Zentropa ryster på hovedet af regeringens kulturkurs i Bruxelles: Vi havde ikke været her uden EU-støtte

Regeringen vil ikke prioritere kulturstøtten, når EU’s langtidsbudget skal forhandles på plads.

Nikolaj Lie Kaas har i de seneste år spillet hovedrollen i 'Afdeling Q'-filmatiseringerne, som Zentropa har produceret. Ifølge direktør Anders Kjærhauge var det ikke sikkert, at de var blevet produceret, hvis ikke det havde været for EU-støtten. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

Hvis ikke det havde været for de penge, Zentropa fik i støtte fra EU, ville Carl Mørch og Assad nok aldrig have taget turen fra Jussi Adler-Olsens romansider i serien om Afdeling Q til det hvide lærred.

Det er heller ikke sikkert, at alle Lars von Triers manuskripter var blevet omsat til film, hvis ikke EU havde spædet til. Og Thomas Vinterbergs kommende film, 'Druk', kan også takke Bruxelles for, at den om kort tid kan opleves i de danske biografer.

- EU-støtten er en del af stort set alle de film, vi udvikler. De bliver især brugt i den meget sårbare fase i begyndelsen, hvor det slet ikke er sikkert, at projekterne bliver til noget, fortæller Anders Kjærhauge, der er administrerende direktør i det verdensberømte danske film- og produktionsselskab, som står bag filmene.

Han har ikke noget eksakt tal på, hvor mange penge Zentropa har modtaget i støtte fra EU igennem de seneste fire årtier. Men pengene er både gået til at udvikle nye projekter og til at distribuere deres film i resten af Europa.

- Zentropa havde ikke kunnet udvikle sig som selskab, hvis ikke vi havde haft EU-støtten. Og vi ville nok ikke have haft den samme passion for at få vores film ud over grænserne, hvis ikke det havde været for de penge. Derfor er kulturen et dumt sted at spare, understreger Anders Kjærhauge.

Men kulturen bliver ikke et af de områder, som den danske regering vil kæmpe for, når EU-landene i slutningen af ugen skal forsøge at blive enige om EU’s næste langtidsbudget.

- Det handler om at prioritere, siger den socialdemokratiske EU-ordfører, Jens Joel.

Europæisk merværdi

Ud af et samlet budget på næsten 8.200 milliarder kroner har EU-kommissionen i sit seneste udspil øremærket 11,3 milliarder kroner til kulturprogrammet 'Et kreativt Europa'.

Programmet skal blandt andet fremme europæisk kultur og styrke de kreative virksomheder i medlemslandene, og beløbet er en stigning i forhold til det nuværende program, som er på 10,5 milliarder kroner.

Men regeringen ønsker overordnet set at holde EU’s udgifter i ro i de kommende syv år, som det næste langtidsbudget skal gælde. Og budgettet skal samtidig målrettes de store fællesudfordringer, som medlemslandene ikke kan løse på egen hånd.

Det er for eksempel at bekæmpe klimaforandringerne, styrke forskningen og forstærke EU's ydre grænser. Og i det lys giver EU's kulturstøtte ikke tilstrækkelig "europæisk merværdi", mener regeringen, der derfor vil reducere udgiftsposten.

- Vi kan ikke lade hele budgettet vokse, hvis vi samtidig vil have en samlet regning, der bliver mindre. Hvis vi skal give plads til eksempelvis klimaindsatsen, er 'Et kreativt Europa' et af de områder, som ikke skal stige så meget, som kommissionen har lagt op til, siger Jens Joel.

Han vil dog ikke sætte tal på, hvor stort programmet så skal være - eller om det skal beskæres i forhold til det nuværende niveau.

- Det er vigtigt at samarbejde på det kulturelle område. Men der kan også laves rigtig meget god kultur i Danmark, Tyskland og de andre medlemslande, uden at pengene først skal sendes til Bruxelles for så at komme retur, siger S-ordføreren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil prioritere "moderne" budgetudgifter som klimaet, grænsebevogtningen og forskningen. Men kulturstøtten er ikke blandt de områder, der giver "europæisk merværdi". (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Styrk de europæiske værdier

Men ifølge Anders Kjærhauge giver det netop en europæisk merværdi, når pengene kommer fra Bruxelles og ikke København. EU’s støtteprogrammer er nemlig indrettet sådan, at man kun får penge, hvis man samarbejder med andre europæiske lande om projekterne.

- Det betyder, at vi kommer til at arbejde med filmskabere fra hele Europa, og det er godt for både kultur- og uddannelsesudvekslingen, siger Zentropa-direktøren og understreger, at EU-støtten er en af årsagerne til, at Danmark klarer sig relativt godt på den internationale filmscene.

- Vi laver film med dansk indblik og internationalt udsyn, og vi tænker meget på, at vores historier ikke kun skal kunne forestås af danskere, selvom de er på dansk. De skal også være relevante for en franskmand eller en fra Nordmakedonien.

Det møder opbakning fra Jørgen Ramskov, der er direktør for Producentforeningen, som er brancheorganisation for de danske producenter af film, tv og computerspil. Udover at producenterne kan få medfinansiering til deres projekter gennem programmet, så er det også med til at udbrede kendskabet til de danske film, serier og spil i udlandet.

- Under coronakrisen har vi hørt alle talerne om, hvor vigtig og betydningsfuld kulturen er. Men det var blot ord, og det er virkelig trist, at der bliver skåret, når der skal ske konkret handling. Og i en situation, hvor USA er ved at brænde ned, og hvor Kina er ved at dominere hele verden, kunne man måske mene, at der både var brug for at styrke dansk kultur og de europæiske værdier, siger Jørgen Ramskov.

Millioner til Danmark

Danmark er blandt de lande, der hiver flest penge hjem fra den del af 'Et kreativt Europa', der er målrettet den audiovisuelle branche – det vil sige alt fra filmselskaber og filmfestivaler til distributionsselskaber og computerspilsudviklere.

Sidste år fik branchen 53,8 millioner kroner i støtte fra programmet, heriblandt til den nye serie om mordet på journalisten Kim Wall, 'Efterforskningen', der skal sendes på TV2 senere på året. Det er det højeste beløb, Danmark nogensinde har fået fra puljen, og det var kun Frankrig og Tyskland, som modtog flere penge end os.

Tidligere på året sagde kulturminister Joy Morgensen, at det var "en positiv udvikling", som viser, "hvor langt man kan nå, hvis man samarbejder på tværs."

- Pengene vil være med til at brede danske produktioner ud i Europa og samtidig lade danskerne få glæde af film, tv-serier og computerspil fra andre europæiske lande, lød det fra ministeren.

Hun har ikke selv ønsket at stille op til et opfølgende interview. Men Jens Joel understreger, at der fortsat vil være penge at søge for den danske kulturverden, selv hvis kulturprogrammet ikke stiger, som EU-kommissionen har lagt op til. Og han tilføjer, at det giver noget ekstra til Europa, når kulturen samarbejder på tværs af landegrænserne.

- Selvfølgelig skal vi have et samarbejde. Men ikke et samarbejde, der stiger til det, som EU-kommissionen har foreslået, siger han.

Facebook
Twitter