Få snebyger natten til søndag men i næste uge varmere og mere blæsende

Temperaturfald i aften - pas på glatte veje og cykelstier

Primært Østjylland og måske Fyn risikerer enkelte snebyger i nattetimerne, hvor temperaturen løber ned mellem frysepunktet og 3 frostgrader.

Med fugtig overflade i eftermiddag og aften er der stor risiko for glatte veje, cykelstier og fortove.

Søndag ligner en dag med mulighed for lidt solskin her og der og meget få eller slet ingen snebyger. Dagtemperaturen humper afsted og lander kun lidt over frysepunktet.

Varmere på længere sigt

Formentligt i løbet af tirsdag sker der et ret markant vejrskifte med varmere luftmasser og fronter der passerer fra vest.

Det betyder en lunere og mere blæsende vejrtype. Det er ikke umuligt at vi kan nå 7-8 grader i løbet af tirsdag eftermiddag.

  • Print
  • Del artiklen: