Vrede iranere til DR før valg: ’Vi gider ikke stemme – det hele er løgn’

Bølgerne gik højt, da DR’s korrespondent mødte iranere på gaden før valget. Til sidst afbrød politiet optagelserne.

En ældre dame stopper mig i bazaren i Teheran. Hun vil gerne fortælle mig sin mening om præsidentvalget i landet.

- Vi stoler ikke på politikerne, de er løgnere og mordere. De burde bare lade os være i fred, siger hun vredt og med tårer i øjnene.

Det er ord, jeg før har hørt hvisket i krogene i Iran, hvor det kan være farligt at kritisere systemet. Politikerne kan man sådan set godt kritisere. Den røde linje går normalt ved at kritisere selve grundlaget for den islamiske republik. Men denne gang stiller folk sig op foran vores kamera og siger ting, man normalt holder for sig selv i Iran.

- Jeg gider ikke stemme, ligesom hele min familie, og jeg siger til alle, at de skal lade være. Ingen kan ændre Irans fremtid, hvis ikke den islamiske republik forsvinder, siger Sana, der er i bazaren med sin dreng.

Men er det ikke farligt at sige den slags offentligt?

- Det er, hvad jeg mener. Vi har givet vores liv for det her land. Men det er ikke rigtig islam, det bliver styret efter, siger hun.

Iran går i dag til præsidentvalg. Der skal findes en afløser for den siddende præsident Hassan Rouhani, der ikke længere kan stille op. Favoritten til at afløse ham, er den dybt konservative kandidat Ebrahim Raisi, som nogle ser som den naturlige efterfølger til landets religiøse leder, Ayatollah Khamenei.

Det var især valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi, der fyldte i Teherans gader inden valget. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

22-årig kvinde: ’Raisi vil gøre Iran stærkt’

Raisi er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988.

Næsten 600 andre kandidater er blevet udelukket for at stille op til valget, og Raisis plakater dominerer gadebilledet i kampen mod de tre andre kandidater, som er tilbage i valgkampen.

I bazaren blander en af Ebrahim Raisis støtter sig i diskussionen. 22-årige Parian Moradi bærer en bunke sedler med Raisis valgløfter og mener, han er den eneste, der kan bringe fremgang til Iran.

- Han har erfaring fra retssystemet, og han har en plan for at få økonomien og produktionen i gang i Iran. Han vil være en stærk præsident i modsætning til Rouhani, siger hun.

Meget mere når hun ikke at sige til vores kamera, før vrede iranere blander sig.

En ung mand råber af 22-årige Parian Moradi, som forsøger at overtale folk til at stemme på Ebrahim Raisi. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)

- Ingen gider stemme. Hun er en af dem, der fører valgkamp for Raisi. Hun gør det for pengene, siger Bahman, en mand, der som mange andre her klager over landets dårlige økonomi.

- Hvorfor anklager du mig? Jeg taler om Raisis bedrifter. Tør du sværge, at jeg bliver betalt for det her? svarer den 22-årige kvinde.

- Vi giver folk ret til at være vrede, men det er ingen løsning at lade være med at stemme, fortsætter hun, mens diskussionen bliver mere og mere ophidset på gaden.

Lastbilchauffør vil stemme på sig selv

Irans økonomi er under stort pres op til valget. Landet er ramt af historisk hårde amerikanske sanktioner, efter den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atom-aftalen med Iran. Siden er inflationen eksploderet, og alt er blevet dyrere for iranerne.

- Der er intet håb. Folk med gode job, må bruge deres opsparede penge. Min lastbil holder stille, siger lastbilchaufføren Said Habibi og tilføjer, at den eneste, han ville stemme på, er ham selv.

Sanktionerne gør, at bankoverførsler til udlandet er umulige, udenlandske hævekort er ubrugelige, og det er stort set umuligt at handle med vestlige firmaer.

Samtidig blokerer de iranske myndigheder sociale medier som Twitter og Facebook og har strenge regler for, hvordan man må opføre sig i den islamiske republik. Kvinder kan få bøder for at gå uden tørklæde udenfor eller blive retsforfulgt for at poste billeder på Instagram, hvor de danser eller går uden slør.

En mand forsøger at finde citater for Irans første religiøse leder, ayatollah Khomeini, fordi han mener, at præste-uddannede ikke bør stille op til valget. (Foto: undefined © DR Nyheder)

De fleste iranere, jeg møder, er indædte modstandere af de hårde sanktioner. Men mange er også trætte af landets styre.

- Jeg taler med ekspertise, jeg er en student af dette land. I burde have håb for fremtiden! råber Raisi-støtten Parian Moradi, som er uddannet civilingeniør, i forsøget om at overbevise modstanderne i bazaren om, at de skal stemme.

- Ekspertise? Kan du ikke se, hvordan fok lider? Ingen gider stemme, svarer Bahman ophidset, mens han peger rundt i flokken af iranere, der strømmer til for at blande sig i diskussionen.

- Det hele er løgn. Løgn! råber en af de tilstødende i bazaren.

Ayatollah vil have folk til at stemme

Mange iranere, jeg taler med, mener, at valgresultatet er givet på forhånd. Den dybt konservative Ebrahim Raisi betragtes som det religøse styres favorit og har som den eneste kandidat ressourcer til at føre en ordentlig valgkamp, virker det til.

Præsidenten i Iran har ikke samme magt, som præsidenter i resten af verden. De vigtige beslutninger om udenrigspolitik, atomaftaler og militære spørgsmål, bliver taget af Ayatollah Khamenei, hans inderkreds og af den magtfulde revolutionsgarde i landet.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

Men præsidenten har stadig en vis indflydelse på økonomi, sociale programmer og på håndhævelse af de religiøse regler i landet sammen med parlamentet, der sidste år blev vundet af de mest konservative, religiøse kræfter.

Og så betyder valget noget på den måde, at en høj stemmeprocent er vigtig for det iranske styre for at vise, at der er opbakning til systemet. I øjeblikket står valgdeltagelsen til at blive historisk lav.

Ayatollah Khamenei har tidligere kaldt det ’en religiøs pligt’ at stemme og har også ved dette valg opfordret iranerne til at gå til stemmeboksen.

- Hvis vi får et fald i valgdeltagelsen, vil vi se et øget pres fra vores fjender, sagde Khamenei denne uge.

Valg-flyer revet i stykker

På gaden i bazaren tager diskussionen til. Flere af de tilstedeværende har åbenlyst ikke taget den religiøse leders råd om at stemme til sig. En ung mand river en valg-flyer for Raisi i stykker og kaster stykkerne i luften. En anden mand griber fat om armen på en mand, han diskuterer med.

- Lyt til mig, lyt til mig! I 40 år er der begået fejl. Se på situationen nu! råber Bahman med henvisning til den islamiske republiks fødsel efter revolutionen i 1979.

- Raisi har kvalifikationerne til at løse det, siger Raisi-støtten, 22-årige Parian.

Efter et stykke tid slutter vores interview med de vrede iranerne. En civilklædt politimand kommer over til os, beder os om at følge med og siger, at vi ikke må filme længere.

Vi forlader bazaren. Men bag os fortsætter diskussionerne.

Folk stimler sammen for at følge den ophidsede diskussion om præsidentvalget i Iran. Kort efter blev DR bedt om at stoppe med at filme af en civilklædt politimand. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk