Det var en hård og vandfyldt nat for mange danskere, efter at massive vandstigninger og oversvømmelser for alvor fik fat i de danske kyster.
Flere steder i landet måtte sandsække, vandpumper og sågar spande tages i brug for at afhjælpe oversvømmelserne.
Vandstanden i havene omkring Danmark begynder dog så småt at falde igen. Men selvom vandstandsstigningerne toppede i nat, så aftager vandet kun langsomt.