Hvis du de næste måneder hører ordet nedbør i vejrudsigten, skal du tjekke en ekstra gang, om det kommer i flydende eller fast form.

Går du tilbage i historiebøgerne har november også budt på nogle gevaldige snebyger. Det mest bemærkelsesværdige faldt over Danmark for 50 år siden.

Men sneen kom i stor stil. Faktisk blev det til meterhøje snedriver rundt om i landet, og flere bilister strandede i deres bil i timevis og op til halve døgn.

Vinden kom med stor styrke fra øst, og der blev da også omtalt kraftige snebyger. Men det blev mere voldsomt, end nogen havde forudset.

Selvom der er længe mellem, at militære bæltekøretøjere må agere ambulancer i et snedækket landskab, så kan vi sagtens få en lignende vejrsituation.

Også selvom klimaforandringerne har medført højere temperaturer og ændrede forhold. Det siger vejrvært ved DR Vejret Anders Brandt.

- Det er meget muligt, nærmest usandsynligt, vi ikke skulle kunne opleve sådan en snestorm igen. Selv i november. Tendensen er dog blot, at der bliver længere mellem sådanne tidlige snestorme, siger han.

Vi skal tilbage til 2015, før der var en lignende situation i Danmark, siger Anders Brandt.

- I 2015 lå en smal stribe med kraftigt snefald stille i længere tid hen over Sjælland. Nord- og Midtsjælland lå dengang i et område med let frost, og sneen blev liggende.

November er årstidens første måned, hvor minusgraderne bliver en fast og forventelig del af prognoserne. Måske ikke altid i Danmark, men ligeså vigtigt i landende omkring os, siger Anders Brandt.

- Lige nu er vi derhenne, hvor det er blevet vinterligt i Nordskandinavien – og går vinden i nord eller nordøst – så vil vi på denne tid af året i de fleste tilfælde få vinterlig kold luft ned over Danmark.

- Temperaturen lige omkring snefnugget må ikke på noget tidspunkt være over nul grader. Det sker generelt i to slags vejrsituationer. Enten at kold luft fra nord og nordøst blæser ned over os og giver snebyger over Kattegat og Østersøen.

- Eller hvis lavtryk bevæger sig lige syd om Danmark og sender sit nedbørsområde op over os, mens luften strømmer ind fra øst og nordøst, forklarer han.

Siden sæsonens første snevejr i 1971 er vi i dag langt bedre til at forudse de forudsætninger, der er i spil, når der kommer et kraftigt snefald. Derfor kan blandt andet DMI i bedre tid advare mod vejrets ekstreme sider, inden det finder sted.

Blandt andet kan man i dag give et estimat af snemængderne, og det betyder meget, når man samtidig skal forholde sig til snefygning på grund af kraftig vind.

Samme præcision kunne man ikke få data til i 1971 hos Danmarks Meteorologiske Institut.

I klippet er det Ejvind Carlsen, chef, vejrtjenesten, DMI.