Forskere strides om Golfstrømmens fremtid: Mere ekstremt vejr kan være på vej

En undersøgelse fra DMI matcher ikke det dystre billede, som tyske forskere har af Golfstørmmen.

Oceanograf ved DMI Steffen Olsen har undersøgt styrken på Golfstrømmen, og data fra de seneste 30 år viser, at den er stabil. Foto: Christian Michael Hansen, DR.

Mere ekstreme vintre med lange perioder med hård kulde, og somre, der mest vil opleves som en hedebølge, kan være fremtiden, hvis man skal tro en ny tysk undersøgelse.

Men det skal man ikke nødvendigvis gøre, lyder det fra DMI.

De har, ligesom deres tyske kollegaer, undersøgt strømningerne i Golfstrømmen. Men der er en stor forskel i undersøgelserne, selvom dele af deres datamateriale er ens, understreger oceanograf ved DMI Steffen Olsen.

- Det drejer sig mest om, hvilke tidsskalaer vi ser på. Om vi kigger på de seneste 20-30 år, hvor vi har målinger, eller om vi forsøger at kigge længere tilbage, og derved ”vurdere” tilstanden af Golfstrømmen; dens helbred ud fra ikke-direkte målinger, men indikatorer af dens helbred.

Den tyske undersøgelse, der kommer fra Potsdam Institute for Climate Impact Research, har nemlig også taget andre faktorer med, når de skulle vurdere Golfstrømmens tilstand.

På den måde har de skabt en større tidshorisont end den, hvor man rent faktisk har præcise målinger. Og derfor er konklusionerne også forskellige.

Golfstrømmen, som den løber op langs Atlanterhavet. Svækkes den, vil kold luft vest for Danmark nemmere trænge ned til os og give os koldere vintre. Grafik: Mikael Jarnvig

Konflikt i konklusionerne

Begge undersøgelser handler om, hvordan Golfstrømmens tilstand er.

Svækkes den, kan det få store konsekvenser for vores klima. Golfstrømmen og dens mange strømninger styrer nemlig i høj grad klimaet og vejret i de områder, hvor den passerer.

Svækkes Golfstrømmen, kan det ifølge den tyske undersøgelse betyde, at vintrene vil blive længere og koldere, og somrene kan være kendetegnet af "ekstrem" varme og lange perioder uden regn.

Der kan komme mere intense vintre i fremtiden, hvis Golfstrømmen svækkes, som en tysk undersøgelse viser, er ved at ske. Her er det isskruninger ved Serup Strand, Thyholm.

Fra DMI lyder det, at scenaiet fra de tyske kollegaer ikke kan udelukkes, men at det ikke er sandsynligt. De tyske forskere har nemlig sammenholdt en lang række forskellig information - de ældste dele dateret mere end 1600 år tilbage.

- Spørgsmålet er, om vi kan klistre de meget upræcise vurderinger sammen med de nye præcise målinger. Og der er nogle gange en konflikt i at få den samme konklusion ud af de data, siger Steffen Olsen, som i DMI's undersøgelse fandt et mere stabilt leje for Golfstrømmen.

- Vores egen forskning viser, at store dele af Golfstrømssystemet, både i overfladen og i dybet, har været stabile så længe, vi har målt det, og det er nogle af de længste tidsserier, vi har, og det er jo lidt i konflikt med det nye studie.

Ny opdagelse understreger behov

Som led i DMI's undersøgelse, der er lavet sammen med færøske forskere, har man også fundet en ny havstrømning langs havbunden. Og den understreger, at der er behov for at undersøge Golfstrømmens tilstand nærmere de næste år.

- Næste skridt er at få vores klimamodeller til at få de her komponenter (havstrømme, red.) rigtigt. Og til det skal man bruge meget præcise målinger. Vi har en stor usikkerhed i de modeller, vi bruger til at fremskrive klimaet med i netop komponenterne af Golfstrømmen og særligt hvordan de kommer til vores breddegrader og videre op til Arktis. Der er stor spredning, og der skal vi bruge yderligere forskning og målinger.

Men selvom der er uenighed i, hvordan styrken på Golfstrømmen er, så forventer Steffen Olsen og hans kollegaer, at vi vil se svækkede strømninger de kommende århundreder.

- Vores klimamodeller viser, at vi kan forvente en reduktion, og at vi ikke ser det, er interessant forskningsmæssigt. Men på den lange bane forventer vi, at global opvarmning tager fat i en delvis reduktion af Golfstrøm i visse havområder, hvor den har et særligt præg, fortæller han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk