Vulkanudbruddet i Stillehavet kunne måles på Rømø og høres i Alaska

Udbruddet ved ø-nationen Tonga i lørdags har dækket byer og landingsbaner med aske, og skadesomfanget er ukendt.

Selvom vulkanudbruddet skete midt i Stillehavet, spredte tryk- og lydbølgerne sig til lande, titusindvis af kilometer derfra. (© Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar)

Palmerne ved stranden er tynget. Ikke af kokosnødderne, men af aske.

En grå dyne har nemlig lagt sig flere steder over ø-nationen Tonga i det sydlige Stillehav. Det var her, at man i lørdags blev ramt af et enormt undersøisk vulkanudbrud.

Trykbølgerne fra udbruddet rejste med 1.100 kilometer i timen bogstaveligt talt verden rundt. Herhjemme kunne man på Rømø, 16.000 kilometer væk, måle bølgen, der kom fra nord, i lufttrykket omkring klokken 19. Også ved Skagen kunne det måles.

Grafen viser målingerne, og man kan se de to udslag af trykbølgerne udfra klokken 20 og 3.30. Den første bølge kom fra nord og ramte først Skagen og 10-20 minutter senere Rømø. Anden bølge kom sydfra og ramte først Rømø og senere Skagen. (Foto: Grafik: Anders Brandt)

I klippet forklarer vejrvært fra DR Vejret Anders Brandt vulkanudbruddet.

Og eksplosionen kunne høres i Alaska, 10.000 kilometer derfra.

Det fortæller Johanne Schmith, der er vulkanolog og post doc finansieret af Carlsberg Fondet ved Hawaii Volcano Observatory, til P1 Morgen.

- Det er ikke noget, vi har set i årtier. Vi ved historisk set, at hvert 1.000 år kommer der de her store eksplosioner. Den sidste var i år 1100, så denne her passer meget godt i den fortælling.

  • Satellitbilleder viser her forskellen på havnen ved Tonga i slutningen af december 2021 og i dag efter vulkanudbruddet. Et lag af aske har lagt sig. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
  • Også midt i øen ved de beboede områder har asken lagt sig. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
  • Det bliver også tydeligt på billederne fra luften. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
  • Her er det det new zealandske forsvar, der har fotograferet øerne fra luften. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)
  • New Zealand og Australien har sendt fly fra militæret, der hjælper med at danne et overblik over skadernes omfang. (Foto: NEW ZEALAND DEFENCE FORCE © Ritzau Scanpix)
1 / 5

'Nabolande' hjælper med overblik

Omfanget af skaderne og dødstallet er ukendt. Indtil videre er to bekræftet omkommet, deriblandt en britisk kvinde, og ifølge FN viser satellitbilleder omfattende skader på huse og resorter ved de vestlige strande på Tongatapu, der er hovedøen i Tonga.

Manglende telefon- og internetforbindelser mange steder gør det svært at danne et overblik. Fly fra New Zealand og Australien forsøger derfor både at undersøge skaderne fra luften på de mange øer i Tonga, som man endnu ikke har hørt fra, og de skal også give nødhjælp.

Det bliver gjort endnu sværere af asken. Fly med nødhjælp fra New Zealand kan simpelthen ikke lande på grund af laget af aske.

Udbruddet blev fanget af flere satelitter:

Udbruddet udløste samtidig tsunamiadvarsler halvvejs rundt om jordkloden, herunder i Fiji, Vanuatu, Chile, Samoa, Australien, New Zealand, Japan, Hawaii og Alaska i USA.

Røde Kors vurderer, at op mod 88.000 mennesker er blevet påvirket af den tsunami, der kom efter udbruddet. Samtidig siger de, at det "indtil videre tyder på, at det ikke er så katastrofalt som frygtet i de mest befolkede områder" i Tonga.

Der er omkring 170 øer i Tonga, hvoraf 36 af dem er beboede. I alt bor omkring 106.000 indbyggere i Tonga.

Askesky steg 17 kilometer op

Udbruddet kunne ikke bare høres og føles - det kunne i den grad også ses. Flere satellitbilleder fangede udbruddet og den 17 kilometer høje askesky, der steg op fra vulkanen.

Men modsat andre vulkanudbrud er denne her aske ikke grå, men mere hvid. Det skyldes vandets rolle i udbruddet, og at der bliver dannet mere vanddamp i den undersøiske vulkan, forklarer Johanne Schmith.

- Store dele af det, der sker i en underøisk vulkan under et udbrud, er det samme som på landjorden. Når vandet kommer i kontakt med det varme magma, kan det sønderdele magmaet endnu mere. De her store askeskyer, som vi ser komme op, er i virkeligheden små glassplinter af noget sønderdelt magmaskum.

Cocktailen af de vulkanske gasser, magma og vand kan gøre et eksplosivt udbrud endnu mere eksplosivt. Men det er stadig for tidligt at sige, hvilken faktor vandet præcist har haft i udbruddet her - og om vi har set det sidste til vulkanen.

- Vi ved ikke, om det er overstået. Nu er der taget en stor del af trykket, så vi håber, at der ikke kommer flere udbrud, siger vulkanologen.