Von der Leyens uønskede håndsrækning: 'Ingen EU-lande har efterspurgt det'

EU-Kommissionen har præsenteret forslag om en kæmpe lånepakke, som ingen EU-lande har efterspurgt - og ikke nødvendigvis får brug for.

Ursula von der Leyens forslag ville have givet mening, hvis forholdene i EU i dag havde været de samme som dem, Grækenland oplevede under finanskrisen. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

Der var masser af symbolik, da

EU
-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag præsenterede et forslag til, hvordan
EU
nu i fællesskab skal gøre en indsats for at bekæmpe den hastigt stigende arbejdsløshed, der lige nu spreder sig hurtigere end selve corona-virusset.

Beløbet i Europa-Kommissionens udspil var nærmest symbolsk højt. En europæisk hjælpefond med hele 100 milliarder euro, knap 750 milliarder kroner, øremærket til at bekæmpe arbejdsløshed i

EU
-landene.

Formålet med

EU
-
udspillet
er ædelt. At skabe en
gigantisk
fond, der skal hjælpe
EU
-landene med at hjælpe deres egne virksomheder med at undgå fyringer.

Og for kommissionsformanden er metoden velkendt. I årene efter finanskrisen var hun beskæftigelsesminister i Tyskland, og her holdt tyskerne

arbejdsløsheden
nede gennem et system, som blev kendt som kurzarbeit.

Det går i praksis ud på, at når ordrebøgerne i en virksomhed tynder ud, får virksomheden

tilskud
til eksempelvis at sende medarbejdere på efteruddannelse – betalt af staten. Hvis man forestiller sig, at medarbejdere for eksempel går ned i arbejdstid og kun arbejder 40 procent – som betales af virksomheden – og derudover uddanner sig i 60 procent af arbejdstiden, så betaler staten den del af lønnen.

På den måde kan virksomheder holdes i gang, og man undgår, at køen af

arbejdsløse
vokser.

Ingen har efterspurgt det

Mange

EU
-lande har allerede den slags ordninger og praktiserer dem i stor stil, nu hvor coronakrisen har ramt utroligt mange virksomheder.

Fra Danmark og Sverige i nord til Italien og Spanien i syd er der i langt de fleste europæiske lande forskellige udgaver af kurzarbeit.

Langt de fleste

EU
-lande har med andre ord allerede indført den praksis, som
EU
-
Kommissionen
nu foreslår og som Ursula von der Leyen vil bakke op med en
EU
-udlånsfond på 100 milliarder euro.

I de diskussioner, som

EU
's finansministre har haft gennem de seneste uger om, hvad
EU
-landene i fællesskab kan gøre for at
håndtere
de økonomiske konsekvenser af krisen, er en tysk inspireret kurzarbeit-fond i stil med den, Ursula von der Leyen har foreslået, ikke noget, som medlemslandene har efterspurgt.

Der er bragt en del andre forslag i spil, og de hårdest ramte lande i Sydeuropa som Italien og Spanien har efterspurgt europæisk

solidaritet
. De efterspørger en fælles europæisk indsats i forhold til, hvordan
EU
-landene igen får sat gang i økonomien, når de sundhedsmæssige aspekter af corona-krisen igen er under kontrol.

Men lige præcis det forslag, som Ursula von der Leyen præsenterede i dag, er ikke blandt de forslag, som et stort antal

EU
-lande har efterspurgt.

Italien er det EU-land, der er hårdest ramt af coronakrisen. Spørgsmålet er, om den nye EU-fond er det, landet har brug for. (Foto: CIRO FUSCO © Scanpix)

Kommer med betingelser

Hvis man skræller al

retorikken
om europæisk
solidaritet
bort fra kommissionsformandens præsentation og nøjes med kun at se på indholdet i
udspillet
, så er der tale om et forslag med henblik på at løse et problem, der ikke eksisterer for øjeblikket.

Det,

EU
-
Kommissionen
foreslår, er etableringen af en europæisk fond på 100 milliarder euro. Pengene i fonden finder
Kommissionen
ved at gå ud og låne pengene på markedet. Forventningen er, at den kan låne pengene billigt, fordi alle 27
EU
-lande står bag lånet.

