Nyheder

Valgkamp i far og mors fodspor

Overblik

  1. I dag kl. 08:52
    Hanukkah starter i dag
  1. Valgkamp i far og mors fodspor
    En række kandidater ved valget har kendte efternavne. Det gælder fx den radikale Morten Helveg Petersen, der her har det brede smil fremme sammen med sin far fhv. minister Niels Helveg Petersen ved valget i 2005, hvor de radikale høstede stor fremgang. (Foto: Heine Pedersen © Heine Pedersen)

    Ida Auken, Peter Schlüter og Lars Weiss. Lyder efternavnene bekendte? Det er de også, for alle har forældre, som er kendte ansigter i dansk politik.

    Men det kan også være en ulempe, mener Ida Auken (SF), der er datter af EU-parlamentarikeren Margrethe Auken (SF) og niece til Svend Auken (S).

    - Ulempen er, at jeg nogle gange bliver stillet til regnskab for min onkels miljøpolitik eller målt på, hvor god jeg er i forhold til min mor, siger hun til DR Nyheder.

    På den anden side giver navnet "Auken" også ekstra opmærksomhed, som er værdifuld, mener hun.

    Lars Weiss kom i Folketinget, da han var to måneder gammel, på armen af sin mor Birte Weiss, der netop var blevet valgt for Socialdemokraterne.

    - Det er næsten sandt, at den første sang jeg lærte var "Når jeg ser et rødt flag smælde". Jeg blev bidt af hele det politiske cirkus, som var en naturlig del af min opvækst, siger han til DR Nyheder.

    Nu stiller han op for samme parti.

    - Da jeg fortalte min mor, at jeg stillede op for Socialdemokraterne, sagde hun, "holdt kæft hvor er du uorginal", siger han.

    Peter Schluter er nok det bedst kendte politikerbarn i denne valgkamp. Hans politikerfar Poul Schlüter var statsminister i ti år.

    Det undrer ham ikke, at mange poltikerbørn ender med at gå i forældrenes fodspor.

    - Den mentale barriere er nok ikke så stor, som hvis man vokser op i et hjem uden et stærkt politisk engagement og uden tradition for at være aktive medspillere i samfundet, mener han.

    Niels Ploug fra Socialforskningsinstituttet er ekspert i social arv. Det overrasker ham ikke, at flere af toppolitikernes børn vælger samme levevej.

    - Selvfølgeligt kunne det også afskrække nogen, men det er tit sådan, at interessen for et område stiger, jo mere viden man opnår, siger han til DR Nyheder.

    Han ser det ikke som et problem, at en del af folketingspolitikerne er i familie med hinanden.

    - Selv om der er nogle smådynastier, som for eksempel Helveg-klanen og Hækkerup-klanen, er der ingen grund til bekymring over det. Der er ikke nogen voldsom skævhed, siger Niels Ploug.

  2. Det kan sagtens lade sig gøre! Her er tre lækre kager uden tilsat sukker

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo © DR)

    Det er søndag eftermiddag, og du har lige kørt et stort stykke kage indenbords.

    Dopaminen, der er blevet frigivet i din hjerne, gør dig elektrisk, og en indre stemme hvisker: "mere, mere, mere".

    Vi ved alle, hvor svært det kan være at sige nej til det sukkerfyldte bagværk. Det tilsatte sukker forstærker smagen og giver en lækker tekstur i alt fra lagkager til jordbærtærter.

    Og det hvide sukker er lige så obligatorisk i 'Den store bagedyst' som de ikoniske ord "klar, parat, bag!".

    Men hvad gør du som sukkerglad amatørbager, når det raffinerede sukker, som det kaldes, pludselig bliver forbudt, og du må skabe kagemesterværker kun sødet af frugtsukker og sødestoffer?

    Det blev fire tidligere 'Bagedyst'-deltagere tvunget til at finde ud af, da de blev udfordret til at bage kager uden tilsat sukker i lørdagens 'Den sukkerfri bagedyst på DR2'.

    Det var en opgave, der for flere af deltagerne føltes noget nær utopisk, før de gik i gang, men som efter mange timers øvelse lykkedes med stor succes over hele bagefeltet.

    For det kan lade sig gøre at bage lækre mesterværker uden brug af tilsat sukker.

    Vil du også prøve at bage sukkerfrit? Her er opskrifter på tre af kagerne fra 'Den sukkerfri bagedyst', som du kan kaste dig over derhjemme.

    Banan, banan, banan. Hvis du mangler sødme i din sukkerfri kage, kan du altid ty til den aflange, gule frugt, som er fyldt af sødme og giver en svampet lækkerhed til dejen.

    Disse fire minilagkager er sødet udelukkende med friske eller tørrede frugter og bær, men 'Bagedysten's hårde dommere, Markus og Katrine, savnede hverken smag, tekstur eller sødme i kagen.

    Sødmen får du i stedet fra dadler og selvfølgelig banan, og så har den et friskt twist af tranebær og friske bær på toppen.

    Var det noget med lidt aspartam, saccharin, xylitol eller måske en smule acesulfamkalium?

    Det lyder måske som volapyk, men det er navnene på en række sødestoffer, som du kan bruge til at gøre dine sukkerfri kager søde.

    Nogle af dem er op til 400 gange så søde som sukker, og rammer du det rigtige samspil med cremer, bunde og marmelader, vil du måske kunne formå at skjule, at der slet ikke er tilsat sukker i din kage.

    I supermarkedet kan du få roulader lavet med sødestoffer, som ifølge 'Den sukkerfri bagedyst'-deltageren Jesper Hemmingsen smager "som at stikke tungen ud af vinduet".

    Derfor har han lavet sin egen version, som sagtens kan måle sig med rouladens sukkerfyldte fætre. Dommerne savnede hverken sukker, smag eller tekstur i denne roulade.

    Jordbærkage er måske kagernes svar på en dronningebi.

    I den tidlige sommer, hvor jordbærrene er modne og aftenerne lysere og lysere, er det svært at gå forbi en bager uden at føle sig fristet.

    De lækre kager er som oftest pumpet med sukker, men den kan også laves med sødemidler i stedet.

    Iben Devantie, som står bag opskriften, lider af diabetes ligesom over 280.000 andre danskere, og hun er derfor helt på hjemmebane, når det gælder alternativer til de sukkerfyldte kager.

    Derfor har hun gjort sig umage med, at hendes jordbærkage smager lige, som en jordbærkage skal: sødt, sommerligt og med mazarinbund, blød creme og jordbærgelé.

  3. Storebæltsulykken kostede Lasses forlovede livet: Ingen holdes ansvarlige

  4. Cyberkriminelle afpresser dansk vindmøllegigant

    Vestas er den tredje danske C25-virksomhed, der rammes af ransomware de seneste få år. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Vestas har nu i otte dage været under et cyberangreb, som har påvirket dele af selskabets it-systemer.

    Siden Vestas sendte en fondsbørsmeddelelse ud for lidt over en uge siden, har vindmøllevirksomheden dog afvist at oplyse, hvilken type "sikkerhedshændelse", der er tale om.

    Men nu kan DR Nyheder afsløre, at der er tale om et såkaldt ransomwareangreb, hvor cyberkriminelle forsøger at tjene penge på at afpresse virksomheden.

    Vestas bekræfter overfor DR, at de er ramt af et ransomwareangreb.

    - Vestas har været udsat for et såkaldt ransomwareangreb, og vi arbejder med vores kunder, medarbejdere og andre interessenter med at håndtere informationen. Og vi deler information i takt med, at vores undersøgelser skrider frem, siger Vestas' kommunikationschef, Anders Riis.

    Virksomheden ønsker hverken at oplyse, hvilken gruppe der står bag angrebet, eller hvad gruppen afpresser med.

    Vestas er dermed den tredje offentligt kendte danske C25-virksomhed, der inden for en kort årrække oplever at blive ramt af angreb, hvor cyberkriminelle låser for adgangen til virksomheders it-systemer og kræver løsepenge for at låse op.

    I 2019 gik det udover høreapparat-virksomheden Demant, og året efter var det servicegiganten ISS. Angrebene kostede henholdsvis 650 og 800 millioner kroner.

    Regningen for Vestas, der er Danmarks fjerdestørste virksomhed, er endnu uvis.

    Men ifølge en ny selskabsmeddelelse, som Vestas udsendte mandag, har angrebet kun påvirket dele af Vestas' systemer. Samtidig skrev virksomheden, at "data er blevet kompromitteret" uden dog at ville uddybe, om følsomme data er stjålet, eller om Vestas' kunder kan være påvirket.

    Ifølge Jacob Herbst, der er partner og teknisk chef i sikkerhedsfirmaet Dubex, tyder meget på, at gruppen bag angrebet laver dobbeltafpresning på Vestas:

    - Hvor de dels kompromitterer data og vil have folk til at købe nøglen (krypteringsnøglen, der skal bruges til at åbne systemerne igen, red.), og så vil de dels have betaling for at lade være med at offentliggøre data, der er blevet stjålet.

    Det er ifølge Finans sikkerhedsfirmaet CSIS, der yder Vestas ekstern ekspertbistand, men CSIS ønsker ikke at kommentere og henviser til en fortrolighedsaftale med Vestas.

    Ud fra de sparsomme informationer, der er kommet frem, tyder det ifølge Jacob Herbst dog på, at Vestas har været i stand til at undgå en større it-katastrofe:

    - Det ligner et relativt mildt ransomwareangreb, hvor de har været heldige og dygtige til at opdage det i god tid, så de har kunnet inddæmme angrebet hurtigt. Det virker til, at de er kommet hurtigt fra nedlukning til at lukke systemerne op igen. Så det virker, som om de er tæt på at komme tilbage igen.

    Det er langt fra første gang, den danske energisektor rammes af cyberkriminelle. Center for Cybersikkerhed udgav i oktober en trusselsvurdering, hvor truslen mod den danske energisektor fremhævedes som "meget høj" - det højeste trusselsniveau.

    Senest blev Kalundborg Forsyning i slutningen af august udsat for et ransomwareangreb fra gruppen Lockbit 2.0. Samme gruppe stod bag et opsigtsvækkende angreb på det italienske energiselskab ERG i juli.

    Vestas har ikke ønsket at be- eller afkræfte, om det også er Lockbit, der har ramt dem.

    21 Søndag har set nærmere på fænomenet ransomware. Se indslaget her:

  5. Snart ved vi, om Omikron-varianten har ramt Danmark. Men meget tyder på, at den er kommet for at blive

    Der er sandsynligvis fundet tilfælde af Omikron-varianten i Danmark. (Arkivfoto) (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Der er fundet to tilfælde med coronasmitte herhjemme, hvor man mistænker, at der er tale om den bekymrende Omikron-variant.

    - Myndighederne har en begrundet mistanke om, at vi har de første to tilfælde af den nye variant Omikron i Danmark. Varianten er blevet fanget i de variant-PCR-test, som SSI laver på positive prøver, og derfor har vi hurtigt fanget varianten.

    - Vi er et af de lande, der har den mest omfattende overvågning af varianter, og derfor er det ikke overraskende, at vi tidligt finder tilfælde i Danmark, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

    Det er første gang, at vi har set en virus, der måske er i stand til at fortrænge deltavarianten.
    Overlæge Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut

    Direktør Henrik Ullum fra Statens Serum Institut oplyser, at der formentlig går "et par dage", før man endeligt ved, om der er tale om tilfælde af omikron-varianten.

    - Mens vi venter på det, forfølger vi på tværs af myndigheder en forsinkelsesstrategi. Det vil sige, at vi satser på en tidlig identifikation og ekstra smitteopsporing på alle mistænkte tilfælde.

    Og så er håbet, at man kan forsinke variantens indtog så længe, at flere i Danmark har nået at få første, anden eller tredje vaccinestik.

    - Uafhængigt af om det bliver bekræftet, så følger vi den her strategi, så vi kan vinde noget tid og blive lidt klogere på den her virus og eventuelt komme lidt længere hen på vinteren, før det finder egentligt ekstra fodfæste i Danmark, lyder det fra Henrik Ullum.

    Henrik Ullum er direktør i Statens Serum Institut. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Han tilføjer, at smitteopsporingen er i kontakt med de to personer, der mistænkes at være smittet med Omikron, samt deres kontakter og denne gruppes kontakter. Alle er isolerede, siger han.

    Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Ritzau, at der er identificeret 48 kontakter i andet og tredje led til de to personer. Herudover er der flypassagerer fra to fly, som er landet i Danmark tidligere på ugen.

    Anders Fomsgaard er overlæge og virusforsker på Statens Serum Institut.

    Han fortæller, at der er flere ting, der peger i retning af, at varianten, der også har det mindre mundrette navn B11529, bekymrer virologer over hele verden, fordi den har mange flere mutationer i spike-proteinet end normalt.

    Det betyder, at der er frygt for, at den er mere smitsom og evner at finde sprækker i vores immunforsvar - også for de vaccinerede.

    - Vi ved det ikke med sikkerhed, men når vi ser på sekvensen af den her virus, så er det absolut den mest ændrede (flere mutationer, red.) virus, vi overhovedet har set.

    - De indikationer, vi hører fra Sydafrika, er, at der øjensynligt er en stigning i flere provinser, og at andelen af dem måske er oppe på 65 procent. Det er første gang, at vi har set en virus, der måske er i stand til at fortrænge deltavarianten, siger Anders Fomsgaard.

    Varianten blev første gang påvist i Botswana og Sydafrika. Siden er der blevet konstateret flere tilfælde i hele verden.

    Det tæller blandt andet Belgien, Tyskland, Storbritannien, Tjekkiet, Italien, Israel og Australien.

  6. Netop nu gives de første stik med coronavaccinen til 10 og 12-årige

    Jesper Kulvman niver 11-årige Charlotte lidt i armen, spritter skulderen af og snakker med hende om, hvad hun synes om at skulle vaccineres mod corona. Charlotte holder sin mor i hånden.

    Og så stikker Jesper.

    11-årige Charlotte Priesmann har nu fået sit første stik af vaccinen mod corona på et vaccinecenter i Kolding. Det samme gør andre 10 og 11-årige børn over resten af landet i dag.

    - Jeg synes, det er meget sejt, for så behøver jeg ikke blive testet hele tiden, og så er jeg beskyttet mod corona, siger Charlotte, da hun sidder til observation i 15 minutter efter vaccinen på skødet af sin mor.

    I dag er første dag, man har kunnet booke tid til vaccination af sit barn, hvis det er mellem 10 og 11 år gammel. Det sker, efter myndighederne nu anbefaler at vaccinere de 5 til 11- årige mod corona.

  7. Viktor Axelsen vinder Indonesia Open

    Viktor Axelsen vinder Indonesia Open (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Badmintonstjernen Viktor Axelsen hentede søndag endnu en turneringssejr i et forrygende 2021.

    På Bali vandt den olympiske mester Indonesia Open efter en finalesejr over Kean Yew Loh fra Singapore.

    Den 27-årige dansker slog verdensranglistens nummer 26 med 21-13, 9-21, 21-13.

    Viktor Axelsen har klaret sig uden træner på Bali, hvor Indonesia Open spilles. Det skyldes, at danskeren i sommer valgte at droppe landsholdstræningen i Brøndby for at træne i Dubai.

    Med sejren i Indonesia Open har Axelsen vundet seks turneringer i 2021 med OL-guldet i Tokyo som den største triumf.

    Indonesia Open er en Super 1000-turnering. Den har en samlet præmiepulje på 850.000 dollar, som svarer til 5,6 millioner danske kroner.

  8. Petr Fiala er udpeget til Tjekkiets nye premierminister

    Den tjekkiske politiker Petr Fiala er udpeget til landets nye premierminister. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Den tjekkiske præsident har i dag udpeget lederen af det konservative parti ODS, Petr Fiala, til landets nye premierminister.

    Dermed er landet et skridt nærmere på at få en regering på plads efter parlamentsvalget i oktober, hvor den siddende premierminister Andrej Babis blev slået af oppositionen. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    57-årige Fiala står i spidsen af den borgerlige valgalliance 'Sammen', der har indgået en koalission med to partier til venstre for midten, så de tilsammen har 108 ud af parlamentets 200 pladser.

    Præsident Milos Zeman testede for nyligt positiv med coronavirus, og han sad derfor adskilt fra Petr Fiala med en rude af plexiglas.

  9. SSI: Ny variant kan være første konkurrent til dominerende Delta

    Først var det Delta-varianten, der tog over fra den coronavirus, vi kendte fra starten. Nu ser det ud til, at den sydafrikanske variant, Omikron, kan konkurrere med Deltaen.

    Det er der ikke nogen variant, der for alvor har kunnet før nu.

    Det siger direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum, til Ritzau.

    - Det ser i det sydafrikanske foreløbigt ud til, at Omikron kan konkurrere med Delta, og det er det, der gør, at både vi og internationalt er meget bekymrede, siger han.

    Han pointerer også overfor Ritzau, at der løbende kommer nye mutationer og varianter af corona, som seruministituttet holder øje med.

  10. Efter muligt fund af Omikron i Danmark: Styrelse i gang med stor smitteopsporing

    Styrelsen for Patientsikkerhed har identificeret 48 kontakter i andet og tredje led til de to personer i Danmark, der muligvis er smittet med den sydafrikanske coronavariant, Omikron.

    Det fortæller Birgitte Drewes, der er vicedirektør i i Styrelsen for Patientsikkerhed, som står for smitteopsporingen, til Ritzau.

    Henover weekenden har der været et stort arbejde med smitteopsporing, siden man blev opmærksom på Omikron og de to personer, der mistænkes at kan have virusvarianten.

    Derudover har smitteopsporingen fokus på to fly, der landede i Danmark tidligere på ugen.

    - Vi er oppe på nogle hundrede mennesker, så det går hurtigt stærkt, når man går ud i tredje led. Det er derfor, vi kun gør det, når der er tale om de her bekymrende varianter, siger Birgitte Drewes.

  11. Se billederne: Isbjørne leger i sneen

    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    • Isbjørne boltrer sig i sneen i området omkring Churchill i Canada den 20. november 2021. (Foto: CARLOS OSORIO © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Der er ingen veje, som fører til den canadiske by Churchill, der ligger i nordligste del af den canadiske provins Manitoba.

    Alligevel valfarter turister til området med tog eller fly, alle sammen af samme grund: For at se isbjørne.

    Se billeder af isbjørne, der leger, øverst i artiklen.

  12. Hanukkah starter i dag

    Lysfesten hannukah fejres i Berlin (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix Denmark)

    I dag er en religiøs mærkedag for mange. Mens mange kristne fejrer advent, starter den jødiske højtid hanukkah i dag.

    Hanukkah er en lysfest, der fejres i otte dage til minde om jødernes sejr over grækerne i 164 f.Kr., hvor grækerne havde erobret magten i Judæa. Da det tilbageerobrede tempel i Jerusalem skulle genindvies, fandt man olie nok til at flammen kunne brænde i otte dage.

    Hver dag tænder man et lys i en niarmet lysestage, menorahen, et for hver af de otte dage. Det sidste lys kan bruges til at tænde de andre lys med.

    Lysfesten fejres med gaver, familie, sange og traditionsrig mad.

  13. To tilfælde af Omikron fundet i Australien

    Der er opdaget to tilfælde af den nye coronavariant, B.1.1.529, allerede bedre kendt som Omikron, i Australien.

    Det bekræfter sundhedsmyndighederne i delstaten New South Wales ifølge nyhedsbureauerne dpa, Reuters og AFP.

    Det drejer sig om et par, der landede fra hovedstaden i Qatar, Doha. De er begge færdigvaccinerede og har ingen symptomer.

    Senest er der også bekræftet tilfælde af Omikron i Storbritannien og Italien.

  14. Præsident vil løslade 870 fanger i de Forenede Arabiske Emirater på nationaldag

    Tirsdag er det nationaldag i de Forenede Arabiske Emirater, og landet kan fejre 50 års jubilæum. I den anledning har præsident Khalifa bin Zayed Al Nahyan valgt at løslade 870 fanger.

    Det skriver det statslige nyhedsbureau WAM ifølge Reuters.

    Og fangerne, der er dømt for forskelligartet kriminalitet, får - ud over deres frihed - også betalt deres gæld og bøder, lyder det i en udtalelse.

  15. Titusindvis demonstrerer i Østrigs gader mod nedlukning og vaccinekrav

    I den østrigske by Graz gik omkring 30.000 mennesker på gaden i går for at vise deres utilfredshed med nedlukningen af det østrigske samfund, der trådte i kraft i mandags, og mod planerne om en obligatorisk coronavaccine. Det skriver Ritzau.

    Den østrigske regering ønsker at indføre et vaccinekrav i landet til februar og fremsætter et lovforslag om det i anden uge af december.

    De mange mennesker gik gennem byen under sloganet "Fred, frihed, intet diktatur". Der var desuden demonstrationer i byerne Sankt Pölten, Klagenfurt og Innsbruck.

    Demonstrationerne forløb overvejende fredeligt, selvom mange demonstranter ikke bar mundbind, oplyser myndighederne.

  16. Dagen bliver grå og kølig og oplagt til indendørs adventshygge

    I dag er første søndag i advent, og vejret er oplagt til indendørs hygge. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Nordfoto)

    Hvis man er til skyet og diset vejr med perioder med regn eller slud, så er man heldig i dag.

    Det bliver en kold dag, som er god til at hygge med nogle æbleskiver og en adventskrans, og hvis man skal ud, er det en god ide at have overfrakken på.

    Temperaturen kommer til at ligge på mellem en og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk mellem øst og nord., skriver DMI.

    I formiddag er der risiko for pletvis glatte veje.

  17. Ministre skal drøfte migrantkrise i Den Engelske Kanal uden briterne

    Søndag skal et hold europæiske ministre mødes for at drøfte, hvordan myndighederne kan stoppe migranter i at krydse Den Engelske Kanal i joller.

    Det sker, efter 27 migranter mistede livet onsdag i forsøget på at komme fra Frankrig til England i en båd.

    Frankrig er vært, og Storbritannien vil ikke være til stede på mødet, da de ikke er inviteret. Det skyldes en strid mellem den franske præsident Emmanuel Macron og den engelske premierminister Boris Johnson.

    Derfor bliver gæsterne omkring bordet Tyskland, Holland og Belgien. De skal drøfte, hvordan landene kan håndtere menneskesmuglerne, som blandt andet skaffer både til dem, der forsøger at krydse kanalen til Storbritannien.

  18. Færre ældre på plejehjem har takket ja til influenzavaccine, end Sundhedsstyrelsen havde håbet

    Mens flere end 95 procent af alle plejehjemsbeboere er vaccineret mod corona er tilslutningen til influenza-vaccinationen lavere end sundhedsmyndighederne havde håbet på . I januar blev blandt andre Kirsten Christoffersen i Svendborg coronavaccineret. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix) (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

    Selv om det i snart to måneder har været gratis for personer i risiko-grupperne at blive vaccineret mod influenza, så er ingen af landets kommuner i nærheden af de mindst 95 procent i dækning, som Sundhedsstyrelsen har sat som mål.

    Når det gælder influenzavaccination på plejehjemmene, så ligger Ishøj Kommune i toppen. Her har tæt på 89 ud af 100 plejehjemsbeboere taget imod et vaccinestik i år.

    Også i Furesø, Herlev, Odder og Vesthimmerlands Kommune er vaccinetilslutningen blandt plejehjemsbeboerne over 88 procent.

    Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Når tilslutningen til influenza-vaccinen er lavere, kan det måske skyldes at mange ældre ikke har døjet med influenza - og derfor ikke finder det nødvendigt at blive vaccineret mod det
    Henrik Sprøgel, sundheds- og seniorchef, Jammerbugt Kommune

    Langt færre plejehjemsbeboere er influenzavaccineret i kommuner som Solrød, Glostrup, Esbjerg, Lolland og Bornholm, der alle ligger under 70 procents vaccinetilslutning på plejehjemmene. Helt i bunden ligger Vallensbæk med blot 62,2 procents tilslutning.

    Også Jammerbugt Kommune i Nordjylland ligger i den lave ende - her 72 ud af 100 plejehjemsbeboere influenza-vaccineret.

    - Det er ikke os der spænder ben for det. Beboerne får mulighed for at få en vaccination ligesom alle andre borgere i landet over 65 år, så jeg tror det beror på tilfældigheder, siger sundheds- og seniorchef, Henrik Sprøgel i Jammerbugt Kommune.

    De ældre i Jammerbugt er ikke bange for at blive stukket - for langt de fleste er vaccineret mod corona.

    - Når tilslutningen til influenza-vaccinen er lavere, kan det måske skyldes at mange ældre ikke har døjet med influenza - og derfor ikke finder det nødvendigt at blive vaccineret mod det, siger Henrik Sprøgel.

    Med over 88 procent vaccinerede er plejehjemmene i Vesthimmerlands Kommune til gengæld godt med.

    - Vi har sørget for, at det er meget nemt tilgængeligt for beboerene at tage imod en vaccination. Og vi har et tæt samarbejde med de tilknyttede plejehjemslæger, som i mange tilfælde kender beboerne, fortæller Mette Rohde, leder af udviklingsafdelingen Sundhed og Kultur i Vesthimmerlands Kommune..

    - Vi har også haft besøg af Danske Lægers Vaccinationsservice, som har lånt lokaler på plejehjemmene for at gøre det nemt for beboerne, siger hun.

  19. New Zealandsk politiker cykler til hospitalet med veer og føder en time senere

    Den new zealandske parlamentariker Julie Anne Genter fra partiet Green cyklede i morges til hospitalet for at føde sit barn en time senere. (Foto: JULIE ANNE GENTER / FACEBOOK © Ritzau Scanpix)

    Tidligt i morges lokal tid skulle det gå stærkt for den new zealandske parlamentariker Julie Anne Genter, der måtte hoppe på sin cykel, da veerne var allerede i gang. En time efter hun ankom til hospitalet, fødte hun.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Store nyheder! Kl 3.04 i morges kunne vi sige velkommen til det nyeste medlem i vores familie. Jeg havde helt ærligt ikke planlagt at cykle til hospitalet med veer, men det skete, skrev hun nogle timer senere i et Facebook-opslag.

    Julie Anne Genter er transportordfører for partiet Green, og hun cyklede også til hospitalet for at føde sit første barn i 2018.

  20. Sådan gør du corona-vaccinationen til en god oplevelse for dit barn

    Anbefalingen om coronavaccinen til børn kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, tidligere på ugen anbefalede brugen af coronavacciner fra Pfizer til børn mellem fem og 11 år. (Foto: Andrej Ivanov © Ritzau Scanpix)

    Inden vi gik på weekend, slog Sundhedsstyrelsen fast, at den nu også anbefaler coronavaccinen til børn mellem fem og 11 år.

    Og det betyder, at der allerede fra i dag vil være forældre, som har valgt at takke ja til tilbuddet og dermed skal afsted mod vaccinestedet med børnene.

    Men hvis du er en af dem, der allerede inden afgang gruer for scenariet med et skrigende barn, der løber væk, gemmer sig under briksen eller lignende, kommer her et par lægers tip til, hvordan det bliver en god oplevelse.

    Selvom de praktiserende læger indtil videre ikke er sat til at vaccinere mod coronavirus, så har de mange års erfaring med at vaccinere børn mod adskillige andre ting i børnevaccinationsprogrammet.

    Lad være med at lyve, når du fortæller dit barn om, hvad der skal ske, mener praktiserende læge Søren Brix. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Inden afgang til vaccinestedet kan det være en idé at åbne for "historien om corona", råder Søren Brix, der har været praktiserende læge i mere end 20 år og arbejder i Nivå Lægehus. Forklar eksempelvis, hvordan bedstemor var den første til at få vaccinen, og at I som forældre har fået den efterfølgende og nu har besluttet, at det er børnenes tur.

    - Og så skal man ikke have alle mellemregningerne med i forhold til, at man har været i tvivl som forældre, for hvis de mærker tvivl og usikkerhed, så reagerer de også på det, siger han.

    - Man skal heller ikke lyve og sige: "Nu skal vi ned og besøge lægerne, og vi ved heller ikke, hvad de laver derhenne."

    Signaler, at det her kan dit barn godt klare med sætninger som: "Nu finder vi lige superheltekræfterne frem," råder praktiserende læge Nina Åslund. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    Selvom alt omkring coronavaccinen kan virke nyt, så husk, at det formentlig ikke er helt uvant for dit barn at skulle vaccineres. For hvis de har taget del i børnevaccinationsprogrammet, har de ekesmpelvis allerede fået tilbudt en vaccine, da de var 3 måneder, 5 måneder, 12 måneder, 15 måneder, 4 år og 5 år.

    Ved de helt tidlige vacciner kan det ifølge Nina Åslund være svært for børn at forstå, hvad der sker, men det ændrer sig, når de skal vaccineres i fire til fem-årsalderen, erfarer Nina Åslund, der er speciallæge i Almen Medicin og ejer familielægeklinikken Kastrup Lægeklinik.

    - Derfor er det bedste at forsøge at forberede barnet på, hvad der skal ske med ord, som barnet forstår, forklarer hun.

    - Og så gælder det om at signalere, at de godt kan klare det.

    I stedet for at sige "Det gør kun lidt ondt", så sig noget med, at "nu finder vi lige superheltekræfterne frem", og fortæl dem, at det kun er et lille prik, de skal ind og have.

    Hvis dine børn har alderen til det, så tilbyd også, at de inden afgang helt selv må vælge, hvilken bamse de vil have med, lyder det fra hende.

    Op på skødet og frem med en iPad, mobil eller lignende underholdning, hvis du har et barn, der ikke er vild med at skulle vaccineres, lyder det fra de to praktiserende læger. (Foto: ALBERT GEA © Ritzau Scanpix)

    Både inden og under vaccinationen er det vigtigt, at du som forældre virker rolig - og skulle du selv have angst for nåle, så forsøg ikke at lade det skinne igennem, råder Nina Åslund.

    - Man skal prøve at holde sammen på sig selv og ikke være overdrevet pylret, for så kan børnene nemt fornemme, at der skal ske noget, der kan være ubehageligt.

    Nina Åslund erfaring siger også, at det kan være en god idé at aflede børnene med underholdning på mobil eller tablet.

    - Jeg plejer at starte noget Youtube eller tegneserie på en iPad, som kan aflede opmærksomheden, siger Nina Åslund.

    Hvis dine børn ikke er blevet indkaldt til vaccine endnu, så er meldingen, at man begynder med de 10 til 11-årige, hvor forældrene i den kommende tid vil modtage en invitation i e-Boks.

    Med invitationen finder man også et nyt link til en pjece om emnet, og derudover er der rådgivning at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

  21. 'Vi var bange for at ødelægge det for alle andre': Nu er skaberne af The Rain klar med ny Netflix-serie

    (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Hvis du tror, at den nye, danske Netflix-miniserie 'Nisser' er en hyggelig familiefortælling om godhjertede nisser iført røde nissehuer, tager du grueligt fejl.

    Faktisk er den noget nær det modsatte.

    I 'Nisser' er de mystiske nisser på en afsidesliggende dansk ø nemlig ikke bange for at dræbe mennesker, der kommer for tæt på skoven, hvor de bor.

    I korte træk handler 'Nisser' om en dansk storbyfamilie, der i juleferien rejser til en afsides dansk ø. Her opdager familien hurtigt, at øens hemmelighedsfulde beboere lever i samhørighed med farlige væsener i skoven, som viser sig at være nisser. Blodtørstige nisser.

    Da familiens lillesøster, Josefine, finder en såret ungnisse, tager hun den med hjem for at redde den. Men derved bryder hun også en århundrede gammel balance mellem mennesker og nisser og kaster alle på øen ud i en livsfarlig kamp for overlevelse.

    Den unge skuespiller Sonja Steen spiller hovedrollen som Josefine i 'Nisser', der på engelsk hedder 'Elves'. (Foto: Henrik Ohsten © © 2021 Netflix)

    Miniserien i seks afsnit, der har premiere i dag, er skabt af Stefan Jaworski efter original ide af Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo.

    Netop de to sidstnævnte har vi i forbindelse med premieren taget en snak med. For hvordan opstår ideen om at lave en fantasy-familiefortælling om nisser - eller rettere sagt farlige nisser?

    - Ideen opstod egentlig ud af, at vi ser nisser som noget utrolig sødt, barnligt og julet, men i de traditionelle nissehistorier af ældre dato er de nogle små sataner. Der er ikke så langt fra drillenisse til dræbernisse, fortæller Jannik Tai Mosholt.

    De to idemænd beskriver ikke serien som en klassisk juleserie, på trods af at serien udkommer, mens julehyggen spreder sig herhjemme.

    - Vi elsker at gøre noget lidt uhyggeligt, selvom det er til hele familien. At turde sige at nisser findes, uden at det behøver at være en lille fyr med en rød tophue, der gerne vil hjælpe nogen med at finde julemandens skæg, siger Christian Potalivo.

    Jannik Tai Mosholt og Christian Potalivo er efterhånden velkendte navne på den danske film- og seriescene.

    Jannik Tai Mosholt har skrevet flere episoder af hitserier som 'Borgen', 'Rita' og 'Bedrag', mens Christian Potalivo blandt andet har produceret tre sæsoner af TV2-serien 'Dicte'.

    Men de er nok mest kendt for deres første samarbejde med Netflix. Sammen med Esben Toft Jacobsen skabte de nemlig den allerførste danske serie til streaminggiganten - 'The Rain' - tilbage i 2018.

    Den post-apokalyptiske ungdomsserie, hvor man følger en gruppe af unge mennesker, som flygter fra en dødelig virus båret af regn, fik knap så gode anmeldelser med på vejen af de danske anmeldere.

    Jannik Tai Mosholt (venstre) og Christian Potalivo har oplevet at få "tæsk" af de danske anmeldere for 'The Rain', men det tager de med oprejst pande: - Troen på succes skal være større end angsten for at fejle, siger Christian Potalivo. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men Netflix-publikummet elskede den, og med 30 millioner seere er de tre sæsoner af 'The Rain' blandt de mest sete ikke-engelsksprogede serier på platformen.

    Anmeldelserne herhjemme af 'The Rain' var mildest talt ikke de bedste...

    - Nå, det mener du ikke, siger Jannik Tai Mosholt og bryder ud i et grin på kontoret på ydre Nørrebro i København.

    ... Men hvad er det, de danske anmeldere ikke har forstået, siden så mange mennesker har set serien?

    - Det er sindssygt svært at svare på. Personligt er jeg stoppet med at læse anmeldelser, fordi jeg ikke kan bruge det til noget.

    - Man vil gerne elskes af alle, og det er enormt svært ikke at tage det personligt. Det eneste, man kan gøre, er at lave det, man selv har lyst til. Og håbe på, at der er nogle derude, der kan lide det, siger Jannik Tai Mosholt, der fortæller, at han på et tidspunkt frygtede, at de med 'The Rain' kunne ødelægge chancerne for mange andre.

