FAKTA Her er de mest ekstreme somre

Måske du husker sommeren sidste år som lidt kølig, men hvordan har ekstreme somre teet sig? Det kan du læse mere om herunder.

1 juni er første sommerdag i kalendersommeren. Men vi har allerede haft flere sommerdage med over 25 grader. (Foto: Arne Prip © brugerbillede)

Du er stået op til endnu en dag til sandaler, shorts og sommerkjole. Juni lægger nemlig ud med en varm og fugtig sommerdag, og dermed er kalendersommeren begyndt med temperaturer, der lever op til kravet om en sommerdag.

Det varierer meget fra år til år, hvornår den første sommerdag falder. Den tidligste første sommerdag, DMI nogensinde har registreret, var den 17. april 1964.

Den seneste sommerdag oplevede vi for 12 år siden, nemlig den 30. juli i 2004.

Når DMI registrerer 25 grader eller mere målt bare et sted i landet, kan der sættes flueben ved en meteorologisk sommerdag.

Mange tal og temperaturer i tre måneder

Kalendersommeren dækker de næste tre måneder, hvor nogle sveder over eksaminer, andre skutter sig ved grillen på halvkølige aftener, endnu flere glæder sig over at holde ferie, plukke jordbær, læse en bog i skyggen eller hoppe i vandpytter på de våde sommerdage.

Det er skønt at få fødderne kølet ned på en varm sommerdag. Arkivfoto. (Foto: Arne Prip © Brugerbillede)

Sommeren handler - for mange - om, hvor koldt eller varmt der er, hvor meget eller lidt regn, som kommer i juni, juli og august, vind og solskinstimer.

Somrene i Danmark har siden 2006 givet os et årligt gennemsnit på 236 millimeter regn, 669 solskinstimer og en middeltemperatur på 16,1 grader. Gennemsnittet for den højeste dagtemperatur ligger på 20,3 grader og snittet for den laveste er 12 grader.

DMI har mange flere tal i deres tema om sommervejr.

Sommeren 2010 var den tørreste sommer siden 1996, og det krævede is og andre kolde forfriskninger.

Årets varmeste dag med 31 grader faldt den 10. juli.

Du kan se mere i arkivklippet nedenunder.

Den grønne vinter

Én sommer stikker helt af. For 29 år siden tog sommeren 1987 en bundrekord både som den køligste og også den mest solfattige sommer siden 1874, hvor DMI begyndte at måle og registrere temperaturer, nedbør og solskinstimer.

Fattig på sol

Sommeren 1987 skinnede solen kun i 396 timer. Arkivfoto. (Foto: Lille My © Brugerbillede)

Sommeren 1987 blev af meteorologer og andre vejrfagfolk kaldt den grønne vinter, fordi middeltemperaturen for sommeren 1987 landede på bare 13,4 grader.

De tre sommermåneder i 1987 havde kun lidt over halvdelen af det gennemsnitlige antal solskinstimer for en sommer, så tallet landede på 396 timer.

Somre som afviger

  • 1947 Mest solrige sommer med 770 solskinstimer.

  • 1976 Tørreste sommer med kun 49 millimeter regn.

  • 1980 Vådeste sommer med 323 millimeter regn.

  • 1987 Vi fik den koldeste sommer med på 13,4 grader i gennemsnit.

  • 1987 Der havde vi den mest solfattige sommer med kun 396 solskinstimer.

  • 1997 Varmeste sommer med en temperatur på 17,7 grader i gennemsnit.

  • Kilde: DMI

Facebook
Twitter