Influenza A - H1N1 - har indtil nu ramt omkring 19.000 mennesker i 64 lande. Og spredningen er nu så stor, at det nærmer sig en pandemi, siger Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
En stor del af bekymringen skyldes nye tilfælde i Storbritannien, Spanien, Japan, Chile og Australien, hvor der de seneste dage er konstateret en konstant stigning i antallet i syge, som kan sættes direkte i forbindelse med rejser til Nordamerika.
WHO afholder sig dog fra at hæve sygdomsniveauet til 6, der er det sidste trin på organisationens skala.
På en pressekonference sagde WHO's vicegeneraldirektør, Keiji Fukuda, at sygdommen synes at brede sig mod nord samtidig med, at temperaturen stiger. De fleste, som har fået sygdommen er under 60 år med en overvægt på personer mellem 20 og 40 år.
Endelig understregede Fukuda, at en stor del af de 117 dødsfald, som tilskrives influenza A, ikke har hørt til de udsatte gruppe, det vil sige hverken ældre, kronisk syge eller gravide kvinder.