    - Jeg kan huske, at et dansk medie skrev, at ingen kom til at se 'The Rain'. Det gjorde os bange, fordi vi var de første, der lavede noget til Netflix, og vi kunne potentielt blive de sidste - og dermed ødelægge det for alle andre.

    Jannik Tai Mosholt indrømmer, at han har det svært med at læse anmeldelser af de ting, han har lavet. Faktisk er han helt stoppet med at læse dem, fordi han ikke mener, at han kan bruge dem til noget. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men sådan blev det ikke. I stedet gik folk "helt bananas" over serien i Brasilien og Mexico, som Christian Potalivo udtrykker det. Også i lande som USA, Frankrig, Italien, Polen, Tyrkiet og Tyskland blev 'The Rain' en stor succes.

    Christian Potalivo tror, at seriens internationale succes har været en medvirkende årsag til, at Netflix gav grønt lys til endnu en dansk genrehistorie som 'Nisser'. Og han håber også, at det kan åbne døre for andre.

    Når man skraber alt væk, er det en historie om at gå fra barn til ung.
    Jannik Tai Mosholt

    - Vi håber, at det spreder sig som ringe i vandet. Vi kan se, at der er andre derude, som har lyst til at fortælle alternative og nye historier, siger han.

    Men 'Nisser', der blandt andet har Ann Eleonora Jørgensen, Rasmus Hammerich og Peder Thomas Pedersen på rollelisten, er ikke kun en genrehistorie med overnaturlige væsener, gys og uhygge.

    Det er også en historie om at gå fra barn til ung voksen.

    - Det er en familiehistorie og en coming of age-historie om en pige, der er træt af at være barn, og som gerne vil have ansvar. Når man skraber alt væk, er det en historie om at gå fra barn til ung, siger Jannik Tai Mosholt, inden Christian Potalivo supplerer:

    - Men serien behandler også temaer som "dem og os", land og by og arv og miljø, hvilket alt sammen spiller ind på det at blive større og kæmpe for sin plads i verden.

    Ungnissen i 'Nisser' er blevet til ved en blanding af digitale effekter og en dukke. I nogle scener er det en dukke, som bare har fået lavet digitale øjne for at skabe liv, andre steder er den lavet rent digitalt. På andre tidspunkter er det en blanding af de to. (Foto: Henrik Ohsten © © 2021 Netflix)

    De to herrers samarbejde med Netflix stopper ikke med 'Nisser'. Faktisk har de allerede filmet deres næste projekt til streamingtjenesten.

    Og ud fra Christian Potalivos beskrivelse lyder den kommende serie som en naturlig forlængelse af 'The Rain' og 'Nisser'.

    - Vi kan afsløre, at den hedder 'Chosen', og at det er en science fiction-serie, som foregår i en fiktiv dansk by, Middelbo, hvor en meteor slog ned for 17 år siden.

    - Men det er ikke alt, hvad man troede om den meteor, som viser sig at være helt sandt, fortæller han.

    'Chosen' får premiere på Netflix i løbet af 2022.

  22. Næsten tre år efter togulykken på Storebælt: - Vi har fulgt alle regler, siger de ansvarlige for godstransporten, der dræbte otte

    (© (arkivfoto) Scanpix)

    Da et godstog kolliderede med et lyntog på Storebæltsbroen den 2. januar 2019, blev otte personer dræbt.

    Ulykken skete, fordi en lastbiltrailer på godstoget ikke var låst forsvarligt fast, og derfor kunne den blæse af.

    Det var DB Cargo, der var ansvarlig for kørslen med godstoget, men ingen har nogensinde fået det juridiske ansvar for selve ulykken. Det kan ifølge anklagemyndigheden ikke bevises, at hverken personer eller virksomheder har udvist en så stor grad af uagtsomhed, at de kan dømmes efter straffeloven.

    I forbindelse med DR Dokumentar-serien "Togulykken" bliver der fra flere sider sat fokus på DB Cargos ansvar.

    En jernbaneekspert siger, at ansvaret for, at et læs er låst forsvarligt fast, ligger hos det selskab, der kører med godsvognen. Flere af de efterladte til de dræbte i ulykken mener også, DB Cargo bærer skylden for ulykken.

    Under arbejdet med dokumentarserien har DR Dokumentar flere gange været i kontakt med DB Cargo for at få besvaret en række spørgsmål.

    Jernbaneselskabet sagde ja til et tv-interview i oktober 2021, men aflyste det dagen før. I stedet svarede DB Cargo skriftligt på en række spørgsmål fra DR.

    Som en generel kommentar skrev DB Cargo indledningsvist i deres brev til DR:

    For DB Cargo er sikkerhed den højeste prioritet. DB Cargo har i Danmark brugt EU-godkendt togudstyr, der er godkendt til drift overalt i Europa. DB Cargo har brugt dette udstyr i overensstemmelse med producentens retningslinjer og alle de regler, der er godkendt i Europa og af Trafikstyrelsen. DB Cargo har løbende orienteret Trafikstyrelsen, som er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Efter at have modtaget fuld dokumentation besluttede Trafikstyrelsen, at den ikke ville stoppe Deutsche Bahns brug af vognene, der blev brugt ved hændelsen den 13. januar 2021.

    Derudover svarede DB Cargo på ni konkrete spørgsmål. Du kan læse spørgsmål og svar i deres fulde længde her:

    Havarikommissionen konkluderer, at ulåste vogne i drift var en kendt fejl på ulykkestidspunktet, at der var medarbejdere hos DB Cargo, der kendte til, at låsene ikke altid virkede og at den viden ikke var blevet håndteret i DB Cargos sikkerhedsledelse. Flere tidligere medarbejdere hos DB Cargo, siger til DR Dokumentar, at det var kendt viden, at vognene ikke altid låste. Flere af dem siger, at de mundtligt har orienteret ledelsen om, at låsene ikke virkede. Medarbejdere siger til DR Dokumentar, at DB Cargos ledelse har talt usandt i pressen og talt usandt, når den siger, at man inden ulykken ingen anelse havde om, at der kunne være problemer med låsene. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    Sikkerheden er højeste prioritet for DB Cargo. De få gange, hvor vogne viste tegn på ikke at fungere, som de skulle, blev de straks sendt til vedligeholdelse. Som det klart fremgår fra Havarikommissionen, var der ingen i Europa, der havde identificeret et strukturelt problem ved den måde, vognene blev vedligeholdt på. Ingen havde set noget mønster.

    Medarbejdere fra Carlsberg fortæller til Havarikommissionen, at de især før ulykken modtog vogne, der ikke var låst. Og de fortæller, at de løbende har underrettet DB Cargo mundtligt. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    De få gange, hvor vogne viste tegn på ikke at fungere efter hensigten, blev de straks sendt til vedligeholdelse. Som Havarikommissionen klart siger, havde ingen i Europa identificeret et strukturelt problem med den måde, vognene blev vedligeholdt på.

    Efter ulykken (2019) fandt Havarikommissionen flere vogne, der var ulåst. Hvad er DB Cargos forklaring på dette?

    Efter ulykken har DB Cargo fra første færd engageret sig proaktivt i havariundersøgelserne for at klarlægge årsagssammenhængene. På det tidspunkt var hverken branchen eller myndighederne bekendt med de systemiske problemer.

    Ifølge gældende EU-lovgivning, så er det jernbaneoperatørens ansvar at sikre, at vogne er læsset på en sikker og forsvarlig måde. Har DB Cargo levet op til det ansvar?

    DB Cargo har brugt EU-godkendt togudstyr, der er godkendt til drift overalt i Europa. DB Cargo har også brugt dette udstyr i overensstemmelse med producentens retningslinjer og alle de regler, der er godkendt i Europa og af Trafikstyrelsen.

    De pårørende mener, at DB Cargo løber fra ansvaret. Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    DB Cargo har fra starten engageret sig proaktivt i havariundersøgelserne. DB Cargo har mødtes med alle pårørende, der har ønsket det. Og DB Cargo har samarbejdet med DSB om at støtte og sikre, at der blev taget hånd om alle pårørende efter ulykken.

    DB Cargo har en række hændelser efter ulykken, hvor mindst seks vedrører vogne, der ikke er korrekt låst. Før den 13. januar 2021, hvor DB Cargo havde en hændelse, der førte til et forbud mod at køre lommevogne, blev DB Cargo gjort opmærksom på problemer med den nye type lås. Det her et helt år før hændelsen. Alligevel har DB Cargo i mellemtiden fortsat driften. Hvorfor?

    Vognene var EU-godkendte og blev betjent i overensstemmelse med de retningslinjer og regler, der også er godkendt både i Europa og af Trafikstyrelsen. Det oplyser DB Cargo til Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Og efter at have modtaget al dokumentation valgte Trafikstyrelsen ikke at stoppe brugen af køretøjet.

    DB Cargo har ifølge egen indrapportering ingen episoder haft med fejl på låsen i årene op til ulykken. Efter ulykken har DB Cargo flere hændelser, der omhandler vogne, der ikke har været korrekt låst. Hvorfor gør I ikke Havarikommissionen opmærksom på problemer med den nye lås, så problemet kan blive undersøgt?

    DB Cargo har rapporteret efter de regler, der gælder i Danmark.

    Trafikstyrelsen siger, at de ikke har givet DB Cargo tilladelse til at køre med den nye lås efter DB Cargos indberetning om erfaringer med den nye lås til Trafikstyrelsen januar 2020. Trafikstyrelsen siger, at det har været DB Cargos vurdering, at låsen har været forsvarlig at køre videre med. Hvad siger DB Cargo til det?

    DB Cargo har orienteret Trafikstyrelsen, der er sikkerhedsmyndighed i Danmark. Efter at styrelsen havde modtaget den nødvendige dokumentation, valgte styrelsen ikke at stoppe anvendelsen af vognene.

    Ministeren siger: "Jeg kan konstatere, at DB Cargo fokuserer på eksterne forhold. Jeg kunne godt tænke mig, at DB Cargo gik længere ud på planken og påtog sig ansvaret for sikkerheden. Jeg mener ikke, at DB Cargo har tydeliggjort overfor offentligheden, at de påtager sig det ansvar. Jeg er bekymret, når DB Cargo ikke klart og tydeligt kommunikerer om deres ansvar, fordi det er deres ansvar, og det må der ikke være nogen tvivl om." Hvad er DB Cargos kommentar til det?

    Intet er vigtigere for DB Cargo end sikkerheden. Derfor har DB Cargo har undersøgt alle hændelser, ligesom der er samarbejdet med alle myndigheder om at træffe de passende sikkerhedsforanstaltninger for fremtiden.

  23. Astralis er klar til semifinale i København

    Astralis var langt nede i sækken i første map, men lykkedes på imponerende vis med at slå landsmændene fra Heroic, da de to Counter Strike-hold lørdag aften ramlede sammen i turneringen Premier Fall i Royal Arena i København.

    Heroic var på papiret favorit, men med tusindvis af fans i ryggen lykkedes Astralis med at vende et truende nederlag til sejr.

    I det første map, Mirage, var Astralis nede med 0-5 og 8-14, men vandt mappet 19-15 efter overtid. I andet map, Nuke, var Astralis overlegen og vandt 16-4.

    Dermed er Astralis nu klar til en slags semifinale mod Vitality. Den kamp spilles søndag eftermiddag. Vinderen stryger i finalen mod Natus Vincere søndag aften.

    /ritzau/

  24. Israel lukker grænserne på grund af ny coronavariant

    Israel vil lukke grænserne og forbyde alle udlændinge at komme ind i landet.

    Det sker for at bremse smitten med den nye coronavariant Omikron.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Israeel premierminister, Naftali Bennett siger, at forbuddet, der skal godkendes af regeringen, vil gælde i 14 dage.

