Voldsom eskalering: 'Vi har aldrig før set så mange nordkoreanske missilaffyringer på så kort tid'

For første gang siden 1953 er et nordkoreansk missil landet så tæt på Sydkoreas kyst.

Billeder fra Sydkoreas forsvarsministerium viser dets F16-fly med test af luft-til-jord-missiler.

- Det er voldsomt.

Reaktionen kommer prompte fra lektor Camilla Nørup Sørensen ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet.

For ikke nok med, at Nordkorea har testaffyret mindst 50 missiler i indeværende år, så blev de 23 af dem affyret alene i går, og det ene af dem landede syd for den nordlige grænselinje.

Det er første gang, siden Nord- og Sydkorea indgik en våbenhvile i 1953.

- Ikke siden Koreakrigen er et missil kommet så tæt på sydkoreansk kyst, og vi har aldrig før set så mange missilaffyringer på så kort tid, siger Camilla Nørup Sørensen.

Det nordkoreanske missil landede ikke på sydkoreansk territorium, men i et omstridt maritimt område omkring 57 kilometer øst for den sydkoreanske by Sokcho.

På kortet kan du se, hvordan det ene af Nordkoreas 23 missiler landede syd for den nordlige grænse.

Som modsvar sendte Sydkorea F16-fly på vingerne og kastede tre luft-til-jord-missiler i det omstridte maritime område.

Japansk TV afbrød sendeflade i missiladvarsel

I morges - lokal tid - affyrede Nordkorea ifølge den japanske regering så endnu flere ballistiske missiler.

Ét af dem fik de japanske myndigheder til at slå alarm.

Flere japanske tv-stationer afbrød deres programmer og kom med en opfordring til indbyggere i det centrale og nordlige Japan om at søge i dækning eller blive inden døre.

Ifølge de japanske myndigheder så et ballistisk missil nemlig ud til at flyve over Japan og forbi japansk territorie. Senere oplyste landets forsvarsministerium, at missilet ikke var fløjet over Japan.

Der kan meget vel være tale om et interkontinentalt ballistisk missil, ICBM, oplyser japanske og sydkoreanske myndigheder. Det er Nordkoreas mest langtrækkende våben og er i stand til at bære et atomsprænghoved.

Cirka 25 minutter efter, at missilaffyringen første gang blev opdaget, oplyste Japans kystvagt, at missilet var faldet ned. Det landede i Stillehavet cirka 1.100 kilometer øst for Japan, skriver Reuters.

Sydkoreanske embedsmænd vurderer ifølge nyhedsbureauet Yonhap, at det ballistiske missil fejlede under testen.

De nordkoreanske missilaffyringer sker samtidig med, at USA og Sydkorea i samarbejde med Japan gennemfører storstilede militærøvelser i området.

- Det er nogle meget store militærøvelser ved den koreanske halvø, og de har foregået i lang tid, og for Nordkorea ser det faretruende ud, siger lektoren fra Forsvarsakademiet.

Camilla Nørup Sørensen understreger dog, at militærøvelserne kun er den umiddelbare udløser, og at baggrunden til den markante stigning i missilaffyringer har to årsager. De vil blive skitseret herunder.

Nordkorea vil udvikle sin missilkapacitet

Den ene årsag til det stigende antal nordkoreanske missilaffyringer over flere år, og særligt i år, skal vi se som et led i, at Nordkorea satser på at udvikle landets missilkapacitet. Det sker, ifølge Camilla Nørup Sørensen, ved at teste ofte og ved at teste på flere forskellige måder.

- Vi ser både affyringer fra mobile og faste platforme, og det gør jo, at Nordkoreas missilkapacitet bliver stærkere. Det bliver sværere for modparten at gennemskue, hvad de har, og hvor de har missilerne, siger hun.

Når missilkapaciteten bliver større, bliver Nordkoreas afskrækkelseskapacitet også mere troværdig over for Sydkorea og USA.

Kim Jong-Un vil have opmærksomhed

Netop afskrækkelseskapaciteten hænger godt sammen med den anden bevæggrund for Nordkoreas mange missilaffyringer.

Den anden årsag er, ifølge lektor Camilla Nørup Sørensen, at Nordkorea kort og godt vil have opmærksomhed.

- Særligt USA har opmærksomheden rettet mod krigen i Ukraine, Rusland og Kina. Der har ikke været meget opmærksomhed på Nordkorea, siden Joe Biden blev præsident i USA, siger hun.

USA har sagt, at man i udgangspunktet er villige til at forhandle med Nordkorea, men kun hvis Nordkorea indvilliger i at opgive sine atomvåben.

Det vil Nordkorea imidlertid ikke, da Nordkoreas leder, Kim Jong-Un har erklæret, at landet er en atomvåbenstat.

- Der er ikke kommet nogle udspil fra Bidens regering i forhold til Nordkorea, og de mange missiler er en måde at tvinge USA til forhandlingsbordet, men vel at mærke på Nordkoreas betingelser, siger lektoren fra Forsvarsakademiet.

I videoen herunder reagerer to sydkoreanere, Jeon In-gyu og Sun Jong-cheol, på Nordkoreas missilaffyringer.

Nordkorea har ikke andre kort på hånden

Nordkorea er under ekstremt hårde sanktioner, der har store økonomiske konsekvenser for landet.

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-Un, har ved adskillige lejligheder sagt, at han ønsker at udvikle landet økonomisk, hvilket er svært under de nuværende sanktioner.

- Selvom missilerne på os virker ret uhensigtsmæssigt, kan man også spørge, har Nordkorea ikke rigtig andre kort på hånden end dets missiler og atomvåbenprogram, og hvilke kort har Nordkorea ellers på hånden, siger Camilla Nørup Sørensen.

Nordkoreapolitik må gentænkes

Hun vurderer, at det er sandsynligt - på et eller andet tidspunkt - at forhandlingsbordet vil komme på tale igen:

- For Sydkorea og Japan ser Nordkorea som en stor trussel, og det er vigtigt for USA at vise sine to vigtige allierede, at USA tager det alvorligt.

Japan og Sydkoreas hårde linje over for Nordkorea virker tydeligvis ikke, ifølge Camilla Nørup Sørensen, og Nordkoreas missiler bliver stadigt mere avancerede.

- Derfor er der ingen anden udvej end at gentænke USA's og de omkringliggende landes Nordkoreapolitik. Der er ingen militær løsning på den koreanske halvø, og derfor er forhandlinger nødvendige, lyder vurderingen.

Problemet er dog lige nu, at inden forhandlingsbordet kan komme på tale, er der en fare ved, at så meget militær samles på så relativt lille et område, mener forskeren:

- Nordkorea ønsker jo ikke at starte en krig. Men faren for misforståelser og uheld øges, når man ikke taler sammen. Det er det, der er den store risiko lige nu, siger hun.