DR Vejrets skyatlas: Fra godtvejrssky til linsesky

Nogle ligger nærmest lige over os, andre svæver flere kilometer over vores hårtoppe. Nedenunder kan du læse om de mest kendte skyer på den danske himmel.

Cirrus Unicinus-skyer fra torsdag aften ved Glamsberg på Fyn. Deres kendetegn er, at de viser en kroget form på himlen. De kaldes også for fjerskyer. (Foto: Dorthe Mikkelsen © Brugerbillede)

Skyer er så underfundige, de skifter både form, farve og sted, mens de hænger oppe over vores hoveder - ofte i flere kilometers højde.

De tager også plads fra solen, har regn med sig, fylder godt i vejrudsigterne og de optager os alle, når vi snakker om vejret.

Tre klasser med skyer

Der findes tre hovedklasser af skyer.

1. Lave skyer (skyens bund, også kaldet base, ligger under 2.000 m)

2. Mellemhøje skyer (baser mellem 2.000 m og 6.000 m)

3. Høje skyer (baser over 6.000 m)

Derudover findes der også forskellige kategorier af skyer:

1. Stratiforme skyer (ofte skyer i et jævnt lag)

2. Konvektive skyer (skyer, der opstår i ustabil luft og kan vokse opad)

3. Nimbus skyer (skyer, der giver nedbør)

4. Cirrus skyer (høje skyer og består udelukkende af iskrystaller)

Ustabil luft er, når luften i højden er ekstra kold, og temperaturen falder med mere end cirka en grad pr. 100 meter.

Vi har derved en særlig kølig luftmasse i højden, og fordi varm luft vejer mindre end kold luft, giver dette en tendens til en opadgående luftstrøm.

De lave skyer

Basen af de lave skyer ligger under 2.000 meter. I forbindelse med optårnede cumulusskyer (Cumulus nimbus) kan toppen dog godt nå op i 8-12 kilometers højde på vores breddegrader.

Et tyndt lag stratusskyer (St) (Foto: Niels Marius Pedersen- Hobro © Brugerbillede)

Stratusskyer kan, hvis de er tætte, betyde, at der kommer let regn.

Nimbostratus (Ns) (Foto: Niels Rasmussen- Randers © Brugerbillede)

Stratusskyer ses ofte i forbindelse med varmfronter, og de kan give et diset udtryk, da basen ikke er skarpt defineret. Vi kan ofte forvente finregn eller regn i forbindelse med disse skyer.

Stratocumulus (Sc) (Foto: Hanneke Larsen- Varnæs © Brugerbillede.)

Stratocumulus opstår i svag ustabil atmosfære og i forbindelse med opstigende luft. De varsler ikke noget særligt, men det kan af og til regne fra dem, hvis skylaget er tykt nok.

Cumulus humilis (Cu) også kendt som "godtvejrs-skyer". (Foto: HanneMajlandt- Struer. © Brugerbillede)

De små cumulusskyer er ganske harmløse. De opstår op ad dagen i klar luft og skygger ikke nævneværdigt for solens stråler. Derfor har de kælenavnet "godtvejrs-skyer".

Cumulus mediocris (Cu) (Foto: Hanneke Larsen- Varnæs © Brugerbillede)

Cumulus mediocris, også kaldet blomkålsskyer, fordi bulerne på skyen kan minde om et blomkål, er en videreudvikling af Cumulus humilis. De opstår også ved opvarmning nedefra og i klart vejr.

Høje og med byger

Cumulusskyer generelt opstår i en lettere ustabil luftmasse - altså et varmt lag forneden og kulde foroven. De behøver ikke udvikle sig til byger, men hvis de bygger sig op og bliver høje, så kan der være byger på vej.

Cumulus congestus (TCu) (Foto: Helge Knudsen- Ho Bugt. © Brugerbillede.)

Cumulus congestus er stadiet før Cumulus nimbus og kan derved være tegn på, at der er regnbyger på vej.

