Tema Zikavirus

Zika-tvillinger mystificerer forskere: En er født med zika, den anden er rask

Hvordan kunne det gå til, at Laura blev født med svære skader på hjernen, mens hendes bror Lucas blev født fuldstændig normal?

27-årige Jaqueline Silva de Oliveira kigger med et lidt træt blik ud af vinduet i det lille hus i et fattigt område af den brasilianske havneby Santos.

Huset ligger for enden af en lille gyde. Hjemmet er simpelt indrettet og ikke meget lys trænger ind gennem de små vinduer. Jaqueline har sat sig i den ene seng i børnenes værelse, hvor et par ensomme solstråler har fundet vej ind i huset gennem et par tynde hvide gardiner.

Zikavirus

Zikavirus overføres med myggearten aedes og giver hos de fleste ingen eller milde symptomer. Men den er farlig for gravide. Virussen er nemlig mistænkt for at kunne give underudviklet kranie og hoved, såkaldt mikrocefali, hos nyfødte. Op mod 27 lande er berørt af smitten, og WHO har nu erklæret Zikavirus for en global trussel.

Gå til tema

For enden af solstrålerne ligger Laura – en sød lille pige et år og otte måneder gammel. De store, flotte og mørke øjne stråler også, men de kigger desværre frem mod et liv fyldt med problemer og formentlig også mange nederlag.

Hun er som tusindvis af andre brasilianske børn de seneste to år født med sygdommen mikrocefali. En sygdom, der betyder, at Lauras hoved er alt for lille, og at der er svære skader på hjernen, som vil gøre det så godt som umuligt for hende at få noget, der minder om et almindeligt liv – både som barn og senere hen i livet.

Guds vilje

Ude fra gyden kan man høre Lauras tvillingebror, Lucas, pludre livligt løs. Han spiller bold med sin storebror. Det kommer Laura aldrig til. Lucas er født få minutter før Laura. Samme mor og på alle måder helt samme forudsætninger, men alligevel vil hans liv tegne sig helt anderledes end Lauras.

Når Jaqueline ser lidt træt ud, kan det dels hænge sammen med, at hun trods sin unge alder allerede er blevet mor fire gange – og altså senest til tvillingerne Laura og Lucas i slutningen af 2015. Men det kan selvfølgelig også skyldes det tåbelige spørgsmål, jeg har stillet hende:

- Har du spurgt dig selv om, hvad det var, der gjorde, at Laura blev født med mikrocefali, mens Lucas ikke har sygdommen?

Naturligvis har Jaqueline det. Formentlig tusindvis af gange. Alligevel tager hun sig tålmodigt tid til at svare. Og svaret er så brasiliansk, som det kan blive:

- Det må være Guds vilje.

Langt færre smittede

De brasilianske myndigheder ophævede for nylig det nationale zika-alarmberedskab, som landet ellers har levet med det sidste halvandet år. Det skete ganske simpelt, fordi antallet af smittede med zika er faldet dramatisk. De første fire måneder af 2016 var mere end 170.000 brasilianere smittede med zika-virus. Samme periode i år var det antal reduceret til knap 8000. Et fald på 95 procent.

Det virker altså, som om zika-epidemien er indkapslet for nu, men det samme kan man bestemt ikke sige om mysteriet, der fortsat optager videnskabsfolk i Brasilien og verden over: Hvorfor så vi samtidig med udbruddet af zika en eksplosiv stigning i børn født med mikrocefali og de medfølgende hjerneskader?

Professor Mayana Zatz leder et forskerhold fra Sao Paulo og holder øje med tvilingerne Laura og Lucas. Hun har endnu ikke fundet forklaringen på, at Laura fik mikrocefali og Lucas ikke. Men mener, at genetikken hos det enkelte barn spiller ind. Foto: Kristian Almblad (Foto: Kristian Almblad)

Videnskaben er siden hen nået så langt, at man mener det bevist, at der er en sammenhæng. Ud af knap 5000 brasilianske børn født med mikrocefali siden 2015 har man fundet det bevist, at i minimum 1800 tilfælde er barnets skader forårsaget af zika hos deres mor under graviditeten. Resten er stadig under opklaring.

Men tilbage står også det helt centrale spørgsmål om, hvordan sammenhængen så er mellem zika og mikrocefali? Hvad er det, der sker i livmoderen hos en gravid, der har fået et af de frygtede myggestik og dermed zika-virus i blodet.

