7 personer dræbt og 800 kvæstet: I dag er det 20 år siden, århundredes orkan blæste Danmark omkuld

Den 3. december 1999 ramte historisk orkan landet og efterlod voldsomme ødelæggelser.

Landets julefrokoster var i fuld sving. Traditionen tro stod den på snaps, sild og øl i lange baner.

Men der gik ikke længe, før de våde firmafester blev forstyrret af strømsvigt, væltede træer og bygninger og kaotiske tilstande.

Fredag den 3. december 1999 blev Danmark nemlig ramt af den hidtil værste orkan nogensinde – et naturfænomen, som siden blev døbt ’århundredets orkan’.

Den kostede syv mennesker livet, kvæstede over 800 danskere og efterlod en regning på omkring 13 milliarder kroner i materielle ødelæggelser.

Se de voldsomme billeder fra orkanen:

Allerede i slutningen af november havde landets meteorologer forudset, at et historisk uvejr ville ramme Danmark. Hvis prognosen holdt stik, ville en orkan blive sluppet løs, som danskerne aldrig havde set lige tidligere.

Orkanen ramte Jylland først

Fredag den 3. december om eftermiddagen skete det så. Orkanen nåede den jyske vestkyst.

I Blåvand nord for Esbjerg meldte man klokken 16 om vindstød på op til næsten 40 meter i sekundet. Eller det, der svarer til 144 kilometer i timen.

Til trods for prognosen kom orkanens styrke bag på de fleste.

En af dem var landmanden Kresten Hansen fra Ballum i Sydvestjylland.

- Stormen kom rigtig, rigtig pludseligt. Jeg var hjemme på min gård og var ved at malke køer. Men vi nåede kun halvvejs, så gik strømmen. Vi fik først strøm næste dag, så det gav store problemer, siger han om den aften, hvor arbejdet måtte fortsættes med stearinlys og lommelygter.

Kresten Hansen står på Ballum Sluse, som under orkanen stod imod de voldsomme vandmasser og holdt stormfloden tilbage. (© DR Syd)

Kresten Hansens gård ligger nær Ballum Sluse ved Vadehavet. Da orkanen satte ind, fik landmanden og hans kone besøg af Beredskabsstyrelsen, som uden held opfordrede ægteparret til at blive evakueret.

- Vi valgte at blive ved vores dyr. Det er et instinkt, man har; at man skal blive og passe på sin ejendom og sine dyr. Det gjorde vi, selvom der var risiko for liv og lemmer, hvis diget var gået. Så var vi måske druknet.

Diget holdt stand, og Kresten Hansen slap for oversvømmelse, men det gjorde beboerne på Rømø få kilometer derfra ikke.

Se her, hvordan digerne på Rømø gav efter, og gårde blev oversvømmet:

På Rømø blev der målt vindstød op til 51,4 meter i sekundet, inden måleren gik i stykker, hvilket på daværende tidspunkt var de højeste vindhastigheder målt nogensinde på dansk grund.

Det svarer til 185 kilometer i timen.

Alarmopkald væltede ind

Generelt var den sydvestlige del af Jylland den del af landet, som blev hårdest ramt af det historiske uvejr.

Palle Christensen husker tydeligt, hvor vild en arbejdsdag han havde, da han var på vagt som ambulanceredder, da orkanen ramte Danmark. (© dr)

Fra sin ankomst på vestkysten om eftermiddagen blæste orkanen vest-, syd- og sønderjyderne omkuld helt frem til klokken 23.

- Det var rent kaos. Himmel og hav stod i ét, og alarmerne væltede ind. Det var brandalarmer og træer, som væltede.

Sådan husker Palle Christensen dagen. Han var ambulanceredder i Esbjerg og var på vagt den kaotiske aften.

- Jeg havde ikke forestillet mig, at det kunne blive så vildt. Det fløj rundt med tagsten, træer og skraldespande, fortæller han.

Hvor voldsom var orkanen egentlig? Test selv her, hvor vild 51 meter i sekundet faktisk er:

På havnen i Esbjerg stod vandet ind over kajen og gjorde det nær umuligt at se, hvor havnen stoppede, og havet startede.

Derfor ventede der også Palle Christensen en mere end vanskelig opgave, da han blev sendt ud for at redde to mennesker i en bil, som sad i vand til livet.

- Da vi landede derude, kiggede vi ud på ét stort hav. Vi kunne ikke se, at der holdt en bil – vi kunne ikke se noget som helst.

Vandet lod sig ikke bremse af havnekajerne på Vestkysten:

Pludselig fik de øje på noget i det fjerne. I desperation for at blive set sad det strandede ægtepar og fægtede med en lille lygte.

- De sad måske 600 - 700 meter ude, og vi kom ud til to personer, som sad med vand op til midt på brystkassen, forklarer Palle Christensen.

Konen var bevidstløs af kulde, og manden var knap nok vågen. De to reddere fik parret ud af bilen og fik dem slæbt tilbage til brandbilen, hvor de fik pakket dem ind i tørt tøj og kørt dem på sygehuset.

- Jeg har aldrig oplevet noget, som var så fuldstændig sindssygt.

Træer væltede ned over biler

Orkanen blev historisk på adskillige parametre, desværre også på den fatale front.

Syv mennesker omkom under orkanen. Heriblandt to bilister fra henholdsvis Kalundborg og Tarm i Jylland, som begge blev dræbt af træer, der væltede ned over deres biler.

