Vrede mod Venezuelas regering: To studerende er dræbt

To er dræbt og adskillige andre er blevet kvæstede under protester mod præsident Nicolas Maduros styre.

To studerende er blevet dræbt under protester i Venezuela (Foto: Juan Baretto © Scanpix)

Demonstrationer mod Venezuelas regering udviklede sig onsdag fatalt. To personer har mistet livet, mens 23 andre er såret, lyder det.

Ifølge oppositionsleder Maria Corina Machado er det to studerende, som er omkommet.

- Her har vi to venezuelanere, som er blevet dræbt for at hæve deres stemmer, siger hun til en tv-kanal i Colombia.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, kom til magten, efter at landets mangeårige leder Hugo Chávez døde sidste år på grund af længere tids kamp mod kræft. Maduro var Chávez' håndplukkede efterfølger.

/ritzau/AFP