Gamle stormfloder kan hjælpe i kampen mod fremtiden

Kystsikringen kan blive bedre, når man konkret ved, hvor højt vandet tidligere har stået.

Det er havnebyer i Danmark, der i sagens natur er mest udsatte ved en stormflod. Her er det tilbage i 2019, hvor vandet trak ind i byen.

Det har kostet hundredevis af menneskeliv og enorme ødelæggelser, når vejret har vist, hvilken styrke, det gemmer på. Stormfloder har især været et af de vejrfænomener, der har efterladt det danske landskab mærket, de gange, det er hændt.

Og med ny forskning fra en gruppe forskere fra Kystdirektoratet og DMI, kan et nyt projekt under Nationalt Center for Klimaforskning, NCKF, vise, hvor voldsomt det har været. Tidligere har vi nemlig kun haft detaljeret information fra de stormfloder, der har været de seneste 150 år.

Det nye kendskab kan gøre en forskel, siger Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektoratet.

- Det kan hjælpe os til, når vi skal vejlede borgere, kommuner og kystplanlæggere i, hvor er det, vi skal passe på og hvad er det, vi skal forholde os til, i forhold til fremtidens stormfloder, fortæller han om især de 40-50 kystbyer, der kan blive truet af en fremtidig stormflod.

Kortet viser de højeste vandstande, der har været på de forskellige kyststrækninger. Det er den viden, der gør, at man i dag bedre kan planlægge, hvor det er vigtigt at bygge eksempelvis nye diger.

Det er ikke bare de kystnære byer, der kan være truet ved en stormflod. Også mange af landets sommerhusområder er placeret tæt ved kysten, og det kan betyde, at de også kan få vand på grunden, når en ny stormflod trækker ind på land.

Menneskeliv på samvittigheden

Den mest kendte stormflod fandt sted i 1872. Det er den, flest kender, fordi den havde et omfang, hvor den ødelagde det meste på sin vej, kostede 90 mennesker livet, men også fordi, vi har detaljeret og verificeret information om den.

Og det har vi netop manglet om tidligere tiders stormfloder. Der er ikke tvivl om, at de har været der, men der er fortsat uenighed om, hvor voldsomme, de har været. Men de nye computermodeller kan altså give et mere bedre og nøjagtigt indblik i, hvor høj vandstanden tidligere har været langs landets kyster.

Tidligere har vi måtte forholde os til mundtlige overleveringer, og udokumenterede beskrivelser af, hvor højt vandet har stået.

- Vi har identificeret vandstandene under de værste stormfloder, Danmark har oplevet. Derefter har vi beregnet, hvor høj vandstanden vil blive nu, hvis den samme stormflod ramte igen, fortæller oceanograf fra DMI Jacob Woge Nielsen.

Et opdateret blik

Ved hjælp af de nye modeller, sammenholdt med målinger af den aktuelle middelvandstand, kan man derfor vurdere, hvordan vi vil blive påvirket af en fremtidig stormflod. Det er vigtig viden, fordi forholdene har ændret sig de seneste hundrede år. Blandt andet er selve landet i dag højere, og hæver sig fortsat.

Uanset den nye viden, så understreger Carlo Sass Sørensen fra Kystdirektoratet dog, at vi ikke kan gardere os mod alt i fremtiden.

- Vi må erkende, at der kan indtræffe hændelser, så vi kan ikke beskytte os med en hver given vandstand. Vi skal forbedrede os på, at de kan indtræffe igen, og på et eller andet tidspunkt vil de gøre det.

Han mener derfor også, vi bør overveje, hvor vi bygger huse og andre ejendomme. Fordi selvom det kan være appelerende at bo med havudisgt, så er det knap så tiltalende, når det selv samme hav pludselig udgør haven.

- Jo længere tid der er gået siden den sidste stormflod, jo større er skaderne ved den næste, der kommer. Så vi har en tendens til at glemme og ignorere stormfloder, og så myldrer vi ned og ligger værdier og bosætter os ved kysterne og udsatte områder. Steder, vi måske aldrig skulle have flyttet ned.

Derfor han, at det nye studie kan være med til at minde os om, at stormfloder sker med jævne mellemrum. Den sidste kraftige stormflod var i 2017.

Hos DMI har man også lavet en temaside om emnet. Den finder du her.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk