Det danske sommervejr er svæveflyver-vejr

Svæveflyvere bruger skyerne til at navigere efter de rette vejrforhold, der kan holde dem i luften.

Svæveflyvning kræver helt specielle vejrforhold. Gerne lidt skyer og gerne lidt solskin til at varme luften op nedefra - men heller ikke for meget. Fotograf: Michael Sønderup Nielsen (Foto: Flemming Krogh © Scanpix)

Svæveflyvning foregår helt uden hjælpemidler, og man er derfor helt og aldeles afhængig af at luften kan bære flyets vægt, og det kræver hjælp nedefra.

Det lyder underligt for mange, men når solens stråler rammer jordoverfladen, opvarmes jorden uens, og der skabes små luftbobler, som stiger til vejrs. Dette fænomen kaldes også termik.

Termik er altså opstigende luft som dannes ved den varme jordoverflade og stiger til vejrs, da den omgivende luft er køligere og dermed også tungere.

Små cumulus-skyer på himlen og god jordopvarmning er en god dag til svæveflyvning. (Foto: Flemming Krøll © (C) DR brugerbillede)

Svæveflyene flyver netop i disse bobler for at holde sig oppe, og ved hjælp af skyer kan piloten se, hvor han skal flyve hen for at få mere termik - eller opdrift om man vil.

For lidt termik gør, at svæveflyene ikke kan holde sig i luften, og for meget termik, kan danne for mange skyer og måske byger som ødelægger termikken, og i andre tilfælde kan termikken blive så kraftig, at det ikke længere er sikkert at flyve i.

Det perfekte svæveflyve vejr er altså, når den rigtige termik er til stede, og skyerne ikke er blevet alt for store. Uden skyer er det nemlig svært for piloten at se, hvor han skal få opdrift henne og med for mange skyer ødelægges opdriften ofte.