- Vores krop, vores valg!

Sådan råbte demonstranterne i kor foran den amerikanske højesteret i Washington D.C. i nat dansk tid.

USA's højesteret har nemlig taget indledende skridt til, at delstaterne kan indføre love, der begrænser retten til abort. Det viser et lækket dokument, som det amerikanske medie Politico er i besiddelse af.

Det 98-sider lange dokument er skrevet af højesteretsdommeren Samuel Alito. Dokumentet er et led i besluttelsesprocessen blandt dommerne, som normalt bliver holdt hemmelig, og der er ikke tale om en endelig beslutning.

Den forventes ifølge Politico først at falde inden for de næste to måneder. Men skulle det blive til virkelighed, ville det være enden på næsten 50 års statslig beskyttelse af kvinders ret til abort i USA.

- Det er en kæmpestor sag. Det er en ret, der kan blive taget fra amerikanske kvinder og måske også begyndelsen på en hel serie af forslag om yderligere stramninger, siger Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Alito argumenterer for, at dommen i ”Roe mod Wade”, der i 1973 gjorde abort lovligt i USA, skal omstødes, fordi han mener, at ”Roe mode Wade tog voldsom fejl lige fra begyndelsen”.

I stedet ønsker Alito, at delstaterne igen selv skal bestemme, hvilken abortlovgivning de ønsker, som det var, inden afgørelsen "Roe mod Wade" faldt. Det ville blandt andet give stater som Texas mulighed for at indføre en stram lovgivning om abort.

- Abort er blevet ved med at være et af de definerende spørgsmål i USA og et af de spørgsmål, som dommere og især højesteretsdommere skal forholde sig til, siger Niels Bjerre-Poulsen og fortsætter:

- Vi har set en lang række republikansk-ledede stater vedtage drakoniske abortlove i håb om, at det før eller siden ville finde vej til højesteretten, der så kunne forkaste ”Roe mod Wade”, og det ser ud til at ske nu.

Udfordringen med lovgrundlaget skyldes ifølge Niels Bjerre-Poulsen, at der i ”Roe mod Wade” bliver brugt begrebet ”privatliv”. Ordet nævnes ikke i den amerikanske forfatning, men er noget, som højesteretten i 1973 selv udledte af forfatningen, hvilket har gjort dommen mere sårbar for kritik.

- Det gjorde det muligt for konservative dommere at sige, at afgørelsen er dårlig jura. Højesteret kan ikke have en mening om noget, der ikke står i forfatningen. ”Roe mod Wade” er på sin vis kontroversiel af den grund, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Stramme love ligger klar

Det er heller ikke alle demonstranter foran højesteretten, der er for fri abort. De såkaldte "pro-life" demonstranter viser deres støtte til forslaget. De ønsker nemlig, at retten til fri abort skal afskaffes for at beskytte det ufødte barns liv.

- Abort er vold, står de og råber.

I flere omgange har delstater som Texas, Oklahoma og Mississippi strammet abortlovgivningen og skulle dommen fra 1973 blive omstødt, ville abort blive næsten helt forbudt i blandt andet Texas.

Her indførte de sidste år en såkaldt udløserlov, der først kan træde i kraft, hvis ”Roe mod Wade” bliver omstødt, og skulle det ske, ville læger kun være i stand til at udføre en abort, hvis morens liv er i fare.

- Det øjeblik ”Roe mod Wade” falder væk, så træder de udløserlove automatisk i kraft, siger Niels Bjerre-Poulsen.

- I nogle stater får du virkelig voldsomme ændringer, og så er der liberale stater som New York og Californien, hvor du ikke vil se nogle ændringer, fordi der er så solidt et demokratisk flertal for retten til fri abort.

I alt har 13 stater lignende udløserlove, der ville træde i kraft, såfremt ”Roe mod Wade” skulle blive omstødt.

Men allerede nu har stater som Oklahoma indført stramme abortregler, hvor der kun må udføres en abort, inden det første hjerteslag kan opfanges, hvilket typisk er inden for de første seks uger af graviditeten.

Som svar på de stramme lovgivninger gennem de seneste år har den amerikanske præsident Joe Bidens regering startet søgsmål mod flere af staterne. Det fik så højesteretten til i december sidste år at starte diskutionen om, hvorvidt ”Roe mod Wade” skulle omstødes.

Beslutningen er ikke endegyldig

Ifølge Politico er det også første gang i nyere tid, at et dokument er blevet lækket til offentligheden, mens dommerne stadig har debatteret en verserende sag.

- Det er højst usædvanligt, at et dokument bliver lækket. Normalt foregår debatterne bag fuldstændig lukkede døre, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Ifølge ham kan det være et tegn på, at der er nogen indenfor højesterettens mure, der ønsker at skabe et politisk pres på beslutningen.

Dog er beslutningen ikke endegyldig, og dommerne kan stadig ændre holdning i sagen. Ifølge Politico har højesteretsdommere før i tiden ændret holdning i store sager helt frem til få dage før deadline, og en afgørelse er først gyldig, når den offentliggøres af retten.

- Teoretisk set kan de godt nå at ombestemme sig. Men det, vi kan se i dokumentet, er, at der er et flertal for Alitos udlægning, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Fem af de i alt ni dommere har stemt for Alitos forslag. Alle fem dommere, der stemte for, er udpeget af republikanske præsidenter, mens kun en republikansk udpeget dommer stemte imod. Dommeren, der ikke stemte for er ifølge Politico John Roberts, som også er chefdommer.

Hverken højesteret eller Det Hvide Hus har ifølge Ritzau ønsket at kommentere på lækket.