Dagens vejr: Kold klar morgen bliver til skyet eftermiddag med byger

En kold morgen afløses en kort overgang af lun luft fra sydøst...samt regn og byger.

I løbet af eftermiddagen bliver det mere skyet og der kommer en overgang regn eller byger fra sydøst. Vinden frisker op fra sydøst.

Der var fodkoldt her i morgentimerne, især i de indre dele af Jylland. Ved Isenvad målestation faldt temperaturen helt ned til 2,2 grader. Det er ikke en ny rekord dog, den 16. juli 1903 er stadig vores koldeste julidag med frysende minus 0,9 grader ved Glusted Plantage.

Her ses temperaturudviklingen ved Isenvad, en af DMI's officielle målestationer. Temperaturen faldt til ca. 2,2 grader ved 5-6 sekstiden her til morgen.

Stille og klar morgen

Temperaturen faldt effektivt i løbet af natten grundet det stille og klare vejr, men det betyder også at selvom det er lidt køligt i morgentimerne, så skinner solen gavmildt på os.

Her ses temperaturudviklingen ved Isenvad, en af DMI's officielle målestationer. Temperaturen faldt til ca. 2,2 grader ved 5-6 sekstiden her til morgen. (Foto: DMI/NOAA)

Skyer og regn fra sydvest

Det bliver den ikke ved med. I dagens løb bliver det mere skyet fra sydvest og i løbet af formiddag- eller middagstid kan der falde regn eller i byger i det sydvestlige Jylland. Regn og byger løber i et bånd videre mod nordøst i løbet af eftermiddagen.

Temperaturen stiger relativt hurtigt og dagens højeste temperatur kommer op på 18 til 23 grader, måske 25 grader længst mod sydvest. Yderligere frisker vinden op fra sydøst.

Regn og byger til aften og i nat

I aften og i nat kommer der nye vandforsyninger. Prognoserne svinger noget i forhold til hvor regnen vil falde, men umiddelbart bliver det mest i et strøg fra den sydlige del af Jylland, over Fyn og længere mod øst.

Facebook
Twitter