BRUGERBILLEDER Så fed har månen ikke været i 68 år

Der er fuldmåne, og denne gang er den større end normalt. Det har DR Vejrets brugere også bemærket. Nedenunder kan du se billeder fra sent i aftes.

  • Den "fede" super (næsten) fuldmåne var også super flot i Aarhus. Det varede desværre lidt, inden man kunne se den efter dens opgang, pga. lidt skyer i horisonten. (Foto: © Liselotte Kahns, Brugerbillede)
  • Foto direkte af den store måne, med stort zoom-objektiv i aftes klokken 18:32. (Foto: © Julius Lissau)
  • Månen er her fotograferet fra en bakke lidt vest for Holstebro, efter at månen kom op over disen. (Foto: © Jens Arne Mikkelsen)
  • Det er bedst at se månen i horisonten på grund af den såkaldte måneillusion. Objekter, som det menneskelige øje ser i horisonten, er tilsyneladende større, end hvis vi kigger op og ser dem lige over os, navnlig hvis der er andre objekter i forgrunden. (Foto: © Jens-Peter Skagen Bylund)
  • Det er den flotteste fuldmåne siden januar 1948, så du har formodentlig ikke set den større end i dette døgn.
  • Superfuldmåne næsten fri for skyer. som annonceret af DR Vejret. Tak for tippet, skriver Leif. (Foto: © Leif Bolding)
  • Supermånen over Aabenraa fjord. (Foto: © Harry Strange, Brugerbillede)
  • Ved 16.50 tiden er den lidt rødlige supermåne foreviget i aftendis. (Foto: © Bent Christensen)
  • Der går 18 år, inden månen bliver lige så fed. (Foto: © Liselotte Kahns, Brugerbillede)
1 / 9

Månen lyste stor og fed på himlen i aftes, og de få skyer gjorde, at den fik god plads. Og det er fedeste måne, som vi har kunne se i 68 år.

Det har DR Vejrets brugere også spottet, og billederne er strømmet ind fra hele landet fra de tidlige aftentimer til sent på aftenen.

Det varer 18 år, inden månen bliver lige så fed igen.

Fakta om månen

  • Månens afstand til jorden er i snit godt 384.000 km, men den varierer med over 50.000 km, og søndag, da den stod op, var den ifølge astrofysiker Michael Linden-Vørnle kun godt 356.000 km fra jorden og var derfor syv procent større end normalt og hele 16 procent mere lysstærk.

  • Månen var næsten fuld søndag, og den vil i eftermiddag være helt fuld og i aften vil den samtidig nå en position i sin eliptiske bane om Jorden, hvor månen er tættest på Jorden. Det kaldes en supermåne.

https://twitter.com/astrosmoelf/status/798023739774377984