DMI varsler skybrud flere steder i landet

DMI varsler natten til tirsdag kraftig regn og skybrud på Bornholm, Møn, Falster og Østsjælland.

Luk kældervinduerne, for i nat kommer regnen, oplyser DMI (arkivfoto). (Foto: Tim Kildeborg Jensen)

Foråret kan vise sig fra sin våde side i nat. Det melder

DMI
, som
varsler
skybrud
i store dele af Østdanmark.

Der kan falde mellem 25 og 35 millimeter inden for en seks timers periode, og lokalt kan der komme

skybrud
med mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, oplyser
DMI
.

Og et

skybrud
kan medføre vand i kældre og andre oversvømmelser rundt omkring i landet.

Det fortæller vagtchef ved

DMI
Erik Hansen til Ritzau.

- Det kan godt give lidt oversvømmelser rundt omkring lokalt, siger han.

Varslet
har fået
Beredskabsstyrelsen
til at dele et par godt råd til at undgå oversvømmelser på Twitter:

Kommer sydfra

Ifølge DR's

meteorolog
Mikael Jarnvig slås tyskerne lige nu imod de regnbyger, der i nat vil ramme Danmark.

- Der kommer meget varm luft op over Danmark sydfra, og nede i Tyskland har der her i eftermiddag været voldsomt vejr med både lyn og torden, regn og haglbyger med hagl så store som hønseæg, siger han.

Mikael Jarnvig fortæller også, at selv om

DMI
's skybrudsvarsel gælder for
Bornholm
, Møn, Falster og Østsjælland, kan store dele af resten af landet også se frem til en omgang regn.

Og det stopper ikke der, oplyser

DMI
, som skriver, at der er risiko for kraftig regn og
skybrud
igen tirsdag aften og natten til onsdag - denne gang for hele landet.

/DR Nyheder/