Frost og snebyger på vej til Danmark

Forbered dig på et markant anderledes vejr i den nye uge.

Nattefrost bliver det normale i den nye uge (Foto: NIELS MARIUS ANDERSEN © DR seerfoto)

Om ikke andet, så kan man da sige om det danske vejr, at det er temmelig varieret. August var sløj, september sommerlig, oktober grå, og nu kommer så vinteren i november.

Nordøstenvinden kommer

Efter en temmelig våd og grå weekend skifter vejret igen toneart. I fredags havde vi et lavtryk liggende i den nordlige del af Nordsøen, men nu er det rykket mod syd. Det betyder en markant anderledes vejrsituation for Danmark. Så længe lavtrykket lå ude i Nordsøen, kunne det blæse lun luft mod Danmark fra sydlige retninger. Når lavtrykket rykker mod syd, vil den kolde luft fra Sverige suse ned over os. Et omslag der vil kunne mærkes i Nordjylland allerede søndag og de følgende dage i resten af landet.

(Foto: Mikael Jarnvig © DR vejret)
Efter lavtrykket er trukket mod syd, er der nu fri bane for den kolde luft fra nordøst. (Foto: Mikael Jarnvig © DR vejret)

Regnen bliver til sne

Når vi de seneste dage har haft regn, så er det fordi atmosfærens nederste lag har været så lunt, at det har kunnet smelte nedbøren, der begynder som sne højere oppe i skyerne. Men den luft, der ligger over Sverige, er så kold, at det nederste luftlag også har temperaturer under frysepunktet. Det vil sige, at vi kun har lidt lune fra Kattegat til at varme nordøstenvinden lidt op, før den når de danske kyster. Og den varme rækker nok ikke, så nedbøren vil efterhånden falde som tøsne i Nordjylland søndag og flere andre steder natten til mandag.

Det er tykkelsen af det nederste luftlag, der afgør om nedbøren falder som sne eller regn. I dette tilfælde er der ikke nok varme til at smelte al den frosne nedbør. Derfor bliver det slud. (Foto: Grafik: Mie Hvidkjær © dr)

Ikke landsdækkende snefald

Fra mandag til onsdag får hele landet en kold nordøstenvind. Luften er så kold, at der vil kunne dannes snebyger ude over de relativt lune farvande. Samtidig er luften ikke mere fugtig, end at solen også vil kigge frem. Derfor får vi både sol og snebyger, og det bliver især de nordøstvendte kystområder, der får snebygerne. Det er efterhånden yderst sjældent, at vi i november får landsdækkende snefald. I årene 1961 til 1990 (kaldet vores klimaperiode) havde vi i snit 1,3 dage i november, hvor der lå sne på jorden. I de seneste 5 år er det tal faldet til 0,2.

Det bliver koldt - rigtig koldt

Dagtemperaturerne vil kun lige nå op over frysepunktet, mens nætter og morgener vil ligge nede omkring 5 frostgrader mange steder. Det vil betyde rimglatte veje, rim på bilruder og frosne kabler på cykler, der står ude om natten. Især mandagen vil føles særlig kold, fordi det blæser kraftigt. Der bliver brug for gedigent vintertøj, fordi den kolde blæst får temperaturen til at føles mindst 10 grader koldere end termometeret viser. Vi kalder den følte temperatur for kuldeindekset.

Sådan føles det når det blæser

  • 2 plusgrader i frisk vind (ca. 9 m/s) føles som minus 11 grader

  • 2 plusgrader i stiv kuling (ca. 15 m/s) føles som minus 15 grader

  • 2 minusgrader frisk vind (ca. 9 m/s) føles som minus 16 grader

  • 2 minusgrader i stiv kuling (ca. 15 m/s) føles som minus 21 grader

Alting har en ende

Med de prognoser, vi har i dag, ser det ud til, at kuldeperioden kun vil vare frem til og med torsdag. Fra fredag skal vi igen have normalt efterårsvejr med plusgrader døgnet rundt og regnvejr.

Så en kold uge i november varsler ingen kold vinter eller hvid jul.

Facebook
Twitter