    Der er konstateret et enkelt smittetilfælde med Omikron i Israel.

  25. Passagerer på fly fra Amsterdam til Danmark bør gå i isolation

    Den nye coronavariant Omikron er med stor sandsynlighed kommet til Danmark.

    Der er påvist to mistænkte smittetilfælde af den nye variant hos rejsende fra Sydafrika, hvor man opdagede varianten for første gang for få dage siden.

    Styrelsen for Patientsikkerhed har igangsat intensiveret smitteopsporing, hvilket blandt andet betyder, at rejsende på flyene KL 1129 – Amsterdam – Kastrup 23. november 2021 og KL 1345 – Amsterdam - Billund fly 24. november 2021 anbefales at gå i isolation og lade sig teste søndag og tirsdag.

    De rejsende på de nævnte afgange skal forblive i isolation, indtil de har et negativt svar fra begge test.

    Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

  26. Heunicke: Begrundet mistanke om Omikron i Danmark

    Omikron spreder sig i Europa. Seks lande har rapporteret smittetilfælde med den nye variant, som blev opdaget i Sydafrika for få dage siden.

    Det frygtes, at den nye variant er særligt smitsom.

    Nu er to mistænkte tilfælde af Omikron påvist i Danmark hos rejsende fra Sydafrika. Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    - Myndighederne har en begrundet mistanke om, at vi har de første to tilfælde af den nye variant Omicron i Danmark. Varianten er blevet fanget i de variant-PCR-test, som SSI laver på positive prøver, og derfor har vi hurtigt fanget varianten, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Personerne, der er smittet, har været i Sydafrika og er nu i isolation og myndighederne er i gang med at opspore ud i tredje led - det vil sige, at nære kontakter og disses nære kontakter alle bliver opfordret til at gå i isolation og selvfølgelig at blive testet.

  27. Den nye coronavariant dukker op i endnu et europæisk land

    Den nye coronavariant Omikron, der for få dage siden blev opdaget i Sydafrika, er nu også registreret i flere europæiske lande.

    Senest er det Tjekkiet, der melder ud, at man har haft et smittetilfælde med den nye variant, hvis smitsomhed har fået flere lande til at indføre rejserestriktioner i forhold til Sydafrika og flere andre lande i det sydlige Afrika.

    Også Tyskland, Storbritannien, Italien og Belgien har registreret smittetilfælde med Omikron.

    I Holland forventer man også, at Omikron er kommet til landet sammen med 600 passagerer fra Sydafrika. 61 af dem var smittede med covid-19. Det undersøges nu, om det er med den nye variant.

  28. Morten Messerschmidt stiller op som formand for Dansk Folkeparti

    Morten Messerschmidt går efter at blive valgt som formand for Dansk Folkeparti ved partiets ekstraordinære årsmøde den 23. januar i Herning. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

    Dansk Folkepartis nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, går efter at blive formand for partiet.

    Det fortæller han i et interview med Berlingske.

    Her lancerer han sit kandidatur flankeret af Europa-parlamentariker Peter Kofod (DF), som skal være næstformand, hvis Messerschmidt bliver valgt som formand på partiets ekstraordinære årsmøde 23. januar.

    - Jeg mener, at jeg sammen med Peter Kofod kan sætte den nye retning for Dansk Folkeparti - både politisk og organisatorisk - som skal til for at genrejse partiet, siger Morten Messerschmidt til DR Nyheder.

    Hør Morten Messerschmidt fortælle om, hvorfor han stiller op her:

    Der er altså tale om et samlet kandidatur til de to poster som henholdsvis formand og næstformand, og det er der et klart formål med.

    Morten Messerschmidt afventer, at retssagen imod ham for dokumentfalsk og svindel med EU-midler skal igennem landsretten, og med sit formandskandidatur slår han fast at skulle udfaldet af ankesagen gøre, at han ikke kan fortsætte som formand for partiet, så tager Peter Kofod over.

    Hvis der på nogen måde opstår uklarhed om, om jeg skal kunne fortsætte som formand, så træder Peter Kofod til
    Morten Messerschmidt, næstformand, Dansk Folkeparti

    - Hvis der på nogen måde opstår uklarhed om, om jeg skal kunne fortsætte som formand, så træder Peter Kofod til. Det er hele pointen i, at vi stiller op i den her konstellation, siger Morten Messerschmidt.

    I byretten lød dommen på seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svig med EU-midler, og hvad der konkret skal ske i landsretten for, at Messerschmidt kan forblive formand, hvis han bliver valgt, vil han ikke konkret tage stilling til.

    - Jeg er ret overbevist om, at det bliver en frifindelse - det er det, jeg arbejder ud fra. Jeg siger bare, at hvis det ender på en måde, hvor der skulle opstå tvivl om, om jeg kan fortsætte som formand, så behøver folk ikke bekymre sig, fordi så er arvefølgen på plads.

    Morten Messerschmidt er den første til offentligt at tilkendegive, at han går efter at afløse den nuværende formand Kristian Thulesen Dahl, som forlader posten efter et dårligt resultat ved kommunalvalget.

    Blandt andet også Inger Støjberg er flere gange blevet nævnt som en anden mulig kandidat til posten. Det er til trods for, at hun endnu ikke er medlem af partiet og heller ikke endeligt har meldt ud, at hun har tænkt sig at blive det.

    Men skulle Inger Støjberg melde sig ind i partiet og meddele, at hun gerne vil være formand, så viger Morten Messerschmidt og Peter Kofod pladsen, siger han.

    - Hvis Inger (Støjberg, red.) gerne vil være med, så får hun det, hun peger på.

    Skal det forstås sådan, at hun er en bedre kandidat, end du er?

    - Nej. Det skal forstås på den måde, at hvis Inger Støjbergs betingelse for at komme ind i Dansk Folkepartis ledelse er, at hun skal være formand, så er det klart, at et trekløver bestående af Inger Støjberg, Peter Kofod og mig er bedre end et tokløver bestående af Peter Kofod og mig, siger Morten Messerschmidt.

    Inger Støjberg har gjort det klart, at hun ikke vil melde noget ud, før rigsretssagen mod hende er afsluttet.

    Hør Messerschmidt fortælle om Inger Støjberg her:

    Som formand for partiet ønsker Morten Messerschmidt en "ny skærpet politik" på udlændingeområdet og nye tiltag på social- og ældreområdet, siger han.

    Han slår samtidig fast, at Dansk Folkeparti hører til i blå blok, og at partiet skal være klar til at gå i regering.

    - Der må ikke være tvivl om, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti. Vi skal også benytte lejligheden til, når der er blåt flertal på Christiansborg at komme i regering og gå efter indflydelsen, siger han.

    Dermed lægger han an til en anden retning for partiet, der ikke gik i regering efter partiets meget succesfulde valg i 2015. En beslutning, der sidenhen er blevet heftigt diskuteret, ligesom også Kristian Thulesen Dahls tidligere tilnærmelser til Socialdemokratiet er blevet det.

    Derudover lancerer han og Peter Kofod en række organisatoriske ændringer i partiet, som i hele sin levetid har haft ry for at være meget topstyret. Messerschmidt ønsker at inddrage partiets bagland mere, når der skal udvikles politik.

    - Politikudviklingen skal ikke kun foregå på Christiansborg, men sammen med vores byrødder og regionsrådsmedlemmer, siger han.

    Både Morten Messerschmidt og Peter Kofod har været nævnt som mulige kandidater til formandsposten i partiet, men Messerschmidt forsikrer om, at der ikke har været nogen kamp mellem dem for at lande på den konstellation, der lancerer i dag.

    Morten Messerschmidt kalder sin nye kompagnon i kampen for at stå i spidsen for Dansk Folkeparti for en politiker med "åbenlyse talenter". De to er gennem den seneste tid er blevet fortrolige og "gode venner", lyder det.

    Politikudviklingen skal ikke kun foregå på Christiansborg, men sammen med vores byrødder og regionsrådsmedlemmer
    Morten Messerschmidt, næstformand, Dansk Folkeparti

    - Derfor er det også helt naturligt, at vi vælger at stille op skulder ved skulder, siger han.

    Udpræget forsonlighed er ellers ikke, hvad der har præget partiet igennem den seneste tid. Dansk Folkeparti har været plaget af store interne stridigheder, som også ad flere omgange har fundet vej til offentligheden.

    Blandt andet tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen har ytret sig kritisk om ledelsen af partiet.

    Hvilken rolle skal for eksempel Martin Henriksen have?

    - Det er der overhovedet ikke taget stilling til her, men alle, der gerne vil være en del af Dansk Folkeparti er velkomne til det her projekt, siger Morten Messerschmidt.

  29. En helt særlig sms gav ekstra styrke: Her er vinderen af Den store bagedyst

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    - Nej! Nej! Nej!

    Sæþór Kristínsson kunne slet ikke tro sine egne ører, da Timm Vladimir udråbte ham som årets vinder efter en intens finale.

    Men den var god nok – Sæþór er vinder af 'Den store bagedyst 2021'.

    - Det var sindssygt. Jeg havde ikke forventet, at det ville være mit navn, der blev råbt op, så jeg følte lidt, at de tog røven på mig, siger han med et grin.

    - Jeg havde lige stået oppe i teltet og sagt til de to andre, at det ikke gjorde mig noget at tabe til dem, fordi de begge er så dygtige. Jeg var helt overbevist om, at det ville blive Frederik – han var jo favoritten til at vinde, tilføjer Sæþór.

    I finalen lavede Sæþór blandt andet denne islandske vulkan-kage, som dommerne var vilde med. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Selvom det efterhånden er flere måneder siden, finalen blev optaget, har Sæþór stadig ikke helt forstået, at han rent faktisk kan kalde sig for vinder af 'Bagedysten'. Måske især fordi han har skullet holde sejren hemmelig så længe, forklarer han.

    - Det bliver så fedt endelig at kunne sige det højt. Det er, som om at jeg først rigtig har vundet nu, hvor det har været sendt.

    Det har mildt sagt ikke været nemt for Sæþór at holde sin sejr hemmelig. For selvom han indimellem har tvivlet på sit eget bagetalent, har han på den anden side også tit haft lyst til at råbe sin sejr ud til verden.

    Særligt når folk prikkede lidt til ham.

    - Nogle gange har folk sagt: "Du er virkelig dygtig, men den eller den deltager bliver godt nok svær at slå". Og så har jeg lidt haft lyst til at sige: "Ja, ja, men det gør jeg jo! Bare vent og se". Men det kan man jo ikke sige, siger han og ler.

    En, der med sikkerhed ville have heppet på Sæþór hele vejen, er hans mor, der selv elskede at bage. Hun døde i januar, men nåede at opfordre sin søn til at stille op i 'Bagedysten'.

    Til gengæld nåede hun ikke at få at vide, at han kom med som deltager, og derfor fik hun heller aldrig oplevet sønnens personlige udvikling og flotte kager i programmet.

    Den besked havde jeg med mig hver dag i teltet, og jeg kiggede på den, hvis jeg var lidt træt af det hele.
    Sæþór Kristínsson

    - Jeg ville sådan ønske, at hun kunne have været med på sidelinjen under det hele. Hun har altid støttet sine børn i alt, så det har været svært, at hun ikke var der, fortæller Sæþór.

    Moderen har naturligt nok fyldt meget i hans hoved under hele forløbet, og han dedikerede derfor også en mosaik af småkager til hende i afsnit fire.

    Når forløbet med 'Bagedysten' var ekstra hårdt, fandt han da også trøst i en sms, hun sendte til ham 19. december sidste år, fordi hun fejlagtigt troede, at det var den dag, Sæþór skulle til casting.

    Den besked har han gemt og kigget på mange gange.

    - Hun ønskede mig held og lykke og skrev, at det nok skulle gå. Den besked havde jeg med mig hver dag i teltet, og jeg kiggede på den, hvis jeg var lidt træt af det hele. Så på den måde havde jeg altid hendes opbakning med mig, siger han.

