Efteråret kan være sødt, surt og stormende

Bladene skifter farver, vi klæder os i lune frakker, og stormvejr kan risikere at indstille trafikken. Her får du flere detaljer om det danske efterår.

Solen skinner på en novemberdag i Mølleparken i Aalborg. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Den ene morgen trækker du huen ned over ørerne og stikker hænderne i handskerne inden cykelturen til arbejdet. Og bare få dage senere sidder du på terrassen med opsmøgede ærmer og drikker kaffe, mens den blide efterårssol luner.

Det er en almindelig opfattelse, at efteråret er præget af store og markante skift i vejret, forklarer vejrvært Jesper Theilgaard:

- Det er helt rigtigt, at vejret tager nogle store skift hen over årets sidste tre måneder, og hver af de tre måneder har sit kendetegn.

September med sensommer

Spindelvæv på et gyldent blad i september. (Foto: Erik johansen © brugerbillede)

Den første efterårsmåned kan, som vi oplever det i denne september, have meget solrige og lune dage. Mange mennesker har et positivt forhold til september og opfatter derfor dagene med tørvejr og lune som en bonus, mens andre snakker om ”at nu er det efterår, og hvor er det blevet koldt".

Når solen i september står lavere på himlen, så kan det genere morgentrafikken. Det varer ved ind i oktober. På soltider.dk kan du få flere detaljer om, hvornår solen står op.

Oktober med farveskift

Måneden med skolernes efterårsferie, oktober, bliver af mange opfattet som en blæsende måned med store vejrskift, og hvor der kan være risiko for storme. Det er her kimen til vinteren lægges, og naturen langsomt går i hi.

Desuden bliver bladene røde og falder af træerne.

Bladene skifter fra grønt og gult til til alle de røde og orange farver på paletten. (Foto: Liselotte Kahns © DR Brugerbillede)

November kan være grå, men ikke kun grå

November omtales sjældent særlig positivt, tilføjer Jesper Theilgaard.

- I november kan den grå og tågede vejrtype ofte være dominerende. Men samtidig kan den sidste efterårsmåned også have gode perioder med sol.

Faktisk har november forholdsmæssigt mere sol end både december og januar, når der tages hensyn til, hvor lange dagene er.

Højtryk bestemmer meget

Efteråret er også præget af, at højtryk har to udgaver. Dels har højtryksvejr både en kold og en varm udgave, og dels er der mere saft og kraft i lavtrykkene.

Når højtrykket dominerer er det helt afgørende, om vi ligger på den vestlige eller østlige side af kernen.

På vestsiden af højtrykket kommer luften op fra syd med lun luft, som i reglen også er fugtig. Nætterne bliver efterhånden lange, så afkølingen varer lang tid, og derfor kan temperaturen falde så meget, at der opstår tåge.

I den tidlige del af efteråret, har solen dog stadig magt, så tågen kan lette og temperaturen nå op omkring 20 grader.

Højeste temperaturer i oktober og november

  • Der er målt 26,9 grader i oktober 2011 i Sønderjylland.

  • Den varmeste novemberdag toppede i Præstø med 18,5 grader i 1968.

  • Kilde: DMI.

Østsiden

Når Danmark befinder sig på østsiden af højtrykket, kommer luften fra nord, og det er den kolde polarluft, som strømmer ned til os.

Det giver en dybblå himmel, fordi luften er meget ren, og det er kun det blå lys, som spredes hen over himlen.

Klar blå himmel i september kræver blandt andet, at luften er ren. (Foto: Synnøve Rasmussen © DR Brugerbilleder)

Når den kolde luft bevæger sig over det endnu varme hav, dannes der ofte striber af hvide kumulusskyer – præcis det billede Alex Garff beskrev i sangen ”Septembers himmel er så blå, dens skyer lyser hvide…”.

Sol om dagen - kulde om natten

Det giver kølige, men solrige dage og kolde nætter. Typisk er det i sådan en vejrsituation, at vi får den første nattefrost, fordi nattehimlen er klar. Efter nogle kolde nætter kan varmen vende tilbage og give en periode med ”indian summer”.

Sæson for storme

Her har stormvejret taget en pavillon, og knækker hegnet. Arkivfoto. (Foto: Karin Mathiasen © DR Brugerbillede)

Det er også om efteråret og i den tidlige vinter, at vi oplever de fleste storme. Det er der flere forklaringer på. I den periode af året bliver temperaturforskellene mellem den kolde luft mod nord og den varme luft mod syd meget stor. Det hænger sammen med, at varmen endnu er intakt i Sydeuropa, mens det nu bliver koldt i polaregnene.

Samtidig er havet varmt efter sommerens opvarmning. Det giver stor fordampning, så luften indeholder meget vanddamp, der er en gigantisk energikilde, når vanddampen kondenserer til vanddråber i skyerne.

Den frigivne energi er med til at gøre lavtrykkene mere intense – et forhold, der ikke eksisterer om foråret, hvor temperaturkontrasten også er stor, men så mangler vanddampen, og derfor er forårsstorme sjældne.

Stormene kan både give stormflod, hvor vinden presser store vandmængder ind mod kysten, og samtidig kan det medføre store ødelæggelser. Det gælder især i skovområder, hvor mange træer vælter.

Hvis det er en tidlig efterårsstorm, er der fortsat blade på træerne, så vinden rigtig kan gribe fat og vælte store løvtræer, der ellers ikke nødvendigvis påvirkes, hvis bladene er faldet af.

FacebookTwitter