Tusindvis af mennesker er igen i dag på gaden i Libanons hovedstad, Beirut.

Her forsøger vrede demonstranter at storme parlamentsbygningen, der ligger bag beton- og pigtrådsafskærmninger i den centrale del af byen.

Billeder og videoer fra stedet viser, at demonstranterne kaster genstande mod afskærmningerne, og der hænger tåregas i luften.

- Vi vil ødelægge og dræbe regeringen. De gav os hverken jobs eller rettigheder, siger 19-årige Nissan Ghrawi til nyhedsbureauet Reuters.

Scenerne i Beirut er så godt som magen til dem, der udspillede sig i går aftes, hvor flere hundreder blev såret i sammenstød med politi og sikkerhedsstyrker.

Demonstranterne kræver, at regeringen går af i kølvandet på tirsdagens voldsomme eksplosion, der har forårsaget store ødelæggelser i byen.

Mange libanesere mener, at landets myndighederne bærer en del af skylden for eksplosionen, eftersom der blev opbevaret 2.750 tons ammoniumnitrat i en lagerhal på havnen, hvor eksplosionen skete.

Ministre har trukket sig

To ministre har i løbet af dagen trukket sig fra deres poster. Den ene er landets informationsminister, Manal Abdel Samad.

Hun peger på, at premierminister Hassan Diabs regering, der blev dannet efter store demonstrationer i efteråret, ikke har levet op til det, som folket kræver af dem.

- Jeg vil gerne undskylde overfor det libanesiske folk, hvis forventninger vi ikke har været i stand til at leve op til på grund af de udfordringer, vi står overfor, sagde hun i en udtalelse fra ministerieret.

Hun tilføjede, at hun træder ud af regeringen af respekt for dem, der blev dræbt eller såret, og som er forsvundet efter eksplosionen på havnen.

Et par timer efter valgte miljøminister Damianos Kattar også at trække sig.

Allerede inden eksplosionen sent tirsdag eftermiddag, valgte landets udenrigsminister, Nassif Hitti, at forlade sin post i mandags. I alt har altså tre ministre forladt regeringen.

Dermed kan regeringen være på vej mod et kollaps, hvis flere ministre træder ud af den. Det er nemlig vedtaget i Libanons forfatning, at regeringen er opløst, hvis en tredjedel af medlemmerne trækker sig. I øjeblikket er der 20 ministre i regeringen, så hvis syv ministre er ude, vælter regeringen.

I løbet af de seneste døgn har flere af landets 128 parlamentsmedlemmer også vinket farvel til deres sæde i bygningen, som demonstranterne forsøger at tvinge sig adgang til.

Stor donorkonference

Militæret meddelte tidligere i dag, at håbet om at finde flere overlevende efter eksplosionen er ved at forsvinde.

Samtidig har adskillige stats- og regeringsledere været samlet virtuelt til en stor donorkonference, som FN og Frankrig havde indkaldt til.

Her lovede flere lande at sende millioner af dollar til Libanon, der står overfor genopbygning for milliarder. Blandt andet har EU lovet at sende samlet 74 millioner dollar til det nødstedte land.

De penge skal blandt andet hjælpe de op mod 300.000 personer, der er blevet hjemløse efter eksplosionen, der kostede mindst 158 mennesker livet og sårede omkring 6.000 personer.

- Som behovet vokser, tilbyder vi humanitær hjælp til hundredetusinder af de mest sårbare, siger kommissæren for kriseberedskabet i EU, Janez Lenarcic, i en udtalelse.

Donationerne vil blive ført gennem FN-agenturer og nødhjælpsorganisationer og vil blive overvåget nøje, understreges det i en udtalelsen. Danmark har også i dag valgt at sende 150 ekstra millioner kroner til Libanon.

- Den humanitære situation i Beirut efter eksplosionen er katastrofal. Det er helt afgørende, at vi viser resolut handlekraft, støtte og solidaritet, siger udviklingsminister Rasmus Prehn (S).

Konsekvenser rammer bredt

Eksplosionen på havnen i Beirut har ikke kun konsekvenser for dem, der boede i nærheden.

Mere end 80 procent af Libanons fødevarer er importeret fra udlandet, og havnen var det sted, det meste blev importeret til.

Med ødelæggelserne på havnen er forsyningslinjerne til de op mod 1,5 millioner syriske flygtninge i Libanon og til nabolandet Syrien også blevet ødelagt.

Danmarks ambassadør i Libanon, Merete Juhl, håber dog, at den internationale opmærksomhed rettet mod landet, kan kaste noget godt af sig.

- Det var i forvejen et land, der var dybt udfordret, og så kommer der den her eksplosion, der sender landet helt til tælling. Men midt i den voldsomme krise, kan der også opstå nogle positive dynamikker, siger hun til DR.

- Jeg ser så mange, der har sagt, at de vil hjælpe Libanon, og den højtprofilerede donorkonforence i dag er også et tegn på, at der kommer hjælp. Man kan håbe på, at det skaber en dynamik, der har positiv effekt på reformarbejdet, siger Merete Juhl.