    En anden, der også har bakket op hele vejen, er Sæþórs kæreste, 'Vild med dans'-danseren Thomas Evers Poulsen.

    Han har da også selv haft 'Bagedysten' helt tæt inde på livet – han vandt nemlig 'Den store julebagedyst' i 2012, og dermed har kæresteparret nu skrevet tv-historie.

    - Thomas fik godt nok aldrig et trofæ, men vi kan da prale af, at vi er det første par, hvor vi begge har vundet 'Bagedysten', siger Sæþór stolt.

    Sådan så det ud, da Timm Vladimir udråbte Sæþór som årets vinder. Til højre ses hans datter, Gloria, og bag ham ses kæresten, Thomas, der var lige så glad og overrasket over resultatet som Sæþór selv. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Og så vender vi tilbage til finalen, hvor Sæþór imponerede dommerne med sit tredelte og personlige mesterværk inspireret af Island. Det er dér, hans familie kommer fra, og dér, han er født.

    Mesterværk-opgaven løste han til "perfektion", mente dommerne – og den lidt dristige smag af malt og appelsin i kagen var de vilde med.

    Hvis du vinder bare af held, er det lidt en fesen sejr, ikke?
    Sæþór Kristínsson

    - Når man ser finalen, håber jeg ikke, at man sidder med en følelse af, at det ikke var mig, der skulle have vundet finalen – for jeg føler virkelig, at jeg præsterede godt i den finale. Jeg synes, jeg har gjort det godt, siger han forsigtigt.

    Men Sæþór har virkelig også knoklet for succesen. Sådan som hans mor har lært ham.

    - Hvis du vinder bare af held, er det lidt en fesen sejr, ikke? Og jeg er virkelig ikke kommet sovende til sejren. Jeg har lagt mange timer, tårer og sene aftener i køkkenet i det her, og derfor betyder det også mega meget, at jeg bliver honoreret for det arbejde.

    Hvad han vil bruge sejren til, ved han stadig ikke. Der er med andre ord ikke en bagebog eller en ny tv-opgave lige på trapperne. Til gengæld er Sæþór, der arbejder som regnskabsassistent, åben for at se, hvad 'Bagedysten'-trofæet kan føre med sig.

    - Jeg har ingen planer om, hvad jeg skal bruge min sejr til. Det tør jeg ikke have. Jeg kan ikke lide at forvente ting, for jeg vil gerne selv gøre noget for det. Men det kunne da være sjovt at lave mere tv. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Lige nu betyder det dog mere for ham, at han ser ud til at have inspireret andre med sin deltagelse i programmet.

    Han har i hvert fald fået "vildt mange beskeder" fra forældre, der skriver, at Sæþór er en inspiration for deres børn.

    Det varmer hans hjerte.

    - Hvis min sejr kan være med til, at en lille dreng kommer til at gøre sine ting, så har jeg sgu vundet endnu mere. Så jeg håber bare, min deltagelse og sejr kan være med til at nedbryde nogle stereotyper og måske inspirere nogle drenge til at gå deres egne veje.

    Var du på Team Sæþór hele vejen – og har du mod på at lave et af hans mesterværker? Så får du her opskriften på hans kage, der forestiller Den Tilsandede Kirke i Skagen.

  30. LÆS SVARENE fra vinderen af Den Store Bagedyst: Jeg har lært, at jeg kan meget mere, end jeg tror!

  31. Mere end hver sjette fugl er forsvundet i Europa

    Det er især almindelige fugle som gråspurve, der oplever stor tilbagegang. (Foto: Zeynel Cebeci © WikiMedia Commons)

    Du har måske ikke bidt mærke i det, men i løbet af årene er der kommet færre og færre gæster ved foderbrættet i haven.

    Mere end hver sjette fugl er forsvundet i Europa siden 1980'erne.

    Det viser en ny opgørelse, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Ecology and Evolution.

    Det svarer til et tab på omkring 600 millioner individuelle fugle i de seneste 40 år.

    Værst er det gået ud over mindre fuglearter som gråspurv, gul vipstjert, stær og sanglærke.

    Alene antallet af gråspurve er faldet med 247 millioner, vurderer forskerne bag undersøgelsen.

    I Danmark er mere end halvdelen af nogle af arterne forsvundet i løbet af de seneste fire årtier.

    - Det er mange af de samme arter, vi ser, som er i nedgang i hele Vesteuropa, siger Henning Heldbjerg.

    Han er biolog og ph.d. ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet.

    Forklaringen på det dalende antal af fugle finder man blandt andet i landbruget.

    Særligt i Vesteuropa er det største fald i arter knyttet til landbrugs- og græsområder.

    - Det er blevet sværere at være fugl i landbrugslande, siger Henning Heldbjerg.

    Særligt siden 1950'erne er landbruget intensiveret, og mange insekter er forsvundet fra marker og naturområder, hvilket har haft en stor betydning for fuglenes levesteder.

    Det er blevet sværere at være fugl i landbrugslande.
    Henning Heldbjerg, ph.d. ved Institut for Euroscience ved Aarhus Universitet

    En undersøgelse viser, at antallet af insekter på verdenplan er næsten reduceret med en fjerdedel siden 1990’erne.

    Forklaringen er blandt andet vores ensartede måde at dyrke marker på og vores brug af kvælstof (gødning) og pesticider (gift).

    Det har fjernet levestederne for mange insekter og dermed fødegrundlaget for fugle.

    - Et område med færre orme, biller og fluer er også lig med et område med færre fugle, siger Henning Heldbjerg.

    Den store nedgang i fuglene betyder ikke, at arterne nærmer sig udryddelse.

    Men det kan ses derude i naturen - og på forderbrættet.

    - Det er ikke særligt sandsynligt, at vi får de tabte individer tilbage igen. Det hele bliver mere ensartet, når du har mindre natur i de arealer, hvor vi dyrker landbrug, siger Henning Heldbjerg.

    Det er langt fra kun Europa, der er blevet fattigere i fugleriget. Samme tendens ses i Nordamerika.

    Udover landbruget påvirker klimaforandringer også fuglene.

    De stigende temperaturer får dem nemlig til at flytte sig.

    - Vi kan se, at nogle fuglearter på europæisk plan skubbes mod nord, fordi de klimatiske betingelser ikke levner plads til dem længere, siger Henning Heldbjerg.

    Enten fordi det bliver for varmt, eller fordi nogle arter bliver udkonkurreret af andre, der kommer sydfra.

    Selvom det kan betyde, at vi får nye arter at se her i Nordeuropa, kan det i værste fald også betyde et farvel til arter, vi kender.

    - Vi kan se, at klimaforandringerne resulterer i, at yngleområderne generelt forskydes mod nord. For ynglefuglene i de nordligste områder af Skandinavien er det særligt et problem, da de ikke kan bevæge sig yderligere nordpå, så yngleområdet bliver mindre, siger han.

  32. Ny coronavariant giver panderynker - men en justering af vores vaccinearsenal er 'relativt nem'

    WHO har kaldt varianten for "bekymrende". (Foto: Stephane De Sakutin © Ritzau Scanpix)

    I går fik den sit officielle kaldenavn. Omikron. Den nye coronavariant, der lige nu skaber bekymring hos sundhedsmyndighederne verden over.

    Meget tyder på, at varianten kan være mere smitsom og har lettere ved at finde sprækker i vores immunforsvar. Men - og det er et stort men - både udenlandske og danske eksperter understreger, at det er alt for tidligt at slå alarm.

    Dertil ved vi for lidt om Omikron, men allerede nu diskuteres det, hvordan vaccinerne virker mod varianten.

    Man skal selvfølgelig teste vaccinen mod den nye variant for at se, hvordan den påvirker immunforsvaret, men man skal ikke til at lave helt nye kliniske forsøg fra bunden.
    Professor i vaccinedesign Camilla Foged

    - Vi ved i praksis ikke, hvordan vaccinerne vil virke overfor den her variant, men det er meget usandsynligt, at den ikke vil virke. Derfor er det vigtigt, at vi har en høj immunitet i samfundet, og derfor vil det styrke os mod nye varianter, sagde hun.

    Hvis det modsatte skulle vise sig, at vaccinerne ikke virker lige så godt, kan medicinalfirmaerne efter alt at dømme nemt justere vaccinerne, så de dækker bedre mod nye varianter.

    - Teknisk set er det faktisk relativt nemt, lyder det fra Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

    Jens Lundgren er professor og overlæge. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Hvis det viser sig, at den nye variant bliver et problem, så er der formentlig - og her understreger jeg formentlig - et behov for at ændre på vaccinens sammensætning, så den også vil virke overfor den her variant. Og det er formentlig, hvad der vil være nødvendigt.

    - Der er nogle ændringer i arvematerialet i overfladeproteinet, det vi kalder spike-proteinet, som kunne antyde, at den måske er bedre end andre varianter, eksempelvis deltavarianten, til at undgå den immunologiske beskyttelse, som vaccinerne giver. Det er derfor, der er stor fokus på den.

    Jens Lundgren fortæller, at man tidligere i pandemien har justeret vaccinerne to gange ved varianterne P1 og B1351, der første gang blev påvist i henholdsvis Brasilien og Sydafrika.

    Man tog dog aldrig de vacciner i brug, da de begge blev overhalet indenom af deltavarianten.

    Camilla Foged er professor i vaccinedesign ved Københavns Universitet. Ligesom sin kollega siger hun, at det dybest set er ret ligetil at justere vaccineopskriften.

    - Man skal selvfølgelig teste vaccinen mod den nye variant for at se, hvordan den påvirker immunforsvaret, men man skal ikke til at lave helt nye kliniske forsøg fra bunden. Man skal lave en lille pakke, men man skal ikke lave det hele om.

    - Jeg opfordrer kraftigt til, at man tager imod boostervaccinen, siger Camilla Foged.

    Desuden bruges de samme råvarer og faciliteter.

    Vaccinerne fra Pfizer/BioNTEch og Moderna, som vi benytter os af herhjemme, beror på mRNA-teknologi.

    - Fordelen ved dem er, at det her er relativt nemt at ændre en smule i opskriften i forhold til andre vacciner.

    BioNTech, der er en af producenterne bag den mest benyttede vaccine, meddelte fredag, at selskabet senest om to uger forventer at have data klar om, hvor godt vaccinen fra Pfizer/BioNTech beskytter mod Omikron-varianten.

    Hvis det bliver nødvendigt at justerevaccinen, vurderer BioNTech, at det bliver muligt inden for seks uger. Den nye vaccine ventes derpå at kunne leveres om senest 100 dage, meddeler selskabet ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Ifølge Camilla Foged har medicinalindustrien hele tiden været forberedt på, at vaccinerne med tiden skulle justeres.

    - Det har hele tiden været et scenarie, at der ville komme nye varianter, så det er noget, man selvfølgelig er forberedt på. Det gælder både medicinalbranchen og myndighederne.

    Hvis man står overfor at skulle modtage sit tredje coronastik, advarer hun imod, at man afventer, om der pludselig skulle komme en ny udgave af vaccinen.

    - Jeg opfordrer kraftigt til, at man tager imod boostervaccinen. Der sker jo et fald i immuniteten efter seks måneder, så jeg kan kun opfordre til, at man bliver revaccineret, siger Camilla Foged.

  33. Messerschmidt: Hvis Støjberg vil være formand, så viger jeg pladsen

    Morten Messerschmidt annoncerede tidligere i dag sit kandidatur til formandsskabet i Dansk Folkeparti. Det sker i en konstellation med Peter Kofod som kandidat til næstformandspladsen.

    Messerschmidt slår dog fast, at han viger pladsen, hvis Inger Støjberg skulle bestemme sig for at gå efter formandsposten.

