Vraget EU-spidskandidat sætter hårdt mod hårdt mod Macron og co.: Men danske parlamentarikere afviser

Kampen om EU's topposter fortsætter, efter EU-topmødet i sidste uge endte uden resultat.

Tyske Manfred Weber (th) er spidskandidat til kommissionsformandsposten for den kristenkonservative EPP-gruppe. Han kæmper videre for at blive udpeget. Her ses han sammen med sine to modkandidater, Margrethe Vestager (R) og Frans Timmermans. (Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS © Scanpix)

De nyvalgte europaparlamentarikere bør holde fast i, at de kun vil blåstemple en ny formand for Europa-Kommissionen, hvis han eller hun er en af deres egne.

Det er meldingen fra den tyske europaparlamentariker Manfred Weber, der er spidskandidat til den magtfulde post for Europas kristenkonservative partifamilie, efter sidste uges topmøde mellem EU’s 28 stats- og regeringschefer.

Her var der hverken tilstrækkelig opbakning til Manfred Weber eller de to andre spidskandidater til formandsposten – den socialdemokratiske Frans Timmermans fra Holland og den liberale Margrethe Vestager (R).

Derfor har EU’s stats- og regeringschefer besluttet at vaske tavlen ren og gå på jagt efter helt nye navne.

Men det advarer Manfred Weber imod.

- Det vil være et enormt tilbageslag, hvis beslutningerne i EU nu igen bliver taget i diplomaternes baglokaler, sagde han søndag til den tyske avis Welt am Sonntag.

Frygter hemmelige beslutninger

Det er formelt set EU’s stats- og regeringschefer, der skal indstille en kandidat til posten som kommissionsformand. Herefter skal et flertal af europaparlamentarikerne så sige god for kandidaten, før han eller hun kan indtage formandskontoret.

Flere af de europæiske partifamilier og europaparlamentarikere har dog været frustrerede over, at stats- og regeringscheferne igennem tiden har fundet kandidaterne i lukkede forhandlingslokaler, uden at andre har kunnet følge med i udvælgelsesprocessen.

For at sikre mere gennemsigtighed og kontrol med udvælgelsesprocessen har en række af de europæiske partifamilier derfor indført den såkaldte spitzenkandidat-proces, hvor de hver især stiller med en spidskandidat til posten.

Det er den proces, som Manfred Weber, Frans Timmermans og Margrethe Vestager er født af. Og sidste år vedtog det aftrædende Europa-Parlament, at man kun ville stemme for en ny kommissionsformand, som har været en spidskandidat.

Den beslutning er de nyvalgte europaparlamentarikere dog ikke bundet af. Men de bør fortsat følge den, selvom stats- og regeringscheferne nu har valgt at kigge andre steder hen, mener Manfred Weber.

Ellers frygter han, at det vil skade den folkelige opbakning til EU, hvis udvælgelsen igen sker i det skjulte.

- Nu afhænger det af europaparlamentarikerne.

Den fransk præsident, Emmanuel Macron, mener, at spitzenkandidat-processen nu er afviklet. Men det mener den tyske kansler, Angela Merkel, ikke. (Foto: POOL New © Scanpix)

V afviser Weber-opfordring

Stats- og regeringscheferne skal efter planen finde en kandidat på det ekstraordinære EU-topmøde nu på søndag. Herefter skal Europa-Parlamentet stemme om kandidaten 2. juli, når de mødes i Strasbourg for første gang efter EP-valget.

Det er ingen hemmelighed, at en stor del af stats- og regeringscheferne, herunder Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, samt fungerende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ikke er vilde med processen.

- Det er at vende traktaten på hovedet, hvis parlamentet både skal nominere og godkende kandidaterne, lød det i sidste måned fra statsministeren.

Og den holdning deles af partiets gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard.

- I Venstre har vi på intet tidspunkt været tilhængere af spitzenkandidat-processen. Derfor vil vi selvfølgelig ikke bruge det som et kriterium til at stemme, siger han.

Her kan du se, hvorfor kommissionsformanden er så vigtig i EU-systemet.

En lignende melding kommer fra De Radikale gruppeformand, Morten Helveg Petersen.

