WHO forventer 700.000 coronadødsfald i Europa til vinter: Nogle lande vil blive ramt i 'uhyggelig grad'

Endnu 700.000 europæere vil miste livet med corona-virusset i løbet af de næste par måneder, advarer WHO.

Sundhedspersonale behandler corona-patienter på en overfyldt intensivafdeling på et nødhospital i Bukarest i Rumænien. (Foto: INQUAM PHOTOS © Ritzau Scanpix)

Coronaen er langt fra færdig med at hærge Europa.

Og pandemien vil koste mange flere menneskeliv. Sådan lød vurderingen i går fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's europæiske afdeling, der har hovedkontor i København.

Herfra skønnes det, at antallet af døde i Europa med covid-19 vil stige med yderligere 700.000 frem til 1. marts 2022, hvor det samlede dødstal på kontinentet vil runde 2,2 millioner, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

WHO siger samtidig, at man frygter "stærkt eller ekstremt stress på intensivafdelinger i 49 ud af 53 lande" fra nu af og frem til 1. marts.

Selvom tallene er udtryk for et skøn, er de alarmerende i sig selv, siger Flemming Konradsen, professor i Global Sundhed ved Københavns Universitet.

- De her modeller er behæftet med stor usikkerhed, men det er det bedste skøn, vi har, at det kommer til at gå fra de 1,5 millioner, der er registreret indtil videre, til over 2,2 millioner. Så det er alvorlige tal, siger han.

En uhyggelig situation

Tallet, som ifølge Flemming Konradsen ikke er præcist, fordi det er skøn, skal blandt andet hjælpe de 53 lande i den europæiske WHO-region til at guide sig ind på, hvor alvorlig situationen potentielt kan blive i løbet af de næste par måneder.

Og der er meget store forskelle på, hvor alvorligt det er, alt afhængigt af, hvor man kaster blikket hen på det europæiske kontinent, siger han.

- De lande, der er i Vestbalkan, Centralasien og dele af Centraløsteuropa, vil blive ramt i en grad, så det er uhyggeligt, hvorimod det i vores del af verden står meget mindre slemt til i deres fremskrivninger, siger han og fortsætter:

- Vi har nogle lande, hvor de vil stå i en situation, der ikke har været mere alvorlig i hele pandemiens forløb. Graden vil være afhængig af, hvordan de sætter ind med restriktioner og i hvor høj grad de lykkes med at udbrede vaccinerne endnu mere, siger han.

Lav dækning og lav kapacitet

Der er flere grunde til, at netop de lande kan forvente at blive særligt hårdt ramt i vintermånederne.

For det første er vaccinationsdækningen meget lav, også blandt de mest sårbare borgere, som ikke har fået tilbuddet om boostervacciner, ligesom man blandt andet har i Danmark.

Samtidig lider flere af landene under en lav testningskapacitet og en lav kapacitet i sundhedsvæsnet, fortæller Flemming Konradsen.

- Sundhedsarbejderne er simpelthen trætte, de er udkørte, og udstyret er under pres, siger han og tilføjer, at også mulighederne for at blive hjemme, hvis man bliver smittet eller udviser symptomer er meget ringe.

- Der er ikke økonomisk, politisk og arbejdsgivernes opbakning til nødvendigvis at blive hjemme. Og der ved vi, at folk smitter mere, hvis de bliver tvunget til at gå på arbejde, selvom de har symptomer, siger han.

Også befolkningens generelle sundhedstilstand spiller ind, når det kommer til at undgå, at smitte med covid-19 fører til dødsfald, lyder det fra professoren.

Sundhedspersonale kører en hospitalsseng med en afdød corona-patient ud af intensivafdelingen på Lozenetshospitalet i Sofia, Bulgarien, den 9. november. (Foto: NIKOLAY DOYCHINOV © Ritzau Scanpix)

Den afsmittende effekt

Man skal dog ikke helt til Balkan for at finde alvorlige følger af den stigende smitte. Også i Tyskland har man oplevet et stigende smittetal, og her er antallet af smittede og alvorligt syge begyndt at overvælde sundhedssystemerne visse steder i landet.

- Nogle steder i Tyskland er man nået der til, at presset er blevet så stort, at man i stor stil aflyser planlagte operationer, løbende behandlinger og forebyggende arbejde.

Det samme billede har man også tidligere set i Storbritannien, hvor man for nylig har rundet seks millioner udskudte medicinske indgreb i sundhedsvæsnet. Og det er det scenarie, man frygter i Tyskland og andre steder, fortæller Flemming Konradsen.

- Når man når dertil, at langt de fleste af de 53 lande på tværs af Europa-regionen kan stå i en situation, hvor deres sundhedssystem simpelthen ikke har kapacitet til at klare covid-19 og de andre sundhedsservices - så er det, at følgerne bliver meget alvorlige.

Den hellige grav er ikke velforvaret

Heller ikke i Danmark kan vi se os undtaget for stigende smittetal og et medfølgende stigende pres på sundhedsvæsnet.

Men her har vi en række værktøjer, der kan hjælpe os med at komme bedst muligt gennem vinteren, vurderer Flemming Konradsen.

- Vi skal ikke tro, at den hellige grav er velforvaret, fordi vi ser selvfølgelig også et tryk, der stiger her. Men hurtigere udrulning af booster-vacciner til de sårbare, et konstant arbejde på at dække vores generelle vaccinedækning bedre ind, også for influenza, og selvfølgelig støtte til opbygningen af en testkapacitet kan hjælpe os, siger han.

- Og at vi så hver især tænker på det, som vi har hørt så mange gange før: Bliv hjemme, hvis du er syg, host i ærmet, bær maske eller mundbind, fordi WHO siger meget tydeligt nu, at evidensen er der for at masker giver beskyttelse, særligt hvis alle har dem på.

FacebookTwitter