Yoghurt skal på menuen i Etiopien: Shibires 8 køer skal levere mælk til danskstøttet projekt

Etiopien er blevet pilotprojekt for private virksomheder, der kan bidrage til udviklingsarbejdet i landet - og sikre fremtidig indtjening.

Shibire Mamo har travlt med at malke familiens otte køer.

- De gamle skel mellem udviklingsbistand og den private sektor og forretning smelter sammen, lyder det fra en tilfreds afdelingschef i Dansk Industri, Jacob Kjeldsen, mens han inspicerer et mejeri i det etiopiske højland.

Her er Dansk Industri, Folkekirkens Nødhjælp, Arla Food Ingredients, sammen med non-profitorganisationen Global Alliance for Improved Nutrition (GAIN) og lokale forretningsfolk ved at udvikle en yoghurt, der efter planen skal ramme de etiopiske forbrugere til efteråret.

Et samarbejde, der kan være en del af fremtidens udviklingspolitik.

- Det er et smaddergodt eksempel på det. Det er jo et pilotprojekt, og vi lærer en hel masse af det, men vi kommer nok ikke uden om, at der fortsat skal være traditionel nødhjælp også, siger Cecilie Winther, der er landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien.

Forskellige forretningsmodeller

Parterne er fælles om yoghurten, men har forskellige opgaver i projektet. Dansk Industri står for forretningsmodellen, det lokale mejeri for selve produktionen og Folkekirkens Nødhjælp skal uddanne de lokale bønder.

Arla Foods Ingredients og GAIN leverer den viden, der skal til for at skabe en yoghurt, som ud over at give penge til de forskellige interessenter, også skal sikre, at Etiopiens befolkning får adgang til en ernæringsrig morgenmad.

Den første yoghurt skal efter planen ud til efteråret. (Foto: Jesper Nylander)

I det etiopiske højland malker bønder stadig deres køer med håndkraft. Mælken leveres til mejeriet i plastikspande, og processen er langt fra et højeffektivt dansk landbrug. Ifølge Dansk Industri er det en meget væsentlig pointe for danske virksomheder at forstå.

- Hvis man vil ind på markeder som for eksempel Etiopien, så kan man ikke bare bruge en forretningsmodel, som man måske bruger i Sverige eller Tyskland, man er nødt til at tænke ud af boksen, og det er det, man gør her. Hvis danske virksomheder har mod på denne slags samarbejder, så faciliterer vi meget gerne med den ekspertise, vi har, siger Jacob Kjeldsen fra Dansk Industri.

65 liter mælk fra otte køer

Hvis projektet bliver en succes, vil de største vindere formentlig være de landmænd, der leverer mælk til mejeriet. De har allerede mærket en stor forskel.

Shibire Mamo er en ung landmand på 28 år. Sammen med familien startede hun for år tilbage med en ko, og langsomt har hun sparet op, så hun nu er den stolte ejer af otte køer.

Under et besøg en tidlig morgen, er der en imponerende effektivitet over malkningen. I alt får familien 65 liter mælk. Det er langt under, hvad danske køer præsterer, men efter forholdene er det ganske godt, og prisen på mælk er faktisk højere end i Danmark.

Shibire Mamo får 3,5 danske kroner per liter mælk, hvor hun i Danmark ville have fået 2,80 kroner. Hun har store forventninger til yoghurtprojektet og håber, det vil få hendes mælkepris til at stige yderligere.

På spørgsmålet om, hvor mange køer hun drømmer om, svarer hun på klassisk etiopisk vis:

- Jeg vil da ikke hade at have 30 køer.

Familien fragter selv mælken til mejeriet - noget der førhen kunne være en farefuld færd.

Attraktiv på rekordtid

Etiopien befinder sig lige nu i en bemærkelsesværdig omstilling til demokrati.

I april 2018 fik landet ny premierminister, Abiy Ahmed, som overtog et land i militærundtagelsestilstand. Men på rekordtid har han formået at åbne landet, og derfor er Etiopien blevet særlig interessant for vestlige donorer og for erhvervslivet.

Landet har 110 millioner indbyggere og er dermed Afrikas næststørste målt på indbyggertal.

Kan man få skabt stabilitet og økonomisk udvikling her, så er der store muligheder for både erhvervsliv og for de omkringliggende lande. I et forsøg på at fremme processen besluttede den danske regering sidste år at øge bistanden til Etiopien.

Blandt andet investerer man i et stort vindmølleprojekt til en værdi af 600 millioner kroner.