- Jeg kan grundlæggende godt lide princippet, at der kommer gennemsigtighed i forhold til valget af kommissionsformanden, så stats- og regeringscheferne ikke kan sætte sig i et baglokale og blive enige. Men noget tyder på, at spitzenkandidat-processen ikke er den rigtige, siger han.

Det forudsætter ifølge Morten Helveg Petersen, at der opstår en større europæisk offentlighed, så der kommer mere opmærksomhed på de forskellige kandidater. Derudover kræver det ifølge den radikale politiker, at der bliver indført transnationale lister, så man kan stemme på kandidater i andre lande.

Han tilføjer dog, at han fortsat håber på Margrethe Vestager som kommissionsformand, selvom hun i første omgang blev vraget. Der er nemlig ikke helt enighed blandt stats- og regeringscheferne om, hvorvidt spitzenkandidat-processen helt er lagt i graven eller ej.

- Vestager er helt entydigt vores præference, siger Morten Helveg Petersen.

”En smule desperat”

Den socialdemokratiske europaparlamentariker Christel Schaldemose er heller ikke glad for spitzenkandidat-processen.

Stats- og regeringscheferne skal ifølge Lissabon-traktaten tage hensyn til resultatet af europaparlamentsvalget, når de indstiller en kandidat til posten. Tanken bag processen er, at den partifamilie, der er blevet den største, også har førsteret på kommissionsformandsposten.

Men ifølge Christel Schaldemose er det et forsøg på at gøre EU-samarbejdet mere som en føderal stat med delstater og fælleregering, hvis man lader EP-valgresultatet styre valget af en kommissionsformand.

- Det minder meget om regeringsdannelsen i et land, og det er jeg imod, siger hun og understreger, at hun ikke vil lade sig binde af Manfred Webers opfordring.

- Det virker en smule desperat, tilføjer Christel Schaldemose.

Heller ikke Enhedslistens Nikolaj Villumsen vil lade sig binde af processen.

- For mig er det først og fremmest et politisk spørgsmål, og jeg vil stille krav til den kommende formand, som han eller hun skal indfri, hvis jeg skal stemme for personen, siger han og understreger, at det ikke er retfærdigt, at den største politiske gruppe per automatik skal have formandsposten.

- De andre vælgere skal også repræsenteres.

Både Margrethe Vestager (R) og den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans har været i spil til at blive ny formand for Europa-Kommissionen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Respekt for Europa-Parlamentet

De Konservatives europaparlamentariker, Pernille Weiss, bakker derimod op om spidskandidaterne.

For hende er det ikke et spørgsmål om konkrete navne, men om, at stats- og regeringscheferne skal respektere Europa-Parlamentet som institution samt resultatet af europaparlamentsvalget, der er det eneste direkte valg i EU.

- Hele Europa-Parlamentet skal kunne se sig spejlet i sammensætningen af Europa-Kommissionen. I EPP (den kristenkonservative gruppe, som har Manfred Weber som spidskandidat, red.) mener vi, at der skal passes godt på processen og videreudvikle den, for designet er ikke optimalt endnu, siger hun.

- Men når Det Europæiske Råd (hvor stats- og regeringscheferne sidder, red.) forsøger at køre os ned, fordi der er andre interesser på spil, får vi et dårligt samarbejdsklima.

Udover kommissionsformandsposten skal der også fordeles fire andre EU-topposter, herunder formanden for Det Europæiske Råd.

Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: GRAFIK: Mads Rafte Hein)
Her er de fem EU-topposter, der skal genbesættes i år. (Foto: Mads Rafte Hein)

Forventningen er, at man på søndag vil præsentere en pakke af kandidater, som samlet set deler sol og vind lige mellem EU’s politiske familier.

Skulle det ende med, at Det Europæiske Råd, der er stats- og regeringschefernes klub i Europa-Parlamentet, ikke vil udnævne en spitzenkandidat fra den største gruppe til kommissionsformand, så skal de ifølge Pernille Weiss forpligte sig på at udvikle "en ordentlig og gensidigt anerkendt spitzenkandidat-proces".

- Det kan ikke passe, at processen kan underløbes af stats- og regeringscheferne hen over hovedet på vælgerne. Det bliver vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, siger hun.

Facebook
Twitter