I århundreder har vinden gjort livet svært i Thy - nu er den det største trækplaster

Der er flere årsager til, at landets ældste nationalpark har så unikke forhold.

Området ved Thy Nationalpark er i høj grad påvirket af den stærke vestenvind, der er den dominerende vind i området. Det har både skabt hårde levevilkår på land og fremragende surf-muligheder til vands. (Foto: Simon Brix)

Uanset om man bevæger sig langs de vindblæste kyster eller vandrer inde i de golde heder, er Thy Nationalpark ensbetydende med et helt unikt vindblæst landskab.

- Man siger, at det blæser 360 dage om året her, og de sidste fem dage stormer det, siger vejrvært Louise Gade fra DR Vejret.

Cold Hawaii Games i Hanstholm, tirsdag den 17. september 2019. Arrangementet blev pga. blæstens retning og dermed bølgerne flyttet fra Klitmøller til Nordre Strandvej i Hanstholm. Programmet indeholdet IFCA Wawe European Championships (EM) i Windsurfing samt en lang række sport og kultur arrangementer. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Og vinden har i århundreder defineret levemulighederne i området, og de seneste år skabt ny muligheder. Klitmøller og kyststrækningen er omdøbt til Cold Hawaii i folkemunde, og de gode vindforhold giver daglig garanti for at spotte surfere i bølgerne.

- Vi har en vestvendt kyst, og samtidig ligger vi i vestenvindsbæltet. Så vestenvinden er den fremherskende, og den kommer typisk med 5 til 11 meter i sekundet, siger Louise Gade om den vind, der næsten hver dag blæser ind over kysten.

Og netop vindforholdene trækker surfere til fra både Danmark og udland.

- Når der er storm mellem Skotland og Norge, så sender det nogle ret perfekte dønninger lige herned til Thys kyst. Det er det, der giver ret gode surf-forhold.

- Vi har en 90 graders vinkel på kysten, og det giver mange små bugter, og sammen med mange moler, så er der næsten altid et perfekt spot at finde, siger hun.

Vinden flytter på landskabet

Mens vinden i disse år har sig at være lidt af en attraktion i sig selv, så har den også en anden historisk betydning, der i flere år har gjort området mindre attraktivt. Det fortæller Cathrine Lykke Sørensen, naturvejleder i Nationalpark Thy.

- Vi plejer at sige, at vinden har skabt landskabet herude. Vinden flytter sandmasserne, og det giver de barske levevilkår inde på land, siger hun.

- Jeg plejer at sige, at ikke en gang Søren Ryge kan få noget til at vokse herude.

Langs kyststrækningen i Thy Nationalpark kan man møde træer, der tydeligt er præget af den kraftige vind fra vest. (Foto: Simon Brix)

Sandet har givet en sandbund i underlaget, og det er svære levevilkår for planter og træer. Derfor er området også et sted, hvor pengene i årtier mere har været tjent af fiskere på vand end landmænd på land. Her er det nemlig forbeholdt få arter at overleve, siger Cathrine Lykke Sørensen.

- Det, der vokser her, har specialiseret sig til de meget barske leveforhold, siger hun og fremhæver planten soldug. Den æder insekter, fordi den ikke kan hive næring op af jorden.

- Her er så næringsfattigt, så den har udviklet sig gennem evolutionen. Det var faktisk en af Charles Darwins yndlingsplanter, fordi han kunne bruge den til at bevise evolutionen, siger hun.

Hun nævner også artsgruppen af laver, der er en form for svamp uden rødder til at optage næring. I stedet giver den husly til en alge, der laver fotosyntese, så begge kan leve harmonisk.

Et spisekammer og en attraktion

Mens Thy tidligere var uattraktivt, fordi det var så svært at dyrke jorden, så har netop det faktum skabt en hel særlig tiltrækningskraft på turister, oplever naturvejleder Cathrine Lykke Sørensen.

- Der, hvor vi har naturværdier i dag, er der, hvor vi ikke har kunnet dyrke noget. Derfor rummer fortidens fattige arealer i dag de største naturværdier, siger hun og forklarer, hvad hun oplever, at både udefrakommende og lokale sætter pris på.

- Hvor det tidligere var et område, vi kun så som goldt og ufrugtbart, så er fokus ændret til, at man værdsætter, at man i dag har noget af den bedste natur, der er bevaringsværdigt. Vi har store sammenhængende naturarealer, fordi man ikke har kunnet dyrke det. Der var jo bare hård vind, sandbund og havgus, der blæser ind over, siger hun.

Rundt i Thy Nationalpark kan man blandt andet finde kantareller. (Foto: Simon Brix)

Hel ufrugtbar er jorden dog ikke, vil de opmærksomme bemærke. Spiler man øjnene op, mens man går gennem nationalparken, kan man blandt andet møde kantareller, bær og andre spiselige planter. Fælles for dem er, at de vokser i ly fra vinden, tæt på jorden. Vinden sætter nemlig tydelige spor i landskabet, blandt andet på mange af de træer, der vokser markant langs kysten, siger Cathrine Lykke Sørensen, naturvejleder ved Thy Nationalpark.

- Der er mange steder, hvor træerne vokser mere vandret end lodret, fordi vinden er så kraftig. Det er et tydeligt bevis på styrken og dens retning.

DR Vejret er på sommertogt rundt i landet. I denne uge har de været i Thy Nationalpark.
Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk