Voldsomme protester i Chile: 'Vi har brug for mad'

Corona-nedlukning har ført til mangel på mad i Chile. Særligt de fattige områder er ramt.

Tåregas
og
vandkanoner
. Det var nogle af de instrumenter, politiet i Chile i går tog i brug under sammenstød med demonstranter.

I det fattige område El Bosque, i udkanten af millionbyen Santiago, gik folk nemlig på gaden

bevæbnet
med kasteskyts.

Her protesterede de over mangel på mad og hjælp under landets lockdown.

- Hjælp! Mad! Det her er ikke på grund af karantænen - vi har brug for mad og hjælp. Det er mad folk spørger efter, siger Verónica Abarca ifølge nyhedsbureauet AFP.

Hun er en af mange i bydelen El Bosque, der deltog i protesterne, fordi hun ikke synes, at regeringen har hjulpet tilstrækkeligt.

Der var sammenstød mellem politiet og demonstranterne i El Bosque. (Foto: SEBASTIAN SILVA © Scanpix)

Paola Garrido deler samme overbevisning. Hun er hundefrisør og har sin egen lille forretning.

- Jeg har fire børn, og fordi jeg har en lille virksomhed, så hjælper regeringen mig ikke, siger hun.

2.000 hjælpepakker var ikke nok

De store protester kommer som følge af den

landsdækkende
corona-lockdown, der har gjort det sværere for landets fattigste at opretholde en
indtægt
og dermed få råd til at købe mad.

Over for en lokal radiostation medgiver bydelens borgmester, Sadi Melo, at det er en meget kompleks situation, der skyldes en kombination af sult og mangel på arbejde.

Lokale myndigheder oplyser, at de har uddelt omkring 2.000 hjælpepakker - men at de samtidig har gjort regeringen opmærksom på, at det ikke er nok til at dække behovet, skriver BBC.

Ifølge Chiles præsident, Sebastian Pinera, vil regeringen levere 2,5 millioner hjælpepakker med mad og

basale
varer direkte til døren hos dem, der har brug for det - enten i slutningen af denne uge eller i starten af næste.

- Vi vil prioritere de mest sårbare familier, siger præsidenten om den plan, han beskriver som historisk.

Santiagos borgmester, Felipe Guevara, skriver på Twitter, at han har forståelse for de mange millioner, der sulter.

Latinamerikanere i krise

Over store dele af

Latinamerika
kæmper regeringerne med, hvordan de skal holde befolkningerne i lockdown for at bekæmpe coronasmitten, samtidig med at de økonomiske og sociale sikkerhedsnet er
begrænset
eller ikke til stede.

Det er derfor ikke kun Chile, der har været ramt af protester under coronakrisen.

I Colombia hænger folk rødt tøj udenfor deres huse for at vise, at de sulter. (Foto: RAUL ARBOLEDA © Scanpix)

Flere latinamerikanske lande har også oplevet protester, hvor borgere på forskellige måder har vist deres utilfredshed og frustration over manglende hjælp fra

myndighederne
.

Det gælder blandt andet i Colombia, hvor folk hænger rødt tøj udenfor deres huse for at vise, at de sulter.

I den brasilianske millionby Sao Paulo har hundredvis af mennesker fra byens største slumkvarter marcheret til

guvernørens
palads for at kræve mere hjælp.

Facebook
Twitter