Får vi årets varmeste dag og skybrud inden for de næste 24 timer?

Klokken 16.10 målte en vejrstation 22,4 grader i Horsens. Det gør søndag til årets hidtil varmeste dag.

Billedet her er fra den 1. juni 2020, da folk nød solen ved Nordhavn i København. Mandag ventes vi at få årets højeste temperatur på omkring 25 grader. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Vejret er som bekendt lidt, som vinden blæser. Det er aldrig rigtig helt nemt at blive klog på, hvad der venter os derude.

Se bare i februar, hvordan der i løbet af ti dage blev målt temperaturforskelle på knap 36 grader. Først minus 20,7 grader i Horsens den 12. februar og derefter 15 grader den 22. februar i Odense.

Ekstremt - men alligevel ret typisk for det danske vejr, forklarer DR's meteorolog og vejrvært Mikael Jarnvig.

- Vi bor et sted på kloden, hvor varm og kold luft skiftes til at regere. Tænk på, hvor ofte man kan sige, at 'nu kommer foråret' og 'nu forsvandt det så igen'. Det sker vel ti gange på en forårssæson. Det er ikke til at vide, hvornår det virkelige skift fra vinter til forår kommer, siger Mikael Jarnvig.

Denne søndag i maj har DMI klokken 16.10 målt årets hidtil højeste temperatur. Måleren toppede ved 22,4 grader, og sørme om ikke det igen er i 8700 Horsens, vi finder ekstremen.

Helt præcist på en målestation i Bygholm, der er ét af de steder, som døjer med oversvømmelser, når det regner allermest på vores breddegradder.

Mandag ser ud til at blive endnu varmere med temperaturer oppe i nærheden af 25 grader, men fra tirsdag bliver det så igen lidt køligere.

- Vi har en varm stråle fra Sydeuropa, der blæser lige op over os i øjeblikket. Fra tirsdag bliver den her varme luft rettet længere mod øst, og den går ned i hastighed. Det betyder, at det bliver koldere i Danmark, mens eksempelvis Polen og Sverige nok kommer til at mærke temperaturstigninger, forklarer Mikael Jarnvig.

  • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
  • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
  • Sådan så det ud i Bygholm Park i Horsens efter et voldsomt regnskyl den 29. oktober 2017. (Foto: Palle Herløv)
1 / 3

Der kommer skybrud! Altså, måske - men sikkert ikke...

Mens vi skal huske at smøre os selv og ungerne ind i solcreme fra morgenstunden mandag, er der også en vigtig meddelelse til alle dem, der - ligesom beboerne i det horsensianske Bygholm-område - ikke bryder sig om for meget regn ad gangen.

DMI har nemlig udsendt en såkaldt risikomelding om skybrud i det meste af landet her søndag aften.

- Når DMI sender en risikomelding, er det noget andet end et decideret varsel. Uden at gå for meget i detaljer kan man sige, at de rigtige ingredienser er til stede, så vi kan risikere at opleve skybrud enkelte steder i landet. Det mest sandsynlige er dog, at det ikke sker, og det er ihvertfald svært at forudsige, hvor det i så fald sker, forklarer Mikael Jarnvig.

- Men hvorfor er det så overhovedet relevant at sende sådan en melding, hvis den kun er vigtig for meget få?

- Jamen, det er det, fordi nogle af de få måske har et kælderrum, der kan risikere at stå under vand, hvis der er noget galt med risten til afløbet. Eller måske er der en husejer, der burde have renset sine tagrender, så vandet bliver ført ned i kloakken og ikke alle mulige forkerte steder hen. Vand er ekstremt ødelæggende i store mængder, og derfor er det vigtigt at reagere i tide.

Et skybrud er defineret ved, at der skal falde minimum 15 milimeter regn i løbef af en halv time. Hvis det sker søndag aften, vil det være 2021's første skybrud.

- Folk har som regel svært ved at forholde sig til, hvad det vil sige, at der kommer 15 milimeter regn. De færreste har et begreb om, hvad det reelt betyder. Men forestil dig en tankbil, der kommer og tømmer hele sin last i din baghave på kort tid. Så kommer du altså til at soppe godt rundt i græsset. Det har man ikke lyst til.

- Når vi snakker om risiko for skybrud og sandsynligheder for at blive ramt, kan du sammenligne det med en skolegård fyldt med små elever. De ældste har sidste skoledag, og nu står de oppe i vinduerne på anden sal og kaster flødekarameller ud. Sandsynligheden for, at de rammer en helt bestemt elev, er ikke så stor. Det er derimod ret sandsynligt, at de ikke rammer lige dén elev. Sådan er det med risikomeldinger om skybrud - ingen ved, hvilke vejrstationer der boner ud på de her minimum 15 milimeter, som der skal til, siger Mikael Jarnvig.

Det er som regel 'sæson' for skybrud i sommermånederne og ud på sensommeren, men som med så mange andre vejrfænomener er de også svære at blive helt kloge på. Derfor ser vi også skybrud her i foråret.

Noget, som derimod tegner ret sikkert, er, at vi kommer til at opleve torden i løbet af de kommende eftermiddagstimer. Muligvis endda haglbyger, da luften er så varm, at den ikke kan holde på fugten.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk