Vred far til Trump: 'Jeg kommer aldrig til at se min datter igen'

Den amerikanske præsident inviterede overlevende fra skoleskyderiet i Florida til Det Hvide Hus.

Andrew Pollack lagde ikke fingrene imellem, selvom han talte direkte til den amerikanske præsident, Donald Trump.

Og han lagde ikke skjul på sin frustration eller vrede, som han stod der, tydeligt berørt, midt i Det Hvide Hus.

- Det giver ikke nogen mening. Få nu styr på det.

I sidste uge mistede Andrew Pollack sin datter, Meadow, i skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School i Florida.

Skoleskyderi i Florida

17 personer mistede livet, da en elev åbnede ild på et gymnasium i Parkland i den amerikanske delstat Florida. Skyderiet har efterfølgende startet en bevægelse af især unge amerikanere, der kritiserer den magtfulde våbenlobby NRA og kræver en strammere våbenlovgivning.

Se Tema

Og derfor havde præsidenten inviteret ham og en række andre pårørende fra gymnasiet til en såkaldt 'lyttemøde' i Washington D.C. Det eneste punkt på programmet var, hvordan man kan styrke sikkerheden på de amerikanske skoler.

Men ifølge Andrew Pollack burde man have taget den diskussion for lang tid siden.

- Vi skulle have fået styr på det efter det første skoleskyderi. Og jeg er meget vred, for jeg kommer aldrig til at se min datter igen. Hun er her ikke længere, sagde han.

USA's præsident, Donald Trump, lytter her til Andrew Pollack. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Hvorfor kan jeg købe et krigsvåben?

Skoleskyderiet i Florida, som kostede 17 personer livet, har endnu engang sat fokus på våbenlovgivningen i USA, hvor retten til at bære våben er sikret i landets forfatning.

Alene i 2018 har der været syv skoleskyderier, og det har sat den republikanske præsident under pres for at gøre noget ved problemet.

Tidligere på ugen meddelte Donald Trump, at han vil forbyde de såkaldte 'bump stocks', der kan få halvautomatiske rifler til at affyre langt flere skud i minuttet.

Og under mødet i Det Hvide Hus sagde præsidenten, at han ønsker at fjerne de våbenfri zoner på skoler - det vil sige områder, hvor man ikke må bære våben - og bevæbne lærere, så de kan forsvare sig mod skoleskydere.

Men ifølge Samuel Zeif, som overlevede skoleskyderiet på Marjory Stoneman Douglas High School, bør man gøre det sværere for unge at købe våben.

- Jeg fyldte 18 år dagen efter, at jeg havde fået nyheden om, at jeg havde mistet min bedste ven. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg stadig kan gå ind i en butik og købe et krigsvåben, sagde Samuel Zeif til præsidenten.

- Jeg læste i dag om en person på 20 år, der gik ind i en butik og købte en AR-15 (en halvautomatisk riffel, red.) på fem minutter med et id-kort, der var udløbet. Hvordan kan det være, at det er så let at købe et våben?, spurgte han.

Samuel Zeif overlevede skoleskyderiet i sidste uge i Florida.

Buh-råb til våbenlobbyen

Det var dog ikke kun i Det Hvide Hus, at våbenlovgivningen var til debat.

Nyhedsstationen CNN havde onsdag aften lokal tid arrangeret et tv-transmitteret borgermøde i byen Sunrise i Florida for både overlevende, politikere og repræsentanter fra USA’s våbenlobby, The National Rifle Association (NRA).

Og det gik ikke stille for sig, fortæller DR’s USA-korrespondent, Lillian Gjerulf Kretz.

- NRA og flere medlemmer af Kongressen måtte stå til ansvar over for elever fra gymnasiet, der måtte gemme sig under skoleskyderiet, og fra forældre, der mistede deres børn. Det var stærkt og meget rørende, fortæller hun.

Gerningsmanden havde tidligere gået på Marjory Stoneman Douglas High School, og det lykkedes ham at gennemføre angrebet, selvom eleverne havde udtrykt bekymring over hans adfærd.

Ifølge NRA er det baggrundstjekkene og ikke våbnene i sig selv, der er problemet. Men det budskab blev ikke modtaget godt i Florida, fortæller Lillian Gjerulf Kretz.

- Det blev buh’et ud af de tusindvis af deltagere, der var tilstede. Ikke mindst, fordi NRA ikke svarede klart på, hvorfor halvautomatisk i det hele taget skal sælges til private og unge under 21 år, siger hun.

Dana Loesch, der er talskvinde for National Rifle Association, svarer her på spørgsmål under CNN-debatten sammen med Scott Israel, der er politimester i Broward. (Foto: pool © Scanpix)

Politikerne under massivt pres

Selvom der lige nu er stort fokus på våbenlovgivningen, er det dog langt fra sikkert, at den bliver ændret.

Ved tidligere skoleskyderier har der været lignende efterspil, hvor overlevende og pårørende har kritiseret den amerikanske våbenlovgivning og krævet stramninger.

Men ifølge Lillian Gjerulf Kretz har NRA en stærk stemme i Washington D.C., og organisationen ønsker grundlæggende ikke at stramme våbenlovgivningen og ændre på amerikaneres ret til at bære våben.

- NRA mener, at der er brug for gode mennesker med våben mod dårlige mennesker med våben, siger hun.

De unge fra Marjory Stoneman Douglas High School har dog i de seneste dage sat gang i en bevægelse for at skærpe våbenlovgivningen, og den har spredt sig på især de sociale medier under hashtagget #MeNext.

Eleverne er netop nu i gang med at arrangere protester, der skal løbe af stablen i marts i hele USA, og hollywoodstjerner som George Clooney og Oprah Winfrey har støttet dem med millioner af kroner.

- Fordi denne generation har de sociale medier i deres hånd, så er denne protest så stærk, at der måske kan ske noget denne gang. For politikerne er under massivt pres, siger DR’s USA-korrespondent.