    - Inger Støjberg er en helt fantastisk politiker. Hun har en karisma og en politisk gennemslagskraft, der er unik, siger Morten Messerschmidt.

    - Hvis hun kommer og siger, at hun vil være formand, så viger jeg pladsen.

    Der ventes dom i rigsretssagen mod Inger Støjberg den 13. december, hvor anklagerne kræver mindst fire måneders ubetinget fængsel til den tidligere Venstre-profil.

    Morten Messerschmidts ankesag forventes afgjort 24. februar. DF-næstformanden blev i august idømt seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

    Den dom har han anket til landsretten.

  34. Kvinde død efter hest løb løbsk ved julemarked

    Den forulykkede hestevogn. (Foto: Gitte Kvist)

    Tidligere i dag mistede en 61-årig kvindelig kusk kontrollen over en hestevogn ved et julemarked ved Store Torv i det centrale Aarhus.

    Hesten, der var spændt for vognen, løb løbsk og kusken røg af vognen. Hun slog derefter hovedet mod jorden.

    Kvinden blev bragt på hospitalet, men stod ikke til at redde.

  35. Omikron er nu også fundet i Italien

    Som det fjerde europæiske land har Italien registreret sit første smittetilfælde med den nye coronavirusvariant Omikron, der frygtes at være særligt smitsom. Omikron blev for få dage siden opdaget i Sydafrika.

    Det oplyser den italienske sundhedsstyrelse.

    Den smittede er kommet til Italien fra Mozambique.

    Udover Italien har Storbritannien, Belgien og Tyskland registreret smittetilfælde med Omikron i Europa.

  36. Emma Snerle kåret til efterårets profil

    Fodboldspilleren Emma Snerle fra Fortuna Hjørring er blevet kåret til efterårets profil i Gjendsige Kvindeligaen.

    Offensivspilleren har haft et glimrende efterår for den nordjyske klub, hvor hun har lavet 13 mål i 14 kampe.

    I de første fire ligakampe i sæsonen lavede hun otte mål.

    Med titlen følger også 5.000 kroner i kontanter.

    Emma Snerle er i øjeblikket med landsholdet, som spiller mod Rusland i VM-kvalifikationen på tirsdag.

    Opgøret kan ses direkte på DR1 og DRTV klokken 18.

  37. Morten Messerschmidt vil være formand i DF

    Morten Messerschmidt stiller op som formand i Dansk Folkeparti.

    Peter Kofod stiller op som næstformand. Det siger Morten Messerschmidt til Berlingske.

    Konstellation sikrer, at medlemmerne af partiet ved, hvem der tager over for Messerschmidt som formand, hvis han ikke får held med at anke sin dom på seks måneders betinget fængsel for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

    - Der er nogen, som – berettiget eller uberettiget – sår tvivl om mine fremtidige muligheder. Den bekymring vil jeg gerne komme i møde ved at sige, at skulle der ske et eller andet i forbindelse med sagen, har jeg allerede nu gjort klart, hvem der bliver formand. Arvefølgen er sikret, ligesom den var under Pia Kjærsgaard, siger Morten Messerschmidt.

  38. Tyskland finder to smittetilfælde med ny coronavirus

    Tidligere i dag har Storbritannien strammer deres coronaregler, da man har konstateret to smittetilfælde med den nye coronavariant Omikron, der frygtes at være den hidtil mest smitsomme variant.

    Nu bekræfter Tyskland så også, at man ligeledes har konstateret to tilfælde af smitte med Omikron.

    De er fundet i München, skriver det tyske nyhedsbureau dpa på baggrund af oplysninger fra Bayerns sundhedsmyndigheder.

  39. Storbritannien strammer coronaregler efter fund af ny virus

    Boris Johnson, den britiske premierminister, siger på en pressekonference, at Storbritannien strammer coronareglerne på grund af den nye coronavariant Omikron, skriver Reuters.

    Der er fundet to tilfælde af smitten i Storbritannien.

    Han siger, at personer, der mistænkes for at være smittet med varianten, skal isolere sig i 10 dage. Det gælder, uanset om man er vaccineret.

    Der skal igen bruges mundbind i butikker.

  40. GOG slider sig til uafgjort efter sent drama i Aalborg

    Mathias Gidsel og GOG er fortsat ubesejrede i sæsonen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    De rødgule håndboldherrer fra GOG har været suveræne i denne sæson, og havde 11 sejre fra 11 kampe inden dagens opgør mod Aalborg Håndbold.

    Men med de forsvarende danske mestre på menuen blev det ingen walkover for GOG. Tværtimod.

    Nordjyderne var bedst i hele første halvleg og gik til pause med en føring på 17-13. Især Aalborgs svenske bagspiller Felix Claar var storspillende og stod for 11 scoringer i opgøret.

    Med et kvarter tilbage af topkampen viste halvuret 25-19, og med den føring burde hjemmeholdet have holdt fynboerne bag sig.

    Alligevel lykkedes det GOG at slide sig tilbage, og bare et enkelt minut før tid var de pludselig foran for allerførste gang i kampen.

    Aalborg-træner Stefan Madsen tog en timeout, fik sat det sidste angreb op til perfektion, og føjspilleren Sebastian Barthold udlignede til slutresultat 30-30 to sekunder før tid.

    Det rykker ikke meget ved toppen af tabellen. GOG fortsat duks i Herreligaen, og forspringet til Aalborg Håndbold på andenpladsen er fortsat på fire point.

  41. Dansk drømmeopgør i vente efter Heroic-sejr i Royal Arena

    Det bliver et brag senere i aften, når de to danske Counter Strike-hold Astralis og Heroic mødes i turneringen BLAST Premier.

    Efter en sejr over det amerikanske hold Team Liquid har Heroic sikret sig en plads i kampen mod Astralis, der agerer kvartfinale.

    Heroic tabte ellers det første af tre maps og havde derfor panden mod muren. Men et tæt andet map blev vundet efter storspil af holdets kaptajn Casper 'cadiaN' Møller, og så var det hele åbent inden det tredje og afgørende map.

    Igen var kaptajn Casper "cadiaN" Møller afgørende i de vigtigste øjeblikke, og Heroic vandt det afgørende map med 16-12.

    De har selvtillid inden aftenens danske duel mod Astralis og har vundet de seneste indbyrdes opgør. Men i et pakket Royal Arena har Astralis mulighed for at drille favoritterne og snuppe pladsen i morgendagens semifinale.

    Der er ligeledes finale ved turneringen søndag, og ved BLAST Premier kan det godt betale sig at vinde sådan én. Vinderen kan nemlig juble over en præmiecheck på over halvanden millioner kroner.

  42. Hest løb løbsk midt i Aarhus: Én person er kommet alvorligt til skade

    Den forulykkede hestevogn. (Foto: Gitte Kvist)

    En person er kommet alvorligt til skade, efter en hest løb løbsk i forbindelse med et julemarked i det centrale Aarhus tidligere i dag.

    Det bekræfter Østjyllands Politi overfor Ritzau.

    Hesten var spændt for en hestevogn med tre passagerer, da kusken mistede kontrollen over hesten, røg af vognen og slog sit hoved mod jorden.

    Det fortælller et øjenvidne til episoden til Lokalavisen Aarhus.

    Yderligere én person er kommet lettere til skade.

  43. Danmark er så afhængig af et godt forhold til Kina, at Jeppe Kofod ikke ville møde Ted Hui

    Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix - Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix - Collage: Morten Fogde Christensen, DR Nyheder.

    Artiklen er rettet, da det tidligere fejlagtigt fremgik, at Ted Hui hoppede af samtidigt med, at den danske ambassade i Kina holdte reception i anledning af 70-årsdagen for ambassadens oprettelse.

    Ted Hui er borgerrettighedsforkæmper fra Hongkong og har været en fremtrædende og synlig kritiker af det kinesiske styre i bystatens gader.

    Men det kunne ifølge ham selv ikke længere lade sig gøre, så længe han fysisk opholdt sig i Hongkong, hvor han blev "udsat for politisk forfølgelse fra bystatens myndigheder."

    - Jeg bliver jagtet af Hongkongs medier. Jeg tror, politiet har frigivet oplysninger om, at jeg og min familie har forladt landet, fortalte han til DR Nyheder.

    Derfor samarbejdede han i efteråret 2020 med foreningen Kina-Kritisk Selskab om at komme til Danmark - med den bagtanke at gå i eksil derfra.

    Ted Hui (tv.) til demonstration i Hongkong (foto: skæmbillede fra 'Diplomaterne afsnit: Thomas og den udbudne gæst')

    Få måneder inden alt dette følger DR i programserien Diplomaterne Danmarks nye ambassadør til Kina, Thomas Østrup Møller, der skal holde gode miner til slet spil ved en banket i den danske ambassadørbolig i anledning af 70-årsdagen for oprettelsen af den danske ambassade i Kina.

    Kina har de seneste årtier udviklet sig til en global økonomisk og politisk supermagt. Og ambassaden i Beijing er derfor blevet en af Danmarks vigtigste – og sværeste - diplomatiske poster ude i verden.

    Thomas Østrup Møller har tidligere arbejdet på ambassaderne i Kairo, Warszawa og Berlin, men han er ny på posten i Beijing – det er i efteråret 2020, bare et halvt år siden han tog afsked med Danmark.

    Det helt store emne på Thomas Østrup Møllers første Folkekongres i efteråret 2020 er Kinas stilling over for demokratibevægelsen i Hongkong, der i mere end et år har afholdt ugentlige demonstrationer i forsøg på at sikre mindre kinesisk indblanding i Hongkongs politik.

    - Sammenlignet med de unge mennesker, der bliver i Hongkong, og som bliver retsforfulgt og kæmper, fortjener jeg ikke nogen komplimenter for at være udenfor, siger Ted Hui i forbindelse med, at han bekendtgør for hele verden, at han har tænkt sig at gå i eksil under en rejse til Danmark.

    Ted Hui er som fremtrædende medlem af demokratibevægelsen blevet anholdt flere gange for sin aktivisme. Blandt andet fordi han ved to lejligheder kastede med ildelugtende materiale i Hongkongs parlament.

    Dengang var forsamlingen ved at behandle et forbud mod at fornærme Kinas nationalsang.

    Se en video fra 28. maj 2020 af denne episode herunder.

    På grund af sigtelsen var det faktisk slet ikke tilladt for Ted Hui at forlade Hongkong i efteråret 2020.

    - I mine øjne opfinder regimet bare historier og undskyldninger for at arrestere mig og os demokrater, så vi ikke kan sige, hvad vi mener, fortalte Ted Hui.

    Men han kunne ikke offentliggøre, at han ikke agtede at returnere til Hongkong, førend han havde sikret sig, at hans kone og børn også var sikkert ude af landet.

    Da nyheden om, at danske politikere har hjulpet Ted Hui ud af Hong Kong, når Kina, spidser situationen til for Udenrigsministeriet:

    - Visse danske politikeres adfærd strider mod de grundlæggende normer for internationale relationer og skader Danmarks image som et land, der altid har lagt vægt på retsstatsprincippet, lyder det blandt på kinesisk stats-tv.

    Det bliver ambassadør Thomas Østrup Møllers opgave at forklare de kinesiske myndigheder om grundlæggende danske rettigheder.

    - Når man er parlamentariker i Danmark, så har man en ytringsfrihed, og man har en forsamlingsfrihed, og man har ret til at mødes med dem, man nu vil, og det har vi også kommunikeret til de kinesiske myndigheder.

    Hvilken reaktion får du så?

    - Det bliver så mellem os og dem.

    I 1950 var Danmark et af de første vestlige lande, der oprettede diplomatisk forbindelse til den nyudråbte Folkerepublik, Kina. Lige siden har landet været kommunistisk - ofte med én stærk mand i spidsen.

