Whistleblowere: Brexit-kampagne snød med finansiering

Tidligere topfigur i det omstridte Cambridge Analytica rejser tvivl om britisk EU-afstemning.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, stod i spidsen for Vote Leave-kampagnen. (Foto: pool © Scanpix)

En gruppe whistleblowere har fremlagt 50 siders dokumenter, som de siger beviser, at Brexit-tilhængere snød med kampagnemidler under den britiske EU-afstemning i 2016.

Whistleblowerne siger, at den officielle Vote Leave-kampagne omgik et udgiftsloft ved at donere lidt over 5 millioner kroner til ungdomsorganisationen BeLeave, der også arbejdede for, at Storbritannien skulle forlade EU.

Pengene gik dog i virkeligheden videre til det canadiske firma AggregateIQ, der - ifølge samme whistleblowere - har tætte forbindelser til selskabet Cambridge Analytica. Sidstnævnte står midt i en omfattende skandale om misbrug af data fra Facebook.

Afgørende rolle

AggregateIQ skal blandt andet have brugt pengene til at sende målrettede reklamer på vegne af BeLeave.

- AggregateIQ spillede en afgørende rolle i afstemningen. Og hvis de har muliggjort en budgetoverskridelse, så mener jeg, at vi må tage et skridt tilbage og undersøge, om vi kan stole på afstemningens resultat, siger Chris Wylie.

Han er tidligere analysechef hos SCL - firmaet bag Cambrigde Analytica - og manden, som afslørede Cambridge Analyticas tvivlsomme metoder.

Wylie siger, at han var en central figur i oprettelsen af AggregateIQ. Det canadiske firma afviser at være forbundet med SCL og Cambrigde Analytica.

Se uddrag af et pressemøde med Chris Wylie i går:

Chris Wylie afgiver i dag forklaring for en komite i det britiske underhus.

"De snød"

- Jeg ved, at Vote Leave snød, siger en tidligere medarbejder hos BeLeave, Shahmir Sanni, til tv-stationen Channel 4.

Shahmir Sanni fortæller, at BeLeave ikke foretog sig noget, med mindre det var godkendt af Vote Leave.

Den officielle kampagne for at løsrive Storbritannien fra EU måtte ifølge reglerne bruge godt 60 millioner kroner på at overbevise vælgerne, mens andre mindre grupper måtte bruge op til omkring 6 millioner kroner.

Kravet var, at de enkelte grupper var uafhængige af hinanden - og det er denne regel, som whistleblowerne anklager Vote Leave for at have brudt med gruppens donation til BeLeave. Donationen faldt i valgkampens slutspurt, da den officielle kampagne var ved at ramme udgiftsloftet.

Frontfigur i Leave-kampagnen, den nuværende britiske udenrigsminister Boris Johnson, afviser anklagerne og kalder dem "totalt latterlige".

- Vi vandt ret og rimeligt - og lovligt, skriver Johnson på Twitter.

Krav om ny afstemning

DR Nyheders Storbritannien-korrespondent, Kim Bildsøe Lassen, forklarer, at sagen nu vil blive undersøgt af den britiske valgkommission.

- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at der foregået ting, som formentlig ikke er sket lige efter bogen. Det helt store spørgsmål er, om det har påvirket noget som helst, siger han.

Korrespondenten tvivler på, at man rent faktisk vil være i stand til at bevise, at Leave-kampagnens metoder har påvirket valget. Men det forhindrer ikke visse EU-tilhængere i at vejre morgenluft.

- Der er nogen, der begynder at sige, at vi må have en ny afstemning. Men det kræver meget klare beviser for, at man har påvirket resultatet af folkeafstemningen på afgørende vis. Ellers ender det her som en historie om, hvordan man udnytter systemet - men som næppe får konsekvenser fremadrettet.