Svar på mysteriet

Derfor er det ikke så underligt, at Laura og Lucas har fået de brasilianske lægers opmærksomhed. Måske sidder tvillingerne fra Santos med svarene på zikamysteriet. For her er jo en mulighed for at studere to børn, som havde præcist samme forudsætninger:

- Historien om Lucas og Laura er et bevis for, at generne hos det enkelte barn nødvendigvis må spille ind i forhold til zika. Et eller andet har jo beskyttet Lucas og ikke Laura, siger professor Mayana Zatz, der leder et forskerhold fra USP universitetet i Sao Paulo, som siden fødslen nøje har overvåget nøje Laura og Lucas.

Hun er sikker på, at utallige blodprøver og andre observationer af Lucas og Laura med tiden vil give forskerne svar på præcist, hvad der beskyttede Lucas, men hun tør endnu ikke sige, hvornår resultaterne er klar.

- Det er det, alle spørger os om. Alle vil gerne så hurtigt vide, hvordan mekanismerne i kroppen hos børnene spiller ind eller beskytter mod zika, men vi må væbne os lidt med tålmodighed. Det er et meget langsommeligt puslespil at lægge. Indtil videre kan vi dog på baggrund af Laura og Lucas historie slå fast, at det altså ikke kun er ”miljøet” i livmoderen eller hos en zika-smittet mor, der giver mikrocefali – der er noget i genetikken hos barnet, som spiller ind. Og det er allerede en meget væsentlig viden.

Chok på chok

Tilbage hos Jaqueline i Santos er Laura færdig med at drikke mælk af en lyserød sutteflaske. Hun sidder i en vippestol, som Jaqueline vipper stille med foden , mens hendes mor ammer Lucas. Deres far arbejder hver dag fra tidlig morgen til sen aften for at få råd til mad til den lille familie.

Med andre ord er Jaqueline alene stort set hele dagen med fire børn. Hun fortæller, mens hun ammer videre, at hun og manden faktisk ikke havde planlagt den sidste graviditet:

- Første chok kom, da jeg fik at vide, at jeg var gravid. Men jeg tænkte ok, det er så Guds vilje. Så kom næste chok, da lægen fortalte, at vi ventede tvillinger. Tre måneder senere begyndte scanningerne at vise, at den ene tvilling havde et mindre hoved end den anden, men den gang anede jeg ikke, hvad det betød. Så begyndte vi at se en masse i fjernsynet om zika, men det var først da jeg så Laura, at det tredje chok ramte, og jeg forstod, at hun var anderledes end de andre børn.

Og Laura er anderledes. Hovedet er ca. halvt så stort som Lucas’ hoved og i det hele taget virker hun mindre og langt bagefter i udviklingen.

Undertegnede rejste selv til det nordøstlige Brasilien, da nyhederne om de mange børn med små og vanskabte hoveder ramte hele verden i starten af 2016, og jeg husker stadig tydeligt de mange små babyer med de små hoveder. Der var noget næsten surrealistisk over det. Derfor er det ekstra særligt for mig, at se hvordan ”generation zika” babyerne ser ud halvandet år senere.

Brasilianske Laura på godt halvandet år blev født med den frygtede sygdom mikrocefali - det handicap kan give hende en svær fremtid. (Foto: Kristian Almblad)

Selvom Laura ser anderledes ud end de fleste babyer med det lille og lidt spidse hoved, er det nu mere hendes manglende motorik og sprog, der gør det klart, at her er et barn, der vil gå en svær fremtid i møde. Mens Lucas løber rundt og leger for sig selv, forsøger deres storebror at få Laura til at stå og gå på egne ben, men forgæves - benene hænger bare slaskende ned mod gulvet, mens Lauras øjne kigger lidt hjælpeløs på sin storebror.

Mikrocefali og skaderne på hendes hjerne gør, at al udvikling er forsinket. Lægerne er i tvivl om hun nogensinde kommer til at gå.

- Nu har det værste chok lagt sig, fortæller Jaqueline. Jeg er ikke længere ked af det. Jeg elsker hende lige så højt som de andre tre, og vi må bare give hende den tid, hun tager for at lære.

Selvom Laura har en tålmodig og kærlig mor, vil zika for altid sætte sit præg på familien her. Og på tusindvis af andre brasilianske familier. Zika-alarmberedskabet i Brasilien er sænket for nu, men alle er enige om, at en epidemi kan vende tilbage med stor kraft igen.

Til den tid ved lægerne måske, hvordan man kan forebygge, at zika hos gravide udvikler sig til mikrocefali. Måske ikke. Nøglen ligger formentlig lige her. I et lille hus i Santos. Hos Laura og Lucas.