Voldsomme kampe i Beirut: Præsidenten beder hæren om hjælp mod demonstranter

Flere end 220 personer er blevet såret under optøjer i Libanons hovedstad.

Politiet affyrer tåregas mod demonstranter i det centrale Beirut. (Foto: ANWAR AMRO © Scanpix)

Libanons præsident, Michel Aoun, har bedt militæret om at sætte ind mod de mange demonstranter i landets hovedstad, Beirut, for at genoprette ro og orden.

Det sker, mens tåregas hænger så tykt i luften i det centrale Beirut, at demonstranter har søgt tilflugt i moskéen på Martyrpladsen.

Tidligere på aftenen blev der sat vandkanoner ind mod de mange demonstranter, der har samlet sig for at protestere ved landets parlament.

Parlamentet ligger i området 'downtown', som i løbet af de seneste måneder har været spærret af med betonklodser og metervis af pigtråd, mens politiet har kontrolposter hele vejen rundt om området.

Her har demonstranter forsøgt at tvinge sig gennem afspærringerne ved at kaste med sten, grene og fyre fyrværkeri af mod politiet, mens de har flyttet på de metalhegn, der er sat op.

Det udløste kontante reaktioner fra politiet, der satte hårdt ind med både vandkanoner og tåregas.

  • Her til aften hænger tåregassen tykt i luften på Martyrpladsen i det centrale Beirut. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Scanpix)
  • Siden sidst på eftermiddagen har der været sammenstød mellem politi og demonstranter i Beirut. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Scanpix)
  • Indenrigsministeren kalder det forkasteligt, at demonstranter har angrebet politiet. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Scanpix)
  • Ugen igennem har der været kampe i Beirut. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Scanpix)
1 / 4

Samtidig kritiserer landets indenrigsminister, Raya el-Hassan, demonstranterne:

- Jeg har altid støttet retten til at demonstrere, men at protesterne bliver til åbenlyse angreb på sikkerhedsstyrker, folket og privat ejendom, er forkasteligt og overhovedet ikke acceptabelt, siger hun ifølge Reuters.

Libanesisk Røde Kors oplyser, at flere end 80 sårede inden for for få timer er blevet bragt på hospitalet, mens flere end 140 personer er blevet behandlet på stedet. Derudover oplyser landets sikkerhedsstyrker på Twitter, at flere af deres styrker er blevet angrebet på hospitaler af demonstranter.

Protester tager til

Der har været så godt som daglige protester og demonstrationer i Libanon i godt tre måneder.

Oprøret mod regeringen begyndte i midten af oktober, da regeringen varslede en ny skat på besked- og opkalds-appen WhatsApp, som bliver brugt af stort set alle libanesere.

Det var bare ikke kun WhatsApp-forslaget, som mange var imod: De ville have hele regeringen til at gå af.

Efter få dage med protester trak regeringen sit forslag tilbage, og i slutningen af oktober trak premierminister Saad al-Hariri sig fra sin post.

I stedet har den tidligere undervisningsminister Hassan Diab fået til opgave at danne en ny regering. En måned senere står Libanon dog stadig uden regering.

Demonstranterne i landets gader vil ikke acceptere, at tidligere ministre går igen i den nye regering. De kræver i stedet den gamle erstattet af en gruppe eksperter, der kan få landet ud af den økonomiske krise.

Kræver bedre infrastruktur

Skatten på WhatsApp var nemlig bare dråben, der fik bægeret til at flyde over hos mange libanesere, der er mere end trætte af korruption i regeringen og mangel på helt basal infrastruktur.

Libanon har gæld, der overstiger 150 procent af landets bruttonationalprodukt. Der var allerede før demonstrationerne planlagte strømafbrydelser tre timer om dagen i Beirut.

Stort set hele den 225 kilometer lange kyst er forurenet af kolibaktier, fordi kloakker bliver ledt direkte ud i havet, og skrald bliver ikke håndteret, men bare brændt af.

  • Demonstranter blev i eftermiddag mødt af vandkanoner, der skulle opløse forsamlingen. (Foto: ANWAR AMRO © Scanpix)
  • Inden da angreb demonstranter politiet, da de forsøgte at trænge ind til parlamentet. (Foto: WAEL HAMZEH © Scanpix)
1 / 2

Mens Libanon har stået uden regering, er krisen i landet kun forværret.

Indbyggerne i Beirut oplever planlagte strømafbrydelser i op til seks timer om dagen, mens de udenfor hovedstaden kan være uden strøm i op til otte timer.

Og i løbet af de seneste uger har det libanesiske pund mistet 60 procent af dets værdi.

Den økonomiske krise betyder også, at hospitaler er begyndt at mangle medicin. I går gik læger og medicinsk personale på gaden for at protestere over, at de er ved at løbe tør for medicin til kemoterapi.

Primært fredelige demonstrationer

Demonstrationerne er i det store hele forløbet fredeligt.

De første uger lignede demonstrationerne mest af alt store gadefester med over en million deltagere.

Sidst på året lagde der sig en dæmper på de store protester, og der sad bare et par håndfulde demonstranter tilbage i teltene i demonstrantlejren på Martyrpladen i det centrale Beirut.

I slutningen af december og starten af januar stod der et par telte tilbage på Martyrpladsen, der har dannet centrum for demonstranterne i Beirut. (Foto: Anna Sol Jørgensen © dr)

Men den sidste uge har protesterne taget en voldsom drejning. Demonstranter har afspærret veje med brændende dæk og smadret banker.

Samtidig har sikkerhedsstyrker og politi svaret hårdt igen, og der har ugen igennem været sammenstød mellem politi og demonstranter.