BRUGERBILLEDER Efterårsfarver lyser op i det grå

Oktobers blandede vejr giver masser af vejrbilleder. Du kan se et uddrag i galleriet herunder.

  • I dele af landet kan det være nødvendigt med gummistøvler efter en regnfuld oktober måned. (Foto: Lene koogi © dr)
  • Solen skinner på efterårsblade i skoven i Faaborg. (Foto: Jørgen Ungstrup © dr)
  • På Bornholm trasker europæiske bisonokser på den våde sti mellem efterårsbladene. (Foto: Karen Merete Klausen © dr)
  • En spejlende sø med flere joller, der ligger stille i efterårsperioden. (Foto: Jette Jørgensen © dr)
  • Hele syv røde fluesvamp var at finde i Slangslunde Skov i Nordsjælland. (Foto: Bo Buch Holt Johansen © dr)
  • Solen brød langsomt igennem mandag morgen i Hadsten. (Foto: Tove Skipper © dr)
  • Der er helt vindstille ved den fredede halvø Bognæs i bunden af Roskilde Fjord. (Foto: Finn Asbirk © brugerbillede)
1 / 7

Skolernes efterårsferie satte et nogenlunde tørt og vindfattigt punktum søndag, hvor solen mange steder trængte igennem skyerne.

Det skete efter en uge med grå himmel, regnbyger og kun tre timers sol, ifølge DMI’s målere.

Men det snuskede, grå og våde vejr har ikke afholdt DR Vejrets brugere fra at tage billeder.

Vi har fået mange billeder af vandpytter, karrygyldne blade og morgen-dis.

Sådan sender du billeder til vejret

Har du vejrbilleder eller videoer, som du vil dele med DR Vejret og vores brugere, kan du enten maile dem til 1212@dr.dk, vejret@dr.dk, besøge os på Facebook DR Vejr eller uploade dem på Instagram med hashtagget #DRVejret.

Facebook
Twitter