Brrr: Så koldt er dit badevand

I den kommende uge får vi sommerlige temperaturer. Nogle steder kan man nyde over 20 grader. Men badevandet er stadig iskoldt.

kyst, strand, vandmåling

Hvis du har lyst til en dukkert i den kommende uge, så bliver det i sandhed en kold dukkert.

Vandtemperaturerne er nemlig særdeles lave for tiden. Fordi vinteren har været lang og foråret temmelig koldt, så har det ikke for alvor sat skub i havets temperaturer.

Et kig på DMI's kort over vandtemperaturer afslører de "kolde facts."

 

(© DMI)

 

Kortet viser, at man kan få alt mellem iskolde 6 grader og noget lunere 12 graders varmt badevand. Koldest er det ved kyster ud til åbent hav og steder, hvor der er meget strøm. Strandene ved Østersøen har mellem 6 og 10 grader. Langs Vestkysten er temperaturen mellem 7 og 10 grader.

Her er vandet varmestMålingerne dækker ikke over temperaturen ved danske strande. De fleste steder bliver der målt i havnebassiner. Derfor kan temperaturen godt "snyde" en smule, da vandet her er mere stillestående.

Hvis vi tager temperaturerne for gode varer, så kan du "nyde" 12,6 grader varmt vand i Roskilde og 12,7 grader i Randers.

Køligst er vandet i Tejn Havn på Bornholm med kun 6,6 grader og i Fynshav i Sønderjylland, hvor der er 6,7 grader.

Se hele DMI's kort over vandtemperaturer her.

 

Facebook
Twitter