Dårligt vejr gav Facebook-konfirmandundervisning

Sne og slud kan forhindre eleverne i at komme til undervisning, men ikke stoppe undervisningen.

Sne og slud kan forhindre eleverne i at komme til undervisning, men ikke stoppe undervisningen. (Foto: Bjarne Bent Andersen © DR brugerbillede)

DR Vejret udvidede i august 2010 sin platform til også at inkludere Facebook. Men dette er ikke den eneste sammenhæng mellem vejret som begreb og Facebook. For når vejret lukker veje, åbner det andre døre. Det oplevede et hold nordsjællandske konfirmander.   Vejret volder problemerDet voldsomme snevejr torsdag morgen truede med at aflyse dagens konfirmandundervisning i Kokkedal Kirke i Nordsjælland.

Præst Sarah Auken kunne se, at det ville være umuligt at nå frem til kirken i tide fra hjemmet i Rødovre, fortæller hun til Frederiksborg Amts Avis.

- Men jeg tænkte, der måtte være en måde at gøre det på. Vi har allerede vores egen gruppe på Facebook, så vi aftalte at mødes klokken 8.30 på chatten, og vi gennemførte et undervisningsforløb, siger Sarah Auken.   Undervisningen på Facebook, som egentlig var en nødløsning, viste sig at åbne nye muligheder.

- Det var en anden måde, budskabet blev formidlet på. Internettet er jo et forum, vi navigerer trygt i, og på Facebook kom der andre til orde end normalt. Nogle gange er vi mere trygge bag en skærm, selvom det selvfølgelig ikke kan erstatte at mødes, siger Sarah Auken.  Vejret og FacebookVejret påvirker, som præsten giver udtryk for, altså ikke bare vores fysiske færden men skubber også til os som mennesker og ved hjælp af de sociale medier, hvordan vi kommunikerer.

DR Vejret kommunikerer vi dagligt med brugere, som har spørgsmål, kommentarer eller gode tips.   Du kan finde DR Vejret med daglige statusopdateringer, billeder og videoer på www.facebook/DRVejret

Facebook
Twitter