Når

Europa-Kommissionen
så har lånt pengene, tilbyder den, at
EU
's
medlemslande
kan henvende sig og låne penge fra
EU
-fonden. Men kun hvis det medlemsland, som ønsker at låne penge fra fonden, opfylder en række betingelser, der skal aftales med
Kommissionen
. Og pengene fra lånet skal være øremærket til det, som er fondens formål, nemlig at sørge for at holde medarbejdere på arbejdspladsen i stedet for at virksomheder lukker.

Hvis et land ønsker at låne penge, tilbyder

Europa-Kommissionen
, at landet kan låne pengene til samme rente, som den selv betaler for lånet. Plus et administrationsgebyr.

Samtidig gør

Kommissionen
det dog klart, at den så indtager rollen som bankmand, og at låntageren, altså
EU
-landet, skal indgå i en forhandling med
Kommissionen
om betingelserne for brugen af pengene og for tilbagebetalingen af lånet.

Og lånet vil tælle som en del af landets

statsgæld
. Præcis på samme måde, som hvis landet havde optaget et lån på anden vis – eksempelvis gennem at udstede statsobligationer. Det er et tilbud til
EU
's
medlemslande
om at yde dem lån på – muligvis – favorable vilkår.

Ikke det samme problem som under finanskrisen

Ursula von der Leyens forslag er et, som ville have givet mening, hvis forholdene i

EU
i dag havde været de samme som dem, Grækenland oplevede under finanskrisen.

Dengang var den græske økonomi og troværdighed så dårlig, at landet ikke var i stand til selv at optage lån. Grækenland var i stedet nødt til at låne penge fra en særlig lånemekanisme, som eurolandene skabte i fællesskab.

Men ser man på lånemarkedet lige nu, er billige lån ikke det problem, som lande som Italien og Spanien står overfor. For chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, har nemlig lovet, at banken er parat til at købe eurolandenes statsobligationer. Faktisk har ECB afsat helt op til 750 milliarder euro til opkøb af nationale gældsbeviser.

Siden Christina Lagarde kom med løftet om, at ECB er parat til at købe statsobligationer fra eksempelvis Italien, er renten på statsobligationerne gået kraftigt ned. Det betyder, at det i dag ikke er meget dyrere for Italien at låne penge end det er for andre eurolande.

Og hvis italienerne allerede i dag kan låne forholdsvis billigt, hvad er så deres

motivation
for i stedet for selv at låne pengene at ansøge om at låne penge hos Ursula von der Leyens nye
EU
-fond, hvor et lån først skal diskuteres med
EU
-
Kommissionen
?

Der skal opstilles betingelser for lånet, og derefter skal lånet godkendes af alle

EU
's 27
medlemslande
.

Brug for hjælpepakke

Med

EU
-Kommissionens udspil kan Ursula von der Leyen fremvise et forslag, som lyder på 100 milliarder euro til bekæmpelse af arbejdsløshed i Europa. For det utrænede øje et
imponerende
beløb, der gerne må give det indtryk, at der er en stor
EU
-indsats for at bekæmpe
arbejdsløsheden
, som vokser med raketfart på grund af coronakrisen.

Og hvis det fremover viser sig, at det pludselig bliver meget dyrere for lande fra eksempelvis Sydeuropa at låne penge, kan det også vise sig, at Ursula von der Leyens hjælpepakke har en praktisk betydning.

Men som tingene står lige nu, er det, som er i fokus hos finansministrene overalt i Europa, noget helt andet. Det er behovet for at få etableret en egentlig europæisk hjælpepakke, der kan bidrage til at sparke den europæiske økonomi i gang. Og her er det

afgørende
, om der bliver tale om nye penge til
initiativer
.

Penge, der kommer oven i dem, som medlemslandene selv er i stand til at mobilisere og bruge på forskellige

initiativer
, der kan skabe
vækst
og beskæftigelse. Det kan være alt fra store investeringer i infrastruktur fra energinetværk og renoveringer af boliger til hjælp til serviceindustrien og andet.

Det, som en række

EU
-lande efterlyser, er ekstra penge til
initiativer
, der kommer oven i det, medlemslandene selv gør i forvejen. Dagens
EU
-udspil er ikke ekstra penge. Det er en håndsrækning til at hjælpe
EU
-lande med at låne penge.

En håndsrækning, som eurolandene allerede havde fået af Christine Lagarde, inden den i dag også kom fra Ursula von der Leyen.