Er oversvømmet København fantasi eller frygt? Eksperter uenige med kommuner

Der er kigget i den dystopiske krystalkugle, men konklusionen er ikke en realistisk, lyder det

Der kan blive endnu flere steder i København, hvor der i fremtiden kan være behov for en sejlende bybus. Flere hovedstadskommuner frygter nemlig for fem meter højere vandstand efter en stormflod. Foto: Jesper Bach Thomsen

Hvor der i dag er landingsbaner i Københavns Lufthavn, er der vand. På parkingspladserne vil både have bedre forhold end de biler, de er bygget til. Og i metroen har fisk nemmere ved at færdes end tog og mennesker.

Det kan lyde som en dystopisk start på en fremtidsroman. Men det er en foreskrift på, hvordan virkeligheden kan se ud om 80 år. I hvert fald hvis man spørger i Københavns- og Hvidovre Kommune om, hvad en stormflod kan få af betydning.

Kommunerne har regnet på konsekvenserne af stigende vandstand i havene. Og en af konklusionerne er blandt andet, at Københavns Lufthavn, metro og store byområder i fremtiden kan være under vand. Det kan koste op mod 28 milliarder kroner, hvis vandmasserne indtager byen.

- Vi frygter, at vi kan få det, der hedder en 2000 års hændelse, som kan komme helt op på fem meter ved Kalvebod Brygge, og så bevæge sig ind over land og begynde at fylde metrostationer op. Men det er klart, det vil også gå ud over bygninger, ødelagt infrastruktur, boliger, erhverv og natur, siger Karsten Biering Nielsen, Vicedirektør i Teknik og Miljø, Københavns Kommune, der har fået lavet undersøgelserne sammen med blandt andet Rambøll.

Vandstigning på fem meter i år 2100 (Foto: Fra google earth © Lise Grønvald Nielsen (Grafik) / Foto: Fra google earth © Lise Grønvald Nielsen (Grafik))

Gamle historier

Men inden du hæver pensionsopsparingen og køber aktier i et vandflyverfirma, er der dog stor uenighed om, hvor realistisk skrækscenariet for Køge Bugt i år 2100 egentlig er. For selvom vi historisk set har haft alvorlige stormfloder, og vandstanden er stigende, tror hverken Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, eller Kystdirektoratet, at de københavnske bekymringer holder vand.

- Jeg synes, den er sat ekstremt højt i forhold til, hvad vi kan forvente. Vi skal selvfølgelig se, hvad der er den værst tænkelige situation, men der er også en grænse for nogen meget små marginaler, og hvor forudsætningerne for de beregninger ikke er på plads endnu, siger Carlo Sass Sørensen, der er specialkonsulent i kystbeskyttelse ved Kystdirektoratet.

Et af kritikpunkterne er, at baggrunden for rapportens modeller og beregninger af både hyppighed og højde på stormfloden er baseret på hundredvis af år gamle overleveringer. Nogle har overlevet i folkemunde i 150 år, inden de blev skrevet ned. Der er altså ikke nogen sikkerhed for, at de historier er videnskabeligt korrekte.

Vandet har været her

Netop de historiske hændelser spiller i høj grad ind på forudsigelserne for fremtiden. Hos DMI og Kystdirektoratet taler man dog kun om én hændelse, når et realistisk scenarie skal vurderes: Stormfloden i 1872. Den skabte massive ødelæggelser i de to dage, den varede. Og fordi den er den eneste stormflod, vi har valide målinger på, er det også den, vi bliver nødt til at forholde os til. Også selvom der utvivlsomt har været voldsomme stormfloder tidligere.

Og manglen på data er analysens hæmsko, vurderer oceanograf ved DMI Jacob Woge Nielsen.

- Det ligger meget langt fra, hvad vi har af erfaringsmateriale. Den alvorligste stormflod, vi har set indtil nu, ligger i københavnsområdet på et sted mellem 2,5 og 3 meter. Og den ligger temmelig meget over den næsthøjeste og kan dermed betegnes som en ekstrem, ekstrem hændelse, forklarer han.

Men hos Københavns Kommune mener man dog, at analysen bør tages alvorligt, siger Karsten Biering Nielsen, vicedirektør i Teknik og Miljø.

- Vi mener ikke, det er urealistisk, men hvor sandsynligt er det? Her bliver det et politisk spørgsmål om, hvilken risiko man vil løbe, lyder det.

Over de næste hundrede år forventer man stigende vandstand. Det grønne felt på grafen viser den usikkerhed, der er i globalt. Det blå felt på grafen viser den usikkerhed, der er i Danmark. Det afhænger altså i høj grad af, hvor mange drivhusgasser, der udledes og hvor meget isen på polerne smelter.
Over de næste hundrede år forventer man stigende vandstand. Det grønne felt på grafen viser den usikkerhed, der er i globalt. Det blå felt på grafen viser den usikkerhed, der er i Danmark. Det afhænger altså i høj grad af, hvor mange drivhusgasser, der udledes og hvor meget isen på polerne smelter.

Dyre løsninger og et vigtigt fokus

I hovedstadens kommuner vil man gerne tale om etablering af kystsikringen, fordi man frygter for de økonomiske konsekvenser af en fremtidig stormflod. De er opgjort til 28 milliarder kroner, fordi rapporten også peger på, at ud over de åbenlyse ødelæggelser, så vil også infrastrukturen blive påvirket. Primært metroen og især lufthavnen. Derfor vil det gå ud over pendlere og flypassagerer.

Men hos DMI pointerer man også, at det kan komme med en overordentlig stor regning at bygge overflødig kystsikring.

- Kystsikring er både dyrt og til ulempe. Så det gælder om hverken at over- eller underdimensionere. Man skal gøre det, så det lige passer. Og det vil sige, man må gøre sig klart, hvor stor en risiko man vil løbe, siger oceanograf Jacob Woge Nielsen, der dog sammen med Kystdirektoratet hilsen diskussionen om kystsikring velkommen.

Og vil man gå videre med planerne om at sikre de øst- og sydvendte kyster, kan det ske på flere måder. Både med diger og etablering af kunstige øer, men der er også langt dyrere løsninger, der dog giver andre muligheder.

Eksempelvis som man har gjort det i London, hvor man ved flodudmundingen fra Themsen har bygget en gigantisk dæmning, der i det daglige tillader skibe at sejle, men samtidig kan lukkes, så der ikke strømmer mere vand ind i byens flodsystem. Også i Holland har man investeret mere end 37 milliarder kroner i beskyttelse mod stigende havvand ved stormflod.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter