WikiLeaks: Saudi-Arabien bad USA angribe Iran

Lækkede Wiki-Leaks-dokumenter viser, at den saudiarabiske konge opfordrede USA til at angribe Iran.

Lækkede Wiki-Leaks-dokumenter viser, at den saudiarabiske konge opfordrede USA til at angribe Iran.

I tusindvis af dokumenter er nu lagt ud på internetsiden WikiLeaks hjemmeside.

Emnerne er blandt en farlig situation i Pakistan, hvor USA forgæves forsøgte at fjerne beriget uran fra en atominstallation og en vurdering af den nordkoreanske diktator Kim-Jong II.

Den amerikanske regering har anstrengt sig for at forhindre lækket, fordi de ville kunne anrette stor skade.

DR´s korrespondent i USA, Steffen Gram siger, at det er vanskeligt at vurdere, om oplysningerne kan bringe menneskers liv i fare. Det sidste hævder USAs udenrigsministerium.

- Om Iran er der en lang række interessante oplysninger, hvor israelerne truer med at ville angribe Iran, siger Steffen Gram.

- Vi ser også i sammenhæng de arabiske landes pres på amerikanerne for at få amerikanerne til at angribe Iran, inden iranerne får atomvåben.

Kong Abdullahs opfordring

Saudi-Arabiens kong Abdullah har opfordret USA til at angribe Iran og ødelægge landets atomprogram. Det viser lækkede dokumenter fra netstedet WikiLeaks, som er offentliggjort i den britiske avis The Guardian.

Et telegram til Washington fra den amerikanske ambassade i Riyadh omtalte kongens "hyppige tilskyndelser til, at USA angreb Iran for at gøre en ende på landets atomprogram".

I memoet hedder det, at kongen sagde til amerikanerne, at de skulle "kappe hovedet af slangen" og det tilføjes, at samarbejdet med USA om at begrænse iransk indflydelse i Irak var "en strategisk prioritering for kongen og hans regering".

Dokumentet, der stammer fra WikiLeaks og er offentliggjort i den britiske avis The Guardian, siger, at Washington mente, at Saudi-Arabiens holdning til Irak var "mærket af skepsis og mistanke".

The Guardian skriver, at de lækkede WikiLeaks-dokumenter angiveligt er downloadet af en amerikansk soldat og videregivet til netstedet.

Kilder: DR Nyheder/Ritzau/AFP

Facebook
Twitter