FAKTA Marts kan svinge fra 22 grader til minus 27 grader

Vi er godt inde i den første forårsmåned. Marts er kendt for sine store udsving. Se vejrtal for måneden.

Marts kan være lumsk med store svingninger i plus- og minusgrader. (Foto: DR Vejret © DR Vejret)

Sne og minusgrader den ene dag. Let vindjakke, solbriller og tocifrede plusgrader ugen efter. Marts måned kan både være lun, lumsk og lunken over til bidende, blæsende og kold. Forskellene på temperaturerne om dagen og aftenen er ofte markant.

Tocifrede temperaturer i marts får badeglade i Kattegat. Det er cirka fire grader varmt. (Foto: Inger Nielsen © Brugerbillede)

DMI har samlet en stribe vejrtal om marts. De ældste er helt tilbage fra 1874, og de nyeste fra sidste år.

Marts 2014 og Carl

Stormen Carl optrådte midt i marts sidste år. Den 14.-15. marts blæste han over den nordlige del af Jylland, Kattegat og Bornholm. Carl kom blæsende i fire timer om natten.

Marts sidste år indtager en fjerdeplads som den varmeste marts, som DMI nogensinde har registreret. Her var middeltemperaturen på 5,8 grader.

Rekorden for varmeste marts er fra 2007 og 1990, der begge i gennemsnit blev 6,1 grader varm.

Tocifrede temperaturer i marts får badeglade i Kattegat. Det er cirka fire grader varmt. (Foto: Karen Merete Klausen © Brugerbillede)

151 solskinstimer blev det til, da marts sidste år var slut. Det er 37 procent over det normale antal solskinstimer for en marts måned.

Vi husker nok ikke sidste års marts for de mange regnvejrsdage. Der faldt 27 millimeter regn mod normalt 46 millimeter i marts.

2013 den 11. koldeste

Marts 2013 tog en en plads som den  11. koldeste marts siden 1874, som var det år, hvor DMI begyndte at registre temperaturmålinger.

Tocifrede temperaturer i marts får badeglade i Kattegat. Det er cirka fire grader varmt. (Foto: Erik Johansen © Brugerbillede)

Temperaturen på landsplan endte på minus 0,8 grader. Det er 2,9 grader under normalen, som er 2,1 grader.

Marts 2013 den koldeste siden 1987. Den koldeste marts kom i 1942, hvor den gennemsnitlige temperatur var minus 3,5 grader.

Varmeste martsdag

Den varmeste dag i marts havde vi den 18. marts 1990, hvor der blev målt 22,2 grader i Karup.

Tocifrede temperaturer i marts får badeglade i Kattegat. Det er cirka fire grader varmt. (Foto: Kurt Eriksen © Brugerbillede)

Den koldeste nat blev målt 6. marts i 1888. Det var i Søndersted ved Holbæk, hvor der blev målt minus 27 grader.

Mest tørre marts

De to tørreste dage i årets tredje måned kom både i 1918 og i 1969, hvor vi kun fik syv millimeter regn på landsplan. Det er 39 millimeter under normalen.

Tocifrede temperaturer i marts får badeglade i Kattegat. Det er cirka fire grader varmt. (Foto: Finn Asbirk © Brugerbillede)

Mest sol i marts fik vi i 1943 med 200 timer - mindst i 1963 med 50 timer.

Den vådeste marts var i 1978. Der faldt 100 millimeter på landsplan, det er 54 millimeter over normalen.