De russiske missilangreb mod flere ukrainske byer fortsætter.

I nat ramte russerne – ifølge The Kyiv Independent – regionen Sumy i det nordøstlige Ukraine 44 gange med missiler. Det gik ud over både en skole og en børnehave.

Også Zaporizjzja længere sydpå blev i nat ramt af russiske missiler. Det oplyser regionens guvernør, Oleksandr Starukh, på det sociale medie Telegram ifølge The Kyiv Independent.

Nattens missilangreb kommer i kølvandet på lørdagens russiske luftangreb i blandt andet hovedstaden Kyiv og landets tredjestørste by, Dnipro. I Dnipro er 30 mennesker bekræftet dræbt, efter en ni etager høj boligblok blev ramt – 43 er meldt savnet.

Men weekendens missilangreb peger dog på, at Rusland begynder at have et problem med at have nok af de nyeste, store krydsermissiler.

Sådan lyder vurderingen fra militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen efter weekendens missilangreb i Ukraine.

- Russerne er måske ved at løbe lidt tør for de nyere missiler. Weekendens angreb har været med en lidt utraditionel kombination af missiler, siger han og fortsætter:

- Det kommer ikke til at være sådan, at russerne helt kommer til at løbe tør for missiler, for de har stadig en produktion af missiler, der kører videre. Men vi begynder nu at nærme os et punkt, hvor russerne ikke kan skyde flere missiler af, end de løbende kan producere.

En vurdering, som både eksperter og ukrainerne selv tidligere har leveret op til flere gange.

Gamle, upræcise missiler

Udover at missilerne kommer fra andre lande, er de efter sigende også ret gamle og upræcise, vurderer Anders Puck Nielsen.

- De har løbet en kæmpe risiko og måske indtastet koordinatet på et område, hvor der var boliger. Hvis russerne vil det, og der ikke er tale om en fejl, så markerer det et skift i måden, hvorpå de fører missilkrig, hvor de tidligere er gået efter infrastruktur, så virker det til, at de måske denne gang også er gået efter nogle mål, hvor det tydeligt gik ud på at skabe frygt.

Den potentielt nye strategi kan være en konsekvens af, at russerne har erkendt, at missionen om at fryse ukrainerne ud i løbet af vinteren er mislykket, fortæller Anders Puck Nielsen.

- I starten af vinteren talte vi om, at russerne gik efter kraftværker, og det har ukrainerne formået at håndtere ret godt, så de faktisk har formået at komme nogenlunde fornuftigt igennem vinteren, hvad angår infrastruktur.

- Så man kan godt forestille sig, at russerne har tænkt, at de må ændre, hvilke mål de går efter og i højere grad begynde at skabe frygt ved at gå efter mål, hvor der er mange ofre.

Hvis russerne nu begynder at ændre strategi med, hvilke mål de udvælger, hvilke typer missiler de vælger, og hvor de kommer fra, så skal ukrainerne omstille sig, og det kan godt tage noget tid, forklarer Anders Puck Nielsen.

- Det kan også gøre det sværere, for hvis russerne i højere grad begynder at gå efter mål som boligblokke eller børnehaver, så er der pludselig langt flere mål for russerne, hvor ukrainerne tidligere har kunnet koncentrere deres luftforsvar om kritisk infrastruktur.

Den ukrainske præsident, Volodomyr Zelenskyj, brugte i aftes sin daglige videotale til at rette skarp kritik af den almindelige russer med udgangspunkt i weekendens missilangreb.

- Jeres feje tavshed og jeres forsøg på at "vente og se", hvad der vil ske, vil kun ende med, at de samme terrorister en dag kommer efter jer, lød det fra Zelenskyj.

Sanktioner presser Rusland

Ifølge den amerikanske efterretningstjeneste har Vestens sanktioner mod Rusland ført til, at Rusland har svært ved at udvikle sin militære kapacitet. Derfor har Rusland angiveligt vendt blikket mod autoritære regimer som Iran og Nordkorea for at købe ammunition, herunder granater og missiler.

Både Iran og Nordkorea er underlagt amerikanske og internationale sanktioner, hvorfor de ikke har meget at tabe ved at handle militært med Rusland, lyder det fra efterretningstjenesten.

Samtidig udstiller det - ifølge en amerikansk embedsmand, som den amerikanske avis The New York Times har talt med - Moskvas desperation og det faktum, at Rusland tilsyneladende er ude af stand til at producere selv det mest simple materiale, der skal til, for at føre krig.

Rusland havde ellers håbet, at Kina ville blokere Vestens eksport-kontroller og fortsætte med at forsyne det russiske militær med våbenammunition, men Kina har angiveligt respekteret eksport-kontrollerne og forsøgt ikke at sælge militært isenkram til Rusland.

Derfor ser det ud til, at kineserne har overholdt de vestlige sanktioner – i hvert fald for det meste, fortæller DR’s Asien-korrespondent, Philip Róin.

- Men deres andel af mikrochips eksporteret til Rusland er steget betragteligt, men det er nok ikke sofistikerede chips, man kan bruge militært, men snarere halvledere, man har i sin elkedel.

Original teknologi udviklet i Kina er forbeholdt det kinesiske militær og vil derfor ikke blive eksporteret til andre nationer ifølge det kinesiske ministerium for digital udvikling.