En tysk turist omkom, da naboens campingvogn blev løftet op af vinden og kastet ned over hende, mens en kvinde mistede livet, da en tagsten ramte hende.

Udover de tragiske dødsfald var der også travlt på landets skadestuer, da over 800 personer blev kvæstet som følge af orkanens rasen:

3.500 ton tung stormsikret kran væltede

På Lindøværftet på Nordfyn overmandede orkanen en 3.500 ton tung kran.

Den kæmpemæssige kran knækkede sammen i stormen og landede oven på et stort containerskib, som var under konstruktion på værftet.

Ingen kom noget til.

Den enorme kran var ellers stormsikret. Men det tog orkanen sig ikke af:

Det tog mere end et år at rydde resterne af kranen væk og bygge en ny.

Mange passagerer strandede rundt om i landet på stationer og i lufthavne, da alt flytrafik og togtrafik standsede, og broerne lukkede. Som her på den dengang nye Storebæltsbro:

Skove blev forvandlet til pindebrænde

Orkanens rusken gik også hårdt ud over de danske skove. Da alle skader var gjort op, var i nærheden af fire millioner kubikmeter træ gået tabt.

På Sydsjælland mærkede Peter de Neergaard konsekvenserne af det. Han ejede Lorup Skov syd for Sorø på 720 hektar.

- Selve orkanen gav nogle frygtelige brag hen ad eftermiddagen. Om natten var bragene uhyggelige, og mine børn, som ikke var så gamle, blev meget urolige.

Skovejer Peter de Neergaard, da han dagen efter orkanen for første gang så sin skov:

I løbet af et døgn efterlod orkanen 80 hektar af skoven som et sammenfiltret virvar af knækkede træstammer.

Op mod 14 års hugst lagt ned på en enkelt stormfuld nat.

- Som skovmand kommer man til at elske sine træer. Men skønheden var forsvundet mange steder – alt det, jeg holdt så meget af, kunne jeg ikke kende. Det var sørgeligt.

Folketinget mærkede orkanens kræfter

Om aftenen ramte orkanen også hovedstaden. Københavnerne følte dog ikke stormens fulde kraft på samme måde som det havde været tilfældet i den sydvestlige del af landet.

Til trods for det efterlod decemberorkanen alligevel sine tydelige spor i det centrale København, som billedet herunder af Christiansborg tydeligt viser.

Dagen efter orkanen havde det karakteristiske tag på Christiansborg også taget skade. (© dr)

Det voldsomme naturfænomen resulterede i væltede og knækkede elmaster landet over, og de mange ødelagte elledninger resulterede i over 200 brande.

Mange måtte opleve orkanen og dagene efter uden strøm. Det mærkede de især nord for København, hvor 20.000 nordsjællændere næsten bogstavelig talt fik en uge i vintermørket.

Smældede med halen på vej væk

Fredag aften nåede orkanen Bornholm. Vinden var så kraftig, at flere af øens elmaster væltede eller knækkede over.

Løsslupne kabler var da også den første opgave, der ventede Ole Westh, da han måtte forlade en julefrokost. Han var linjemester hos øens daværende elselskab Østkraft.

- Mens jeg var ved at spærre vejen af, kom en kæmpestor blikplade flyvende gennem luften som en boomerang. Så det var med livet som indsats, fortæller han.

Orkanen gik også hårdt ud over en svinestald på Bornholm:

Gennem hele natten gjorde han og hans folk, hvad de kunne for at redde øens elnet. Men det var en både svær og farlig opgave.

- Jeg havde en medarbejder oppe i en mast, mens jeg lyste med en projektør. Først kunne jeg se ham, så kunne jeg ikke, så kunne jeg igen. Så meget svingede masterne fra side til side.

Orkanen i 1999 var en kategori 4-storm. Siden da har vi kun haft storme i samme kategori to gange, nemlig med Allan og Bodil i 2013.

Du kan blive klogere på orkanen i dokumentaren 'Orkanen, der rystede Danmark - 20 år senere. Se den her på DRTV.

Sådan gjorde vi

  • Grafikkens formål er at give dig en forståelse for vindstyrkernes effekt og samtidig gøre dig lidt klogere på de begreber, som landets vejrværter gør brug af. For eksempel svag vind og kuling.

  • Grafikken tager udgangspunkt i beaufort-skalaen. Den er oprindeligt skabt for at forstå vindens virkning på havet og skibe.

  • De forskellige vindtrin er ikke ensbetydende med det resultat, som grafikken viser, men der er mulighed for det viste resultat. Man kan med andre ord ikke garantere, at havemøbler og andre løse genstand vælter ved en bestemt vindstyrke. Her spiller afskærmning og vægt for eksempel også ind.

  • Beredskabsstyrelsen råder borgerne til at fastgøre eller fjerne løse genstande – såsom trampoliner - når landets vejrtjenester varsler storm eller orkan.

  • Mulighederne for væltede træer er større, hvis de står i bløde områder og har blade, mens effekten på hustage er et spørgsmål om materiale og ikke mindst vinden, hvis den - afhængig af blandt andet undertryk og styrke - har mulighed for at komme ind under taget og skabe et overtryk mellem tagsten og undertag.Kilde: Beredskabsstyrelsen, DMI og DR Vejret.