WHO frygter for ukrainernes helbred: 'Sundhedsvæsenet står over for de mørkeste dage i krigen'

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er dybt bekymret for Ukraines sundhedsvæsen, og det er der god grund til, siger Dansk Røde Kors' landechef i Ukraine.

Ukrainsk patient modtager behandling på et hospital i Obukhiv nær Kyiv. (Foto: © GLEB GARANICH, Ritzau Scanpix)

Flere millioner liv er i fare i Ukraine denne vinter. Så klar lyder meldingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

- For at sige det klart, så bliver det ren overlevelse denne vinter, siger WHO’s regionale direktør i Europa, Hans Kluge, på et pressemøde i Kyiv.

De overordnede fakta er nedslående: Halvdelen af Ukraines infrastruktur er enten beskadiget eller helt ødelagt, 10 millioner mennesker er uden strøm, og den ukrainske vinter kan byde på tocifrede minusgrader.

Den første sne faldt allerede i Kyiv i sidste uge:

Krise i sundhedssektoren

Særligt bekymrende er situationen for Ukraines sundhedsvæsen. Siden Rusland invaderede landet den 24. februar, har WHO dokumenteret 703 angreb på sundhedssektorens infrastruktur.

- Fortsatte angreb på sundheds- og energiinfrastruktur betyder, at hundredvis af hospitaler og sundhedsfaciliteter ikke længere er fuldt operationelle. De mangler brændstof, vand og elektricitet til de basale behov, siger Hans Kluge.

WHO's regionale direktør i Europa, Hans Kluge, besøgte i går Kyiv for at sætte fokus på blandt andet den krise, Ukraines sundhedsvæsen står overfor. (Foto: © SERGEY DOLZHENKO, Ritzau Scanpix)

Fødegange mangler inkubatorer, blodbanker mangler køleskabe, og intensivafdelinger mangler respiratorer, påpeger han. Alt sammen strømkrævende. Og netop den kritiske situation er årsagen til, at WHO-direktøren besøger Kyiv netop nu.

- 100.000 lokaliteter landet over, inklusive private hjem, skoler og hospitaler, har ingen gastilførsel, hvilket er essentielt for både madlavning og varme. En fjerdedel af befolkningen, 10 millioner mennesker, er uden strøm, siger Kluge.

Hiv-patienter mangler livsvigtig medicin

Særligt én gruppe af patienter i Ukraine vækker bekymring hos WHO: De mange tusinde, der er kronisk syge med hiv og afhængige af medicinsk behandling.

- Jeg er meget bekymret for de 17.000 hiv-patienter i Donetsk, der risikerer snart at løbe tør for antiretrovirale lægemidler, der hjælper med at holde dem i live, siger Hans Kluge.

- Jeg beder indtrængende om, at man hurtigst muligt etablerer humanitære korridorer til de områder, der netop er vundet tilbage og til alle besatte områder. WHO og vores partnere kan mobiliseres med et øjebliks varsel.

Kluge fremhæver også risikoen for virale udbrud som for eksempel Covid-19 samt infektionssygdomme som følge af dårlige sanitære forhold og lav hygiejne.

For slet ikke at tale om den mentale nedslidning af Ukraines befolkning, hvor op mod 10 millioner mennesker efter ni måneders krig risikerer at blive ramt af blandt andet akut stress, angst, depression eller posttraumatisk stresssyndrom.

- Ukraines sundhedsvæsen står over for de mørkeste dage hidtil i krigen, siger Kluge.

Et kæmpe problem

Dansk Røde Kors deler WHO's bekymring for ukrainernes helbred hen over vinteren.

- Vi er selvfølgelig bekymrede for den almene sundhedstilstand i Ukraine. Med den krig, vi har gående, er det klart, at sundhed er et kæmpe problem i Ukraine, og det bliver kun større hen over vinteren, fortæller Jakob Harbo, der er Dansk Røde Kors' landechef i Ukraine.

Dansk Røde Kors hjælper ukrainerne med midlertidige sundhedsfaciliteter i form af mobile sundhedsklinikker eller små centre, hvor de kan få behandling.

Men ukrainernes sundhed er et område, som Vesten - herunder Danmark - bør prioritere højere, end det er tilfældet nu.

- Vi kunne godt tænke os at se, at der var endnu mere fokus på sundhed i Ukraine - både i form af direkte støtte, men også hjælp til at genopbygge de sundhedsfaciliteter, der er blevet ødelagt, siger Jakob Harbo.