Forår lige om hjørnet: Op mod 20 grader i Kr. Himmelfartsferien

Den bidende kulde er et overstået kapitel, og næste weekend kan det bliver op mod 20 grader.

  • Arkivfoto: Solskin og forårsstemning ved Haderslev Dam. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Issælgerne kan se frem til at få kunder i butikken, når det bliver Kr. Himmelfart. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)
1 / 2

Den bidende forårskulde er på vej væk, og når mange af os har et par ekstra fridage i forbindelse med Kr. Himmelfart næste torsdag, så kan temperaturen snige sige op mod 20 grader.

Prognoserne ser endelig ud til at være en smule positive, men der vil dog også komme lidt regn, lyder det fra DR's meteorolog Jesper Theilgaard.

- Det begynder torsdag, hvor det kommer noget varm luft. Typisk kommer der regn, som har varme med sig på bagsiden. Det kan blive op mod 20 grader i weekenden. Men det bliver ikke helt tørt. Regnen kommer sikkert lørdag, siger Jesper Theilgaard.

Udover de fine prognoser for næste weekend, så ser det ud til at den bidende kulde, vi har haft i den seneste tid, er et overstået kapitel.

- Prognoserne ser endelig ud til at være en smule positive, og det ser ret sikkert ud til at temperaturen kommer til at stige ganske pænt, lyder det fra Theilgaard.

De næste par dage er der dog allerede grund til at glæde sig over lidt bedre vejr. Især søndag ser det solrigt ud med temperaturer op til 15 grader.

Facebook
Twitter