WHO godkender historisk malariavaccine til alle afrikanske børn

Vaccinen er et gigantisk skridt i kampen mod malaria, som hvert år dræber hundredtusinder af børn i Afrika.

En kvinde holder sin lille datter, mens hun får en malariavaccination som led i et forsøg i byen Kilifi i Kenya. (Arkivfoto) (Foto: Joseph Okanga © Scanpix Denmark)

Det har taget hundrede år at udvikle den og fem år at teste den, men nu er en vaccine mod malaria endelig klar til at blive rullet ud på det afrikanske kontinent.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO, som efter forsøg med 800.000 børn i Ghana, Kenya og Malawi nu melder, at vaccinen kan tages i brug i resten af Afrika.

Det er et historisk øjeblik i kampen mod malaria, som hvert år dræber flere hundredtusinde børn i Afrika, udtaler WHO's generalsekretær, Dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus.

- Denne længe ventede malariavaccine til børn er et gennembrud for videnskaben, for børnesundhed og malariakontrol. Den har potentialet til at redde titusindvis af unge liv hvert år, siger han.

Det er første gang, at det lykkes at udvikle en vaccine mod en parasitsygdom som malaria.

Afrika er hårdest ramt

Malaria er en parasit, som invaderer og ødelægger kroppens blodceller og som bliver spredt via myggebid.

I de senere år har forebyggende tiltag som myggenet, insektmidler og medicin nedsat antallet af smittetilfælde, men mange millioner bliver fortsat smittet. Ifølge WHO er antallet af årligt smittede 229 millioner mennesker - hele 94 procent af dem i Afrika.

Siden 2010 er det lykkedes at halvere antallet af malaria-relaterede dødsfald, men trods fremskridt er parasitten stadig den førende årsag til sygdom og død blandt børn i Afrika, særligt syd for Sahara. Mere end 260.000 børn under fem år dør årligt af malaria på det afrikanske kontinent.

Det samlede dødstal på verdensplan er 409.000.

Kommer verdens fattigste til gavn

I 2015 viste forsøg, at vaccinen er effektiv mod fire ud af ti tilfælde af malaria. Ved svære tilfælde var antallet tre ud af fire. Samtidig faldt andelen af børn, der havde behov for blodtransfusioner, med en tredjedel.

Og der er god grund til at fejre vaccinen, fortæller DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, ikke mindst fordi den først og fremmest kommer nogle af verdens fattigste til gavn.

- Vi har jo set især her under coronapandemien, hvordan verden er blevet meget, meget skæv, når det kommer til, hvem, der har råd til vacciner, og hvem der ikke har. Og her er der pludselig en vaccine, der kun har en effekt for nogle verdens fattigste. Det synes jeg i den grad er værd at hæfte sig ved, siger han.

En lille pige bliver tilset for malaria i Rwanda, som sidste år havde held med at knække kurven med det laveste antal døde af malaria nogensinde, blandt andet på grund af sundhedstiltag og forebyggelse. (Foto: Torben Kjærsgaard Madsen © DR)

En stor logistisk udfordring

Men der er andre aspekter ved vaccinen, som giver grund til skepsis, ikke mindst fordi den kræver ikke én, ikke to, men hele fire vaccinedoser, før den virker.

De første tre stik skal gives med en måneds mellemrum ved fem, seks og syv måneders alderen, mens et sidste boosterstik skal gives efter 18 måneder.

Og det er ingen nem opgave at løse, specielt for indbyggerne i de landlige samfund, der bliver hårdest ramt, fortæller Søren Bendixen.

- Det bliver noget af en logistisk opgave, specielt de steder, hvor malaria er allerværst, hvor man er længst ude på landet og længst væk fra sundhedstilbud. Det er der, hvor folk bliver rigtigt syge, hvis de ikke får behandling i tide, som det er i dag.

Ansatte tjekker et myggenet behandlet med myggespray på for huller på tekstilfabrikken A to Z Textile Milss i Tanzania. (Arkivfoto) (Foto: STAFF © Scanpix Denmark)

Samtidig betyder det faktum, at kun fire ud af ti tilfælde forebygges med vaccinen, at man fortsat skal vedligeholde alle de andre tiltag, der indtil videre har vist sig at holde malaria fra døren.

- Man kunne sagtens foranlediges til at tro, at så snart man får den her vaccine, så behøver man ikke gøre andet. Og jeg tror, at hvis det bliver resultatet, så vil vi se en noget værre udvikling, end den, der er nu, siger Søren Bendixen.

Du kan spørge enhver

Kampen mod malaria er mange steder i Afrika stagneret de senere år, og i den forstand er vaccinen naturligvis en positiv udvikling, siger Søren Bendixen.

- Men det er fair at stille spørgsmålet om, hvorvidt det er den rigtige vaccine at forsøge at udrulle med den begrænsede effektivitet den har. Det vil være dyrt og tage mange år, før man er i nærheden af at have vaccineret alle børn, der bor i malaria-områder, og med de andre vacciner, der er i udvikling, kunne man måske godt tro, at der kan komme en anden, der kan vise sig bedre, siger Søren Bendixen.

- Blandt andet har Pfizer-Biontech tænkt sig at bruge deres platforme omkring coronavirus til også at arbejde videre på en ny vaccine, som forhåbentlig også kan ramme malaria. Der kan man håbe på, at man får noget, der er mere effektivt.

Afrikanerne har nemligt set stort behov for, at der bliver gjort noget ved sygdommen, som har været ekstremt ødelæggende for millioner af afrikaneres liv, fortæller han.

- En ting er, at man har et dødstal, som er utroligt højt, men noget af det, man ikke rigtigt ser, det er, at millioner af børn får ødelagt deres skolegang hvert eneste år. De får måske malaria tre, fire, fem gange i løbet af en sæson, hvor de så er ude af skolen, siger han og fortsætter:

- Du kan tale med hvem som helst, der bor i et malariainficeret område i Afrika om, hvordan deres barndom har været med malaria. De vil alle sige, at det har været frygteligt, det har været enormt hårdt, og hvis den ikke havde været der, så havde deres fremtidsperspektiv været et helt andet. Så det har en enorm betydning at få gjort noget ved det her.

Facebook
Twitter