Allan hiver krabber i land, så der kommer flere fisk i vandet

For mange krabber er et tegn på, at biodiversiteten er presset.

Her ses Allan Buch med dagens fangst. Det blev til 15 kilo krabber, to fiskekadavere og en enkelt levende fisk, der blev smidt tilbage i Lillebælt. De seneste år er der kommet flere og flere krabber i nettene, og problemet er stigende. (Foto: Simon Brix)

Mens ruserne hurtigt trækkes op af vandet, bliver det tydeligt, at Allan Buch i dag kommer til at bidrage mere til færre krabber på havbunden end til en brugbar indtægt som erhvervsfisker.

- Se nu her, der er jo ene og alene krabber i dag, konstaterer Allan Buch, mens han og sønnen Jonas trækker den lange række af ruser op af Lillebælt.

De mange krabber på havbunden i Lillebælt bliver ved med at formere sig, fordi der er få af de fisk, der normalt spiser dem. (Foto: Simon Brix)

Men selvom der er en bedre forretning i at fylde den lille jolle med fladfisk, torsk og sild, så er Allan Buchs fangst faktisk et skridt på vejen til at kunne få flere fisk halet i land i fremtiden.

Han er nemlig en af de fiskere, der aktivt prøver at fange krabber på lavt vand.

Bestanden er nemlig for stor, og når hver drægtig krabbe lægger tusindvis af æg, kan bestanden hurtigt vokse sig endnu større.

- Krabber er et fantastisk dyr, men når en krabbe formerer sig, lægger den op til 250.000 æg. Ikke alle bliver til noget, men de er generelt super dygtige til at formere sig, forklarer Annette Weiss, der er naturvejleder i Lillebælt Naturpark.

Hun er med i projektet Bælt i Balance, der skal forsøge at få flere fisk tilbage i strædet mellem Fyn, Jylland og Fænø.

- Det, vi oplever, er, at der er urimelig mange krabber. Balancen har forskudt sig, og det betyder, at det går udover bestanden af andre fisk, siger Annette Weiss.

Problemet er, at de mange krabber æder blandt andet torskeyngel. Og når de får has på torskene, mens de er små, så har krabberne samtidig udryddet en af de sultne fjender, der kan møde dem på havbunden.

- Vi løber derved ind i en ond cirkel. Det er ikke krabbernes skyld, men den store bestand er en indikator på, at der er noget i vejen med balancen, forklarer hun.

Klosaksenes indtog

Ombord på den lille jolle i Lillebælt kan man nemt overskue fangsten.

Hundredevis af krabber, en spist ål, en spist torsk og en levende, men lille ulk, der fik lov at svømme videre. Det er ikke imponerende, fortæller Allan Buch.

- Det er dårligt fiskevejr, fordi vinden står i nord. Så der er hverken fisk eller særlig mange krabber, konstaterer han. Men til trods for en skuffende fangst, så er der klare forskelle på det indhold, som ruserne gemmer.

Dagens fangst blev til omtrent 15 kilo krabber. Men de formerer sig hurtigt, fordi en drægtig krabbe lægger helt op til 250.000 æg. (Foto: Simon Brix)

- Det er usædvanligt, at der er så mange krabber. Det er meget voldsomt. Det betyder, vi har svært ved at fange fisk, fordi krabberne spiser deres(fiskenes, red.) yngel, siger han.

I 2020 blev det til 30 ton krabber for Allan Buch, og der er stadig masser i farvandet omkring ham. En del af projektet Bælt i Balance er også at skabe flere steder langs sandbunden, hvor andet end de ottebenede skalddyr trives. Derfor skal der de næste år lægges flere store sten ud.

- Det hjælper ikke kun at fiske. Vi laver også stenrev, hvor torskeyngel kan gemme sig, så vi kan sparke gang i den naturlige balance igen, efter vi har hældt næringsstoffer i havet og overfisket, fortæller Annette Weiss om situationen under overfladen og uddyber.

- Det handler om tidligere tiders måde at forvalte naturen på, at vi står her i dag. Det er meget kompliceret, og mange faktorer har spillet en rolle - blandt andet overfiskeri, stenfiskeri og tilførsel af næringsstoffer, siger hun.

Fra gene til suppe

Projektet løber fire år endnu, og det skal gerne sørge for, at du i fremtiden kan få mere held på fisketuren. Men det skulle også gerne gøre os klogere på, hvordan vi bedst behandler alt det, vi ikke kan se for vand, fortæller naturvejleder Annette Weiss.

- Jeg håber virkelig, at vi kan få genoprettet den naturlige balance i Lillebælt. Og at opmærksomeheden både kommer fra borgere og politikere. Mange har ikke et forhold til det under overfladen, siger hun.

Også Allan Buch satser på, at projektet bliver en succes.

- Jeg håber, at vi inden for en kort årrække kommer til at fange torsk og andre fisk. Det er altså lidt sjovere end at fange krabber. Og det er heller ikke så hårdt ved udstyret, siger han og griner.

Men selvom udsigten til at servere en friskfanget fisk fra Lillebælt er blevet mere snæver disse år, så håber både Allan Buch og Annette Weiss alligevel, at man hjælper projektet på vej, når aftensmaden skal planlægges.

- Man kan faktisk godt lave en god suppe ud af strandkrabber, og vi kan lave mad ud af andre ting end de torsk, der ikke er så mange af. Så jeg håber, det kan påvirke os til en mere bæredygtigt brug af fødevarer fra havet, siger Annette Weiss

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk