Danskerne er vilde med norsk vejrtjeneste

Stadig flere danskere foretrækker den norske yr.no fremfor dmi.dk.

Den norske vejrtjeneste er i den femtestørste i hele verden, og de fire, der er større, er alle amerikanske. (© yr.no)

Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside havde i maj måned i år 1,6 million brugere, 21,4 millioner besøg og 43,3 millioner sidevisninger, viser tal fra Toplisten fra Dansk Online Index.

Men selvom DMI er blandt de mest brugte herhjemme, er der stadig flere danskere, som foretrækker at få deres vejrudsigt fra den norske side, yr.no.

Faktisk viser tal fra den norske vejrside, at man i den samme periode havde 19,3 millioner besøg af danske brugere. Altså et tal som ligger meget tæt på dmi.dks 21,4 millioner besøg.

Oven i købet vokser yr.nos popularitet i Danmark. Mens der ved indgangen til 2017 kun var lige omkring 10 millioner sidehenvisninger på web-delen, er man nu oppe 16,1 millioner for maj måned. Det er kun i hjemlandet Norge og i Sverige, at yr.no er mere populære er siden er i Danmark.

Træfsikker og brugervenlig

Den norske vejrtjeneste er ikke i tvivl om årsagen til populariteten.

- Vi får tilbagemeldinger fra brugerne om, at de oplever Yr som en træfsikker og brugervenlig vejrtjeneste. Oveni det har Yr god mulighed for at søge på stednavne, og det gør, at folk oplever, at de kan få en vejmelding for lige præcis deres sted, forklarer Ingrid Støver Jensen, produktudviklingschef og redaktør for yr.no.

I en stor brugerundersøgelse om de nordiske vejrmeldingstjenester på tværs af Norge, Sverige, Finland og Danmark har mere end 1000 danskere ladet sig interviewe. Her scorer yr.no en lidt højere end dmi.dk, når det gælder pålidelighed.

Yr.no laver ingen systematisk sammenligning med DMIs varsler, og alle de skandinaviske meteorologiske institutter tager udgangspunkt i den samme Arom-model til at forudsige vejret. Men Yr.no mener alligevel, at der er en forskel.

- Vi laver lokale tilpasninger for at få de bedste mulige vejrmeldinger. Det betyder, at vejrmeldingerne kan være ret ens, men også at de kan variere fra vejrtjeneste til vejrtjeneste. Hvordan DMI vælger at bruge informationen fra modellen til meldinger, er afgørende for, hvordan brugerne oplever kvaliteten. Vi tror selvfølgelig på, at vi har truffet nogle gode valg, lyder det fra den norske redaktør.

Performer ikke bedre

Hos DMI har meteorolog Lars Henriksen ikke nogen god forklaring på den norske succes.

- Der kører jo en debat om, hvordan vi performer i forhold til dem. Nogle gange rammer de bedre, nogle gange gør vi. Mit eget bud er, at de har en rigtig fin grafik på yr.no. Jeg skal ikke tale dem ned, for de har et godt produkt. Men rent statistisk performer de ikke bedre, end vi gør, konstaterer Lars Henriksen og henviser eksempelvis til, at nordmændene lovede tørvejr over DGI-landsstævnet i Aalborg, hvor DMI korrekt forudsagde en slem gang regn i den forgange uge.

Den norske vejrtjeneste er i øvrigt den femtestørste i hele verden, og de fire, der er større, er alle amerikanske.