Cumulonimbus (Cb), også kaldet bygesky. (Foto: Thea Høygaard Jensen- Aarhus © Brugerbillede)

I situationer med meget ustabil luft (meget stor temperaturforskel fra den varme luft forneden og den kolde luft i højden), udvikler cumulusskyer sig til cumulonimbus-skyer. De varsler byger.

Fly bør undgå denne form for skyer, fordi der er kraftig turbulens i cumulonimbus-skyer.

Cumulonimbus incus (Cb) (Foto: Ukendt. © Brugerbillede)

Cumulus incus opstår ved kraftig konvektion (meget ustabil luft og kraftigt opstigende luft). De kan give kraftig regn og hagl samt lyn og torden og kraftige vindstød.

Cumulunimbus med mammatus (Cb) (Foto: Kresten Hansen- Brønderslev. © Brugerbillede.)

Når en af disse cumulonimbus-skyer får disse buler på undersiden, er det tegn på en særlig kraftig regnbyge. Igen kan der forekomme kraftige vindstød, hagl og lyn og torden.

Mellemhøje skyer

Findes i mellem 2.000 meters og 6.000 meters højde.

Altostratus (As) (Foto: Birger Borgwardt. © Brugerbillede)
Altocumulus (Ac), også kaldet Lammeskyer. (Foto: Carsten Nilsson- Kolding © Brugerbillede)

Både altostratus og altocumulus kan tyde på, at en front nærmer sig, når de forekommer i et tæt lag.

Selvom det er mellemhøje skyer, kan de også give lidt regn, hvis skydækket er tæt nok.

Linseskyen i bjergene

En undergruppe i altocumulusskyerne er linseskyen. Den forekommer kun i egne med fjelde eller bjerge, hvor luften får den rette bølgende bevægelse.

Skyen opstår i forbindelse med en kraftig vind, der blæser hen over et bjerg. Skyen dannes på læsiden, hvor luften synker lidt ned og afkøles, og derved fortætter vanddampen i luften til dråber og danner en sky.

Skyen bliver derfor ofte liggende samme sted, fordi ny fugtig luft fortsat strømmer hen over bjerget.

Altocumulus Lenticularis varsler som sådan ikke vejret, men opstår i forbindelse med en kraftig vind i højden og indikerer, at der er turbulens.

Altocumulus Lenticularis (AcSL) - Linsesky fra et fly. (Foto: Poul Brodersen Nissen © Brugerbillede)
Altocumulus Lenticularis (AcSL) (Foto: Ruth Guttesen © Brugerbillede)

Høje skyer

De høje skyer er alle dem over over 6.000 meters højde. På vores breddegrad ligger de høje skyer som regel op til 12 kilometers højde.

De består udelukkende af iskrystaller.

Cirrostratus (Cs), også kaldet slørskyer. (Foto: Tove Skipper- Hadsten. © Brugerbillede.)
Cirrusskyer (Ci) (Foto: Bente Elberg- Præstø Fjord. © Brugerbillede)

Et klassisk billede på, at en front er på vej. De kan også ses i forbindelse med en tordenbyge, der er under opløsning.

Cirrusskyer (Ci), front på vej. (Foto: Inger Nielsen- Aalbæk © Brugerbillede.)
Cirrus Uncinus (Ci unc), også kalder Fjerskyer. (Foto: Inger Nielsen- Aalbæk © Brugerbillede)

Fjerskyer kan være tegn på, at en front nærmer sig. Desuden opstår de, når der er kraftige vinde i højden.

I baggrunden: Cirrocumulus (Cc), også kaldet Makrelskyer. (Foto: Merethe Stampe- Billund. © Brugerbilled.)
Kondensstriber - "kunstig" cirrus (Ci) (Foto: Sean Bodin- København. © Brugerbillede)
Kondensstriber (Ci) i solnedgangen. (Foto: Jesper Varndorf. © Brugerbillede.)

Kondensstriber - eller contrails - kan kaldes en kunstig cirrussky, fordi den ikke er opstået naturligt, men derimod dannet af iskrystaller fra flyenes udstødning.

Hvis luften er tæt på mætningspunktet, kan disse skyer blive hængende ret længe på himlen, mens de bliver bredere, og det kan være tegn på, at en front er på vej.

Facebook
Twitter