Yazidier blev dræbt eller solgt som sexslaver af Islamisk Stat

Ondsindet krigsstrategi kan blive enden på hele det lille folkeslag yazidierne.

Mindst 10.000 yazidier blev enten dræbt eller bortført, da Islamisk Stat indtog Sinjar-regionen i 2014. Flere hundrede tusinde blev sendt på flugt og gjort til internt fordrevne. (Foto: Rodi Said)

Figner, tobak og hvede.

Det var de afgrøder, som det religiøse mindretal i Irak, yazidierne, levede af at dyrke. Det ændrede sig, da Islamisk Stats krigere indtog den nordirakiske by og region Sinjar den 3. august 2014.

50.000 søgte ly på Sinjar-bjergets golde skråninger, 3.100 blev dræbt og omkring 6.800 kvinder og børn blev bortført og gjort til slaver hos det selvudnævnte kalifat.

Fire et halvt år senere er Islamisk Stat så godt som nedkæmpet, mens det lille, traditionsbundne folkefærd kæmper mod opløsning og deres marker ligger brændt og brak.

Samtidig sidder yazidier rundt omkring i flygtningelejre og håber, at netop deres familiemedlemmer er blandt de tilfangetagne, der i disse dage slippes fri fra den sidste IS-bastion i Baghouz i Syrien.

Men hvem er yazidierne? DR Nyheder giver her et overblik.

Flugten til bjerget

Før angrebet i 2014 husede Sinjar-regionen omkring 400.000 yazidier spredt ud i landsbyer omkring Sinjar-bjerget.

Dermed var Sinjar hjemsted for en stor del af verdens yazidier, som ellers er spredt i lande som Georgien, Syrien, Armenien og Tyskland.

50.000 yazidier flygtede op på Sinjar-bjerget, da IS indtog byerne for foden af bjerget. Her var de afhængige af vand og mad, som vestlige helikoptere sænkede ned til dem. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Yazidierne, som også kaldes blandt andet 'ezidierne', er et kurdisk folkeslag, og deres religion yazidiismen er baseret på før-islamiske traditioner med soldyrkelse som et centralt omdrejningspunkt. Yazidierne adskiller sig fra de store trossamfund ved ikke at have overleverede religiøse tekster.

Det fortæller Peter Wiingaard, sociolog og forfatter til bogen 'Påfuglens Tårer' om yazidierne.

- Yazidiismen er en religion, som er blevet overleveret fra mund til mund gennem generationer - et netværk af fortællinger, der alle sammen knytter sig til det nordlige Irak, fortæller han.

Gennem tiderne har deres religion og et ry som djævledyrkere gjort Yazidierne til genstand for forfølgelse fra blandt andet osmannerne og al-Qaeda.

- Gennem historien har der været masser af forsøg på at udrydde dem. Yazidierne siger selv, at der har været 73 folkedrab på dem, siger Peter Wiingaard.

Alligevel er det angrebet fra Islamisk Stat, der for alvor har rettet omverdenens øjne mod yazidierne.

Da Islamisk Stat invaderede området i 2014, flygtede 50.000 yazidier nemlig op på Sinjar-bjerget, som folket har et særligt forhold til.

130.000 andre yazidier flygtede nordpå til de kurdisk kontrollerede områder.

Sinjar er både en region og en by i det nordlige Irak. I samme område ligger byen Lalish, som er yazidiernes sprituelle centrum. Islamisk Stats krigere nåede aldrig til Lalish, men lagde til gengæld Sinjar i ruiner.

Sexslaver som strategisk våben

Dem, der ikke nåede at flygte, mødte en grum skæbne.

Det fortæller Trine Christensen, generalsekretær hos Amnesty International i Danmark.

- Mænd blev dræbt, hvor de stod. og tusindevis af kvinder og børn blev bortført, da IS overtog Sinjar. Drengebørnene blev trænet op til kamp, og piger helt ned til ni år blev brugt som barnebrude og solgt som sexslaver.

En af de sexslaver var Nadia Murad. Hun blev holdt som sexslave hos Islamisk Stat i Mosul, og blev i flere måneder udsat for systematiske voldtægter og tortur, inden hun flygtede.

I 2018 vandt hun Nobels Fredspris for sit arbejde med at oplyse om, hvordan IS brugte voldtægt som et våben mod yazidierne.

Nadia Murad vandt Nobels Fredspris sammen med den congolesiske læge Denis Mukwege for deres "indsatser for at stoppe brugen af seksuel vold som et våben i væbnede konflikter". Billedet er fra hendes besøg i Sinjar i december 2018. (Foto: ARI JALAL © Scanpix)

Netop denne krigsstrategi kan blive enden på hele folkeslaget, fortæller Trine Christensen.

- Voldtægt i krig har til hensigt at ydmyge og straffe – men også at ødelægge det, der binder samfundet sammen. Når kvinderne rammes af langvarige skadeeffekter og social stigma, og når mange af mændene er dræbt, hvem er så tilbage til at genopbygge samfundet?

- Hvis kvinderne har fået børn med fjenden, hvis er børnene så? Det er en meget uhyggelig og ondsindet strategi, siger Trine Christensen.

I 2008 kategoriserede FN voldtægt som et våben i væbnede konflikter og som en trussel mod international sikkerhed.

Lukket folkefærd

Udover at have tradition for at udstøde kvinder, der er blevet voldtaget, så lever yazidierne efter en række andre foreskrifter, som gjorde Sinjarmassakren til et voldsomt slag mod gruppen.

For eksempel kan man ikke konvertere til yazidiismen, og gruppen har et internt kastesystem, som dikterer, hvem der kan gifte sig med hinanden. Udvalget af potentielle partnere er ofte begrænset for unge mennesker, der vil gifte sig.

Det fortæller Peter Wiingaard.

- Som med andre religioner i det område, er der en vis patriarkalisme i yazidiernes kultur. Traditionelle æresbegreber har gjort det umuligt for nogle af de kvinder, der kommer fri fra IS at fortsætte som før, når de vender tilbage.

Men i kølvandet på Sinjar-massakren har yazidiernes religiøse leder, Baba Sheikh, taget et opgør med traditionelle æresbegreber.

- Den religiøse ledelse har brudt et tabu og sagt 'hvad skal der ske med de piger, der kommer tilbage igen?'.

Den religiøse ledelse har taget imod pigerne og opfordret folk til at gøre det samme, siger Peter Wiingaard.

Islamisk Stat i Sinjar. Brug pilene til at gå frem og tilbage i tiden.

Sinjar i ruiner

I disse dage svinder Islamisk Stat ind for hver dag, der går. De kontrollerer kun den lille landsby Baghouz.

Flere tusinde yazidier er stadig savnede og i flygtningelejre på tværs af Irak sidder yazidier og håber, at familiemedlemmer er blandt de tilfangetagne, som løbende slippes fri af den sidste IS-bastion.

Men det Sinjar, de forlod, er et andet end det, yazidierne kan vende tilbage til.

- For de flestes vedkommende kan de ikke vende tilbage til Sinjar-regionen, for IS har brugt den brændte jords taktik. De har ødelagt hjem og de har brændt de marker af, som yazidierne har lavet af og på gennem hundredvis af år, siger Trine Christensen.

Sådan så Sinjar ud, da DR's mellemøstkorrespondent Puk Damsgaard besøgte området efter byens befrielse i 2015.

Efter angrebet på yazidierne har mange fået ophold i Tyskland og Canada efter angrebet på dem. Siden Islamisk Stat forlod området har man fundet over 60 massegrave i Sinajr-regionen.

Facebook
Twitter