    De første år var præget af voldsomme reformer, og millioner døde af sult. Det kinesiske styre har historisk slået hårdt ned på kritik og undertrykker mange religiøse og etniske mindretal.

    Men Kina har også oplevet en svimlende udvikling over de seneste årtier, og flere hundrede millioner kinesere er blevet løftet ud af fattigdom.

    Danmarks handel med Kina er eksploderet, og i dag er omkring 40.000 danske arbejdspladser afhængige af samhandlen med Kina.

    - Kina er dilemmafyldt, vi er uenige på værdipolitikken. Kina er en konkurrent og en mulighed for os, siger Thomas Østrup Møller.

    Til receptionen for at fejre 70-årsdagen for oprettelsen af den danske ambassade i Kina mødtes Thomas Østrup Møller og den kinesiske vice-udenrigsminister, hvor mikrofoner ikke var velkomne.

    - Vi havde en god bilateral snak, som var rigtig fornuftig og som har flere lag, som jeg ikke tror, jeg skal komme ind på nu. Det er det, der hører til det rum, så jeg har nogle gode ting at arbejde med – også i dialogen med de kinesiske myndigheder. Også nogle af de svære ting, og dem kommer jeg til at arbejde med i de kommende år, det er helt sikkert.

    Et land, to systemer

    • Hongkong har i mere end halvandet år været præget af store demonstrationer for demokrati og mod styret i Beijing.

    • Hongkong, som engang var en britisk koloni, har nemlig været under kinesisk styre siden 1997.

    • Ved overtagelsen blev Hongkong lovet en vis form for selvstændighed fra Kina, som blandt andet betød, at de bevarede deres ytrings- og forsamlingsfrihed. Men Kina har i de seneste år strammet grebet gevaldigt om Hongkongs demokratiske friheder.

    • Kina vedtog i juni 2020 en ny, dybt kontroversiel sikkerhedslov for Hongkong, der indskrænker ytringsfriheden markant. Den betyder blandt andet, at det nu er forbudt at kræve uafhængighed fra Kina.

    Ted Hui havde håbet på, at han under sit besøg i Danmark ville få mulighed for at mødes med den danske regering, men udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønskede ikke at mødes med demokratiforkæmperen, da han var i Danmark.

    - Jeg er skuffet over, at jeg slet ikke havde en chance for at møde nogen regeringsembedsmænd for ikke at nævne udenrigsministeren, sagde Hui, der i dag lever i landflygtighed i Australien.

    - Regeringen har ikke inviteret Hui og har ikke været bekendt med besøget. Vi har fra regeringens side ikke planer om at møde ham, skrev udenrigsministeren dengang i et skriftligt svar.

    - Hvis jeg havde mødtes med ham, så havde det diplomatiske vindue lukket fuldstændigt i i forhold til Kina. Det er der ingen tvivl om. Og der har jeg et større hensyn, hvis jeg havde lukket ned for for eksempel en menneskerettighedsdialog med Kina. Så skyder jeg mig som udenrigsminister nogle rigtigt vigtige redskaber af banen, siger Jeppe Kofod nu til DR Nyheder.

  44. For svært? For let? eller lige tilpas? Sådan bliver man statsborger i Danmark

    At være dansk statsborger kan have mange fordele.

    Vores rødbedefarvede pas gør det let at rejse verden rundt - så længe der ikke er rejserestriktioner.

    Man skal også have statsborgerskab for at stemme til folketingsvalget.

    Som dansk statsborger har man også lettere ved at låne penge i danske banker.

    Er man uheldig og kommer i uføre i udlandet, så er den danske stat også forpligtet til at hjælpe én diplomatisk - hvis man er dansk statsborger.

    Og så kan det naturligvis betyde enormt meget at have papir på, at man er dansk, hvis man føler sig dansk.

    Men hvad skal der egentlig til for at blive dansk statsborger?

    Mere end et håndtryk og en bestået indfødsretsprøve.

    Se med i videoen over artiklen.

  45. Aflyste fly, indrejseforbud og hotelkarantæner: Omikron får verden til at slå alarm

    Lande på stribe har indført rejserestriktioner mod Sydafrika og de omkringliggende nabolande. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)

    En ny coronavariant får flere og flere lande til at slå alarm og indføre restriktioner for rejsende, der ankommer fra det sydlige Afrika.

    Coronavarianten, der første gang blev opdaget i Sydafrika, har nu fået navnet omikron af Verdensundhedsorganisationen WHO.

    Det er variantens høje antal af mutationer, der bekymrer både forskere.

    Senest har Australien suspenderet fly fra Sydafrika, Namibia, Zimbabwe, Botswana, Lesotho, Eswatini, Seychellerne, Malawi og Mozambique.

    Udenlandske rejsende, der har befundet sig i disse lande inden for de seneste 14 dage, bliver nu nægtet adgang til landet.

    I går indførte også Danmark og flere andre europæiske lande indrejseforbud for rejsende fra Sydafrika og en række andre lande i regionen.

    I Danmark betyder det for eksempel, at man skal lade sig teste og gå i isolation i ti dage, når man kommer til Danmark fra Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere kaldet Swaziland.

    Alligevel har den nye variant fundet vej til Europa.

    En ambulance transporterer flypassagerer fra Sydafrika, der er testet positive for coronavirus, til et hotel, hvor de skal i karantæne. (Foto: LAURENS BOSCH © Ritzau Scanpix)

    I går var Belgien det første europæiske land til at bekræfte et tilfælde af den nye variant, og i dag har Storbritannien opdaget to tilfælde af omikron.

    I Tyskland og Tjekkiet har sundhedsmyndighederne også mistanke om at have fundet tilfælde af den nye variant.

    I Holland er der stor opmærksomhed på 61 personer, der er testet positive med coronavirus, efter at de igår ankom med fly fra fra de to sydafrikanske byer Johannesburg og Cape Town. I alt var der omkring 600 passagerer ombord på de to fly.

    Det er endnu uvist, om den nye variant er at finde blandt nogen af de smittede passagerer.

    Passagererne blev tilbageholdt i lufthavnen i flere timer efter landingen, mens de blev testet. De 61 personer med en positiv test er nu i isolation på et hotel ved lufthavnen.

    Storbritannien har netop tilføjet fire nye lande til deres såkaldte røde liste.

    Dermed er rejsende fra ti sydafrikanske lande næget adgang til Storbritannien.

    Fra mandag indfører USA også indrejseforbud for udenlandske rejsende fra otte lande i det sydlige Afrika.

    Canada, Brasilien og De Forenede Arabiske Emirater er også blandt de lande, der har indført rejserestriktioner for Sydafrika og nabolandene.

    I Japan skal personder, der har rejst i det sydlgie Afrika ti dage i karantæne og testes fire gange, for at forhindre den nye variant i at sprede sig.

    Sydafrikas udenrigsministerium kritiserer de nye restriktioner mod landene i regionen:

    - Fremragende videnskab bør belønnes og ikke straffes, skriver ministeriet i en pressemeddelse.

    Og de nye restriktioner kan ramme Sydafrika hårdt, fortæller DR's Afrikakorrespondent, Søren Bendixen:

    - Det her sker på et tidspunkt, hvor Sydafrika netop er kommet af alverdens røde lister.

    Derfor er det et kæmpe slag for Sydafrika, netop som turistsæsonnen står for døren.

    - Noget af det, landet har tabt på turisme det seneste halvandet år, havde man håbet på at tjene ind, siger Søren Bendixen.

  46. Rasmus Gemke misser finaleplads mod Axelsen i Indonesien

    Det kunne være blevet dobbelt dansk i finalen ved badmintonturneringen Indonesia Open.

    Tidligere i dag vandt Viktor Axelsen sin semifinale i herresingle, og den danske landsmand Rasmus Gemke kunne følge trop.

    Men Gemke, der er nummer 13 på verdensranglisten tabte 14-21, 7-21 til Kean Yew Loh fra Singapore i dagens anden semfinale.

    Netop Kean Yew Loh slog Hans-Kristian Vittinghus i turneringens kvartfinale, og tidligt i semifinalen mod Gemke viste han sig også for stærk.

    Mens første sæt startede tæt, var andet ulige, og den 24-årige dansker var aldrig tæt på at udlige i sæt.

    Dermed står Kean Yew Loh for tredje dag i træk overfor dansk modstand, når Viktor Axelsen venter i morgendagens finale i herresingle.

  47. Danmark finpudser VM-formen med storsejr over Ukraine

    (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Om fem dage skal de danske håndboldkvinder spille første kamp ved VM i Spanien.

    For at blive helt klar dertil møder de i denne weekend Ukraine af to omgange, og i det første af de opgør blev det til en storsejr på hele 35-18 til Jesper Jensens hold.

    Særligt Sandra Toft havde en god dag i det danske mål, og stod i første halvleg med en redningsprocent på hele 55. Den danske målvogter fik dog også hjælp af et velspillende forsvar.

    VM i kvindehåndbold starter 2. og slutter 19. december, og Danmark er kommet i gruppe med Sydkorea, Congo og Tunesien. Landsholdet møder sidstnævnte 2. december.

    Danmark møder Ukraine igen i morgen klokken 16. Den kamp kan følges på TV2.

  48. Storbritannien opdager to tilfælde af ny coronavariant

    Coronavarianten Omikron, der først blev opdaget i Sydafrika, er nu nået til Storbritannien, der lørdag har registreret to smittetilfælde.

    Det oplyser Storbritanniens sundhedsminister, Sajid Javid.

    Omikron, der også er kendt som B.1.1529, frygtes af være en særligt smitsom variant af coronavirusset.

    Udenrigsministeriet i Danmark har tidligere oplyst, at man nu fraråder rejser til syv lande i det sydlige Afrika efter opdagelsen af Omikron.

  49. Professor i infektionsmedicin: Vi kan være forsigtigt optimistiske

    Selvom en ny coronavariant kan være 'en mørk sky i horisonten', så giver de sidste dages coronatal et billede af, at epidemien har toppet.

    Sådan siger professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen til Ritzau.

    Det seneste døgn er 3.744 personer blevet smittet med corona, viser tal fra Statens Serum Institut.

    - Smittetallet har ligget stabilt i adskillige dage, og det samme har antallet af coronaindlagte. Jeg tror, vi må sige, at tallene er stagneret, og at vi har set epidemien toppe, siger Eskild Petersen.

    Mandag genindføres brugen af mundbind flere steder i det offentlige rum, og fra i dag vil børn mellem fem og 11 år blive tilbudt en coronavaccine.

    - Det er alt sammen noget, der gør, at vi kan være forsigtigt optimistiske, siger Eskild Petersen.

  50. 3.744 nye coronatilfælde i dag

    Der er det seneste døgn blevet registreret 3.744 nye coronasmittede.

    Det oplyser Statens Serum Institut.

    Antallet af indlagte falder med otte, så der nu er 418 indlagte med coronavirus. Der er registreret 13 nye coronarelaterede dødsfald siden i går.

  51. DGI trods stigende smitte: Hold gang i idrætten

    Særligt blandt skolebørn er der en stor smittespredning af corona i Danmark for tiden. Men hovedorganisationen for de lokale idrætsforeninger, DGI, mener, at det stadig er meget vigtigt at holde gang i idrætten på trods af risikoen for at blive smittet.

    Det siger DGI til de omkring 6600 idrætsforeninger i landet.

    - Det er rigtig vigtigt for børn og unges sociale, mentale og fysiske trivsel, at vi holder gang i vores idrætsaktiviteter, siger DGI's landsformand, Charlotte Bach Thomassen, der samtidig erkender, at der er udfordringer i landet pt.

    Torsdag kom Kulturministeriet med anbefalinger til foreningerne, der skal være smitteforebyggende. Heriblandt en opfordring til at møde omklædt, når det giver mening.

Mere fra dr.dk