Dis, regn og tåge plager morgenstunden

Pas på sigtbarheden i morgentrafikken

Tåge på motorvejen mellem Frederikshavn og Aalborg (Foto: henning Bagger © Henning Bagger/Scanpix)

Fugtig luft ligger over Danmark hele torsdagen, med en enkelt undtagelse - Bornholm, hvor man kan være heldig med lidt sol i formiddagstimerne. Diset gråvejr uden horisont er hvad man skal belave sig på.

Flere steder dannes der regulær tåge - så især med motorvejsfart skal man være lidt varsom, for sigtbarheden kan svinge ret så meget over korte afstande.

Regn fra øst

Der kommer regn i dagens løb, begyndende ved Øresundskysten om formiddagen og langsomt arbejder et bælte med regn sig mod vest og når til Jylland i aftentimerne.

Temperaturerne forventes mellem 2 og 4 grader og vinden ventes mest let eller jævn fra sydøst.