Der var spænding frem til det øjeblik, solen dykkede ned i horisonten mod vest; ville foråret 2022 blive det solrigeste forår, vi nogensinde havde målt? Efter solnedgang tirsdag aften kunne dagens timer tilføjes, og svaret blev et ja. Trioen marts, april og maj blev med 711,5 timer det mest solbeskinnede forår, vi har målt.

- Det er blevet mere solrigt i Danmark. I de seneste 30 år er der kommet 174 flere solskinstimer, og foråret er med 79 solskinstimer den årstid, hvor tilvæksten af solskinstimer har været størst, siger meteorolog ved DR Vejret Anders Brandt.

Forklaringen er delvist, at vi har haft lange perioder med stabilt højtryksvejr omkring Danmark. Det holder fronter og skyer væk fra os. Den tendens var dog størst i marts og april, mens maj faktisk giver os lidt færre timer med sol end normalen.

Solrigt Europa

Det er dog ikke kun i Danmark, at vi har fået mere sol, forklarer Anders Brandt. Udover den aktuelle placering af høj- og lavtryk, har vi nemlig også oplevet en markant ændring i Europa, hvor det de seneste 20-30 år blevet mere solrigt.

Siden 1980’erne er det gennemsnitlige antal af solskinstimer i Europa steget med næsten årlige 200 solskinstimer.

- Årsagen til det øgede antal solskinstimer er, at luften i Europa er blevet mere ren siden 1980’erne. Fra 1950’erne og frem til 1980’erne udledtes store mængder partikler fra kulkraftværker og industrien, siger Anders Brandt og henviser blandt andet til den europæiske satellitorganisation EUMETSAT. Ifølge dem er antallet af partikler i atmosfæren blevet mindre siden 1980’erne, hvor strengere regulativer for forurening blev indført.

- Den forurenede luft betød både øget skydannelse og at sollyset blev dæmpet på sin vej mod jordoverfladen.

Det er altså renere luft, der giver mere sol. Forandringen i menneskeskabt udledning så vi også under corona-pandemien, hvor især storbyer pludselig havde en helt anden udsigt mod himlen.

- Den mindre mængde af partikler i atmosfæren, de såkaldte aerosoler, giver ifølge EUMETSAT både en større mængde sollys, samt mindre skydannelse. Den kombination angives som hovedårsagen til det øgede antal solskinstimer i Europa, forklarer Anders Brandt.

Solskinsøen tager førstepladsen

Som altid er der store regionale forskelle, hvis man kigger efter landets mange målestationer. Og på Bornholm kan man med god samvittighed finde sloganet Solskinsøen frem igen. Med 797 timer blev det nemlig den kommune, der fik flest timer med solen i foråret.

I den anden ende af både skalaen og landet ligger Aabenraa, der uden slogan kan snuppe sidstepladsen med 658 timer. Det skal dog ses i sammenligning med klimanormalen, der kun giver os 555 timer. Og generelt er det altså blevet nemmere at sole sig i foråret, uanset hvor i landet man bor, siger Anders Brandt.

- Den nye solrekord er kronen på værket i en lang række solrige forår i de seneste år. Blandt de 10 mest solrige forår har vi haft syv af dem inden for de seneste 20 år.

Tiltrods for en masse sol, så har foråret dog næsten ramt klimanormalen på middeltemperatur. Samtidig, og i naturlig forlængelse af meget sol, har der også været væsentlig mindre regn, end vi er vant til. 81 millimeter modsat en normal på 132 millimeter.