Efter 55 års vedholdende arbejde: I Aarhus har de for første gang høstet deres egen vanilje

Gartnerne havde kun én chance på et år til at lykkes med bestøvningen.

Det er lidt af en sensation, der har vokset sig frem i Væksthusene i Aarhus. For første gang i vaniljeorkideens 55 årige tilværelse i det kunstigt skabte klima og vejr, er gartnere lykkedes med at nå slutproduktet fra planten - en tørret vaniljebønne. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

Det virker måske ikke som en sjældenhed med vanilje i Danmark, men hvis du vender bøtten med vanilljesukker, vil du sandsynligvis se, at den stammer fra eksotiske steder som Madagaskar, Indonesien eller Mexico.

Men i Aarhus kan de i fremtiden smække en kage på bordet og stikke et flag i med "Made in Denmark".

Botanikere ved Væksthusene ved Science-museerne i Aarhus har nemlig for første gang formået at høste en vaniljefrugt fra deres orkidé. Det har krævet 55 års vedholdende arbejde.

- Det er da helt vildt fedt. Udfra et gartner-mæssigt perspektiv så er det deroppe af, som hvis man redder en plante, der ikke har det godt, siger væksthusgartner Bjørn Bjerre Lang om den lille bønne, der er en absolut sjældenhed, når dens ophav er på den nordlige del af jordkloden.

Væksthusene har i 55 år plejet, passet og sørget for, at deres vanlijeorkidé har det godt, og flere gange har de forsøgt at få den gamle plante til at sætte bønner.

- Enten er det ikke sket, de er rådne, eller blomsten er forsvundet, siger Bjørn Bjerre Lang. Orkideen er nemlig en omstændig plante, når det kommer til at skulle høste dens slutprodukt, uddyber gartneren.

- Den blomstrer én gang om året, og når blomsten så åbner sig ved solopgang, så lukker den igen et par timer senere, typisk sidst på formiddagen. Og er den ikke bestøvet, så kommer der ikke nogen blomst.

Derfor har det krævet daglig overvågning af planten at sikre, at man kunne ramme det lille vindue for bestøvning.

Med hjælp fra computeren

Når man fra naturens side kun møder vanilje-orkideen på den anden side af jorden, skyldes det, at planten har høje krav til vejr og klima.

For at genskabe det i Væksthusene har man gjort brug af en klimacomputer. Den sørger blandt andet for at tilpasse luftfugtighed og temperatur, og det er afgørende, når man skal forsøge at få fjerne himmelstrøg til at eksistere i et skandinavisk klima.

- Der er en masse ting, der skal gå op i en højere enhed. Udfordringen ved at have tingene under glas er, at du kan godt få dem til at vokse, men det er ikke sikkert, at tingene modner, uddyber Bjørn Bjerre Lang, og forklarer, at man altså ikke kan genskabe alt fra Madagaskars kystlinje i et avanceret drivhus i Aarhus.

- Det er svært at lave havgus og blæst fra vest hver morgen.

Gartner Bjørn Bjerre Lang har haft nøje øje med Tropehusets vaniljeorkidé, så han kunne sørge for en bestøvning, når det tidsmæssige korte vindue var der. Og nu har arbejdet bogstaveligt talt, båret frugt. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

En formidlingsmæssig gave

I Væksthusene er der hundredevis af planter og blomster, der spirer og vokser, og prodekan for stedet Finn Borchsenius er glad for, at man nu kan bruge den lille bønne til at vise frem til besøgende skoleklasser.

Den kan bruges til at forklare om de mange planter, klima og vækstforhold, man står omgivet af i de transparrente bygninger centralt i Aarhus.

- Det formidlingsmæssige er helt i top. Det er en rigtig god historie i forhold til publikum. Når man viser folk rundt, så er det en kæmpe øjenåbner, siger han.

Det oplever Bjørn Bjerre Lang også. Både for besøgende, men faktisk også for biologer og gartnere på stedet.

- Der er jo ikke nogen, der ikke ved, hvad vanilje er. Men man har jo kun en idé om, at det vokser på den anden side af jorden, og det dufter af jul. Men nu har vi den i frokoststuen, og når man sidder og spiser sin frokost, så dufter det helt vildt. Den virker, som den skal, siger han og griner.

Nu hvor den hjemmedyrkede vanilje ligger i frokoststuen, er der en forhøjet tro på, hvad stedets gartnere kan udrette i samarbejde med klimacomputeren.

- Det viser, at alt kan lade sig gøre, siger Bjørn Bjerre Lang.

Og den optimisme kan sagtens bære flere projeketer i Tropehuset. Blandt andet har prodekan Finn Borchsenius et træ, han gerne vil se frugt på.

- Nu har vi haft et pølsetræ, som vi har prøvet at bestøve, men det er endnu ikke lykkes at få frugter fra det, siger han.

Og hvad skal en af de vaniljebønner med formodentlig den højeste kilopris i landet så bruges til, udover at formidle viden?

- Tanken har da strejfet os om, hvad vi skal bruge den til. Lige nu har vi bare haft travlt med at søge efter den rette måde at opbevare den på, siger Bjørn Bjerre Lang.

Der er nemlig ikke så mange remedier på disse breddegrader, og heller ikke mange at spørge om hjælp. Men prodekan Finn Borchsenius har dog et bud på et fremtidigt formål for det, indtil videre, enestående eksemplar.

- Måske vaniljekranse, griner han.